1. Hjem
  2. Skiferie
  3. Andorra
Andorra

Skiferie til Andorra

Info omkring landet

Skiferie i Andorra - Høj snesikkerhed og masser af skiløb

Andorra er et charmerende lille fyrstedømme beliggende i Pyrenæerne, klemt mellem Frankrig og Spanien. Landet grænser til Frankrig i nord og Spanien i syd. Andorra har cirka samme størrelse som Bornholm, men kan til trods for sin begrænsede størrelse bryste sig af intet mindre end 65 bjergtoppe i over 2000 meters højde. Samtidig er det også i Andorra, du finder Europas næstehøjeste bjerg, Pic de Coma Pedrosa, hvis højeste punkt er intet mindre end 2942 meter.

Andorras høje beliggenhed betyder, at her er høj snesikkerhed, og med mere end 300 km pister, så har Andorra noget for alle uanset niveau og præferencer. Sunweb tilbyder skiferier til skiområderne ”Grandvalira” og "Vallnord". Her findes der masser af muligheder og udfordringer for både nybegyndere og øvede skiløbere samt snowboardere.

Andorras skidestinationer er ikke så godt besøgt som mange af konkurrenterne i Alperne, så du har masser af plads på pisterne at boltre dig på.

Skiferie i Andorra - Det populære skiområde "Grandvalira"

Grandvalira ligger i den østlige del af Andorra, og er det største skiområde i Pyrenæerne. Det er her du finder skisportsbyerne Soldeu, El Tarter, Encamp og Pas de la Casa, som alle er populære skisportsdestinationer blandt europæiske skisportsentusiaster. Grandvalira har alt, hvad du skal bruge til den perfekte skiferie i Andorra. Her findes masser af faciliteter, både på og uden for pisterne. For de små findes der både gode begynderområder, og der arrangeres forskellige aktiviteter.

Skiferie i Andorra - Fantastiske shoppingsmuligheder

For dem, der ønsker lidt variation i henhold til sportslige aktiviteter, så er der masser af muligheder at finde i Andorra. En skiferie til Andorra giver blandt andet mulighed for at opleve vidunderlige langrendspister med fine stier beliggende i smuk natur. Du kan udforske dette område enten på ski eller med hundeslæde. Når solen begynder at gå ned bag bjergene, kan du passende afslutte dagen med god mad og drikke på en af de mange afterski-pubber og eventuelt fortsætte ud i nattelivet.

Udover de mange sportslige aktiviteter, så er Andorra også særligt kendt for sine helt unikke shoppingsmuligheder, som uden tvivl vil stille en hver supershopper yderst tilfreds. Fyrstedømmet bugner af indbydende butikker, hvor du kan købe alt fra hudpleje, mærketøj og tasker til spillekonsoller, alkohol og IT-udstyr. Udover et fantastisk udvalg af butikker, så er shopping i Andorra også gjort særligt populært grundet fyrstedømmets status som toldfrit område. Dette vil sige, at du sparer tolden på alle dine indkøb, når du handler dine varer i Andorra.

Alt i alt, så er der ikke det, som Andorra ikke kan tilbyde for en god og varieret skiferie. En skiferie i Andorra egner sig både for en skiferie med familien eller vennerne.

Skiferie i Andorra med Sunweb – Altid inklusiv liftkort

Sunweb har et godt udvalg af skirejser til Andorra. Uanset om din skiferie skal være billig, luksuriøs eller bare den bedste pris, så har vi noget at tilbyde dig. Når du bestiller en skiferie til Andorra hos Sunweb, er lifkortet altid inkluderet i den pris, som du har betalt hjemmefra.

Bemærk: Sunweb tilbyder ikke guideservice i Andorra.

Populære indkvarteringer