1. Hjem
  2. Rejser
  3. Grækenland
Grækenland

Rejser til Grækenland

Vi tilbyder dig et stort udvalg af billige rejser til magiske Grækenland. Det græske øhav tæller over 2000 øer, heraf 140 beboede. De fleste af øerne ligger i Ægæerhavet, på den østlige side af Grækenland. Det er også her, hvor du finder to af vores spændende og solrige feriedestinationer, Kreta og Rhodos, men vi har også spændende rejser til populære feriemål som Korfu, Kos og Zakynthos. Så hvis du drømmer om en skøn strandferie på en smuk og charmerende græsk ø, så er du kommet til det rette sted, da vi har billige ferie til Grækenland året rundt!

Betagende strandferie på rejsen til Grækenland og de græske øer

Kreta er den største ø i det græske øhav, og har alt hvad du drømmer om, når du rejser til Grækenland. Det var på Kreta, at gudekongen Zeus ifølge græsk mytologi blev født, og det er her, at Knossos paladset og ikke mindst den imponerende Samaria kløft findes. Udover de historiske seværdigheder byder Kreta på en betagende natur og smukke strande.

Rhodos kendt for at have Europas største og bedst bevarede middelalderlandsby og en anerkendt vinproduktion. På Rhodos finder du også den charmerende by Lindos, som er særligt kendt for Akropolis og Athena Lindias tempel fra år 342 f. kr. Herudover er det muligt at sejle til mange af de andre øer i det græske øhav, så du kan få det fulde udbytte af din ferie i Grækenland

Korfu betegnes som værende et af Grækenlands smukkeste steder og en ø, der byder på en utrolig blanding af hyggelige badebugter, smukke olivenlunde og charmerende gæstfrihed. Med sin placering tæt på Albaniens kyst byder Korfu på et skønt mix af forskellige kulturer, hvor du har mulighed for at fordybe dig i både de græske traditioner og den albanske indflydelse. Klimaet er solrigt og behageligt, hvor øen det meste af året er grøn og frodig

I kraft af sin overkommelige størrelse er Kos perfekt til en ferie, der byder på spændende dagsudflugter og udforskning på egen hånd. Med en længde fra nord til syd på kun 54 km. og kun 11 km. i bredden, er Kos nem at komme rundt på, hvor vi anbefaler at leje en bil, så du nemt kan opleve øens mange muligheder og steder. Øens nordlige del er den mest populære, og det er også her, hvor flest gæster vælger at bo på deres ferie. Kos byder på et stort antal af lækre sandstrande, hyggelige taverner og skøn feriestemning - perfekt til en rejse for hele familien.

Drømmer du om turkisblåt vand, hvide sandstrande og mulighed for at se vilde havskildpadder helt tæt på? Så er en ferie til Zakynthos lige noget for dig! På Zakynthos finder du nogle af de mest ikoniske og velkendte billeder fra Grækenland, hvor især det forliste smuglerskib, Smugglers Wreck på Navagio Beach,  er en af de mest berømte. Øen er perfekt til familieferien med et stort antal af børnevenlige strande, hyggelige, lokale restauranter og hvor Zakynthos frodige natur og spændende udflugtsmuligheder, også gør øen ideel til en ferie for voksne, som gerne vil udforske de smukke omgivelser og skjulte perler på rejsen sydpå.

Nyd en ferie med det fantastiske græske køkken

Når du rejser til Grækenland vil du hurtigt opdage, at det græske køkken er en integreret del af den græske kultur. At spise med familie og venner er en livsnydelse, og grækerne spiser ofte ude. Almindelig skik for grækerne er, at man spiser middagsmad kl. 15.00, hvor der også er siesta, og først spiser aftensmad, når solen er gået ned.

Rejs sydpå og oplev det autentiske Grækenland

Maden i Grækenland er sæsonpræget og varierer alt efter, hvilken region den bliver lavet i. Her har både historie og regionale kulturelle forhold stor indflydelse. Hemmeligheden ligger i de friske grøntsager og de aromatiske krydderurter blandet med eksempelvis fisk, lam eller kalvekød. Under din ferie i Grækenland bør du unde dig selv at prøve en traditionel græsk middag. Denne starter som regel med Mezedes, som består af små kolde delikatesser, fx den velkendte tzatziki (yoghurt med agurk og hvidløg) eller en skøn, græsk salat med fetaost og oliven. Herefter kan du fx nyde en af de kendte hovedretter som Moussakás, Souvlaki, Stifado og Gyros. Til dessert kan anbefales Karkidopita, som er en velsmagende valnøddekage.

Smagfuld ferie: nyd et glas af Grækenlands berømte drikke

Ferien i Grækenland kan med fordel krydres med et glas Retsina eller et glas Ouzo, som er de mest berømte (og berygtede) drikke fra Grækenland, og vi kan kun varmt anbefale at prøvesmage disse under ferien. Ouzo er en anisbaseret brændevin, der betegnes som grækernes nationaldrik. Den klare drik blandes ofte op med vand, hvorefter den får en mælkehvid farve – og en lavere alkoholprocent, der gør den mere oplagt som ledsager til de græske retter. Retsina er vinen, mange elsker at hade, og historien om vinen går faktisk 3000 år tilbage. Vinen har en karakteristisk smag af harpiks, og hvordan harpiksen tidligere er blevet brugt, er der megen diskussion om. En teori er, at man i gammel tid fragtede vinen i gedeskind og for at tætne dette, brugte man harpiks. Nu er man simpelthen vænnet til smagen, og selvom man har prøvet at fjerne harpikssmagen fra vinen, er den hurtigt blevet tilsat igen for at bibeholde den karakteristiske smag. Det kan i øvrigt nævnes, at Retsina står for en tredjedel af den græske vinproduktion.

Billige rejser til charmerende Grækenland

Når du rejser til Grækenland får du spændende kultur, flot natur, lækre strande, vidunderlig mad og imødekommende mennesker. En charterrejse til Grækenland er kort sagt det perfekte valg, når du ønsker en dejlig sommerferie. Rejs til Grækenland med os og oplev vores store udvalg af rejser til lave priser, uanset om du søger All Inclusive hoteller eller små, hyggelige lejlighedskomplekser.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
13ºC
16ºC
18ºC
20ºC
24ºC
29ºC
31ºC
31ºC
28ºC
24ºC
20ºC
15ºC
Min. temp.
6ºC
9ºC
10ºC
11ºC
15ºC
20ºC
22ºC
23ºC
19ºC
16ºC
12ºC
8ºC

Populære hoteller

Populært rejsemål for

Ældre par Familie med små børn Unge par Andre

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.

Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.

Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).

Penge:
Den officielle møntenhed er euro.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.

Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.

Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller med 1 og 2 stjerner: 1,50 €
Hoteller med 3 stjerner: 3,00 €
Hoteller 4 stjerner: 7 €
Hoteller med 5 stjerner: 10 €

Lejlighedshoteller samt lejligheder: 1,5 € - 7 €

Villaer: 10 €