1. Hjem
  2. Rejser
  3. Tyrkiet
  4. Bodrum-halvøen
  5. Bodrum
Bodrum

Rejser til Bodrum

Information om byen

Bodrum er en af de mest populære feriebyer i Tyrkiet – og tyrkernes eget foretrukne feriested. Stemningen er imødekommende og beboerne gæstfri, og uanset om du rejser til Bodrum for afslapning og familiehygge eller en aktiv ferie med vandsport, udflugter og byture, tilbyder byen det hele.

Rejs sydpå! Oplev Tyrkiets smukkeste natur omkring Bodrum

Naturen omkring Bodrum er blandt Tyrkiets smukkeste og indbyder til en ferie, hvor du både kan bruge utallige timer på at dase på stranden, eller udforske de grønne omgivelser og det skønne terræn under Bodrums varme sol. Her er landskabet præget af de smukke kyststrækninger med små, hyggelige landsbyer og romantiske fiskerlejer, det lune Middelhav med et utal af småøer, de grå bjerge og de grønne dale. Overalt på Bodrum-halvøen vokser eksotiske kaktusser og duftende citrusplanter. Alt dette giver en fantastisk udsigt, næsten uanset hvor du befinder dig i Bodrum og er med til at gøre din rejse unik.

Stranden i Bodrum er børnevenlig med sand og småsten, og liggestole og parasoller er som regel gratis, hvis du køber mad og drikkevarer hos den restaurant eller café, de hører til. Bodrum er et perfekt rejsemål til hele familien, også hvis du gerne vil på ferie i Tyrkiet med børn.

Ferie i Bodrum: spændende seværdigheder og et festligt natteliv

Bodrums seværdigheder omfatter ruinerne af Mausoleet, der betragtes som et af antikkens syv vidundere. Skt. Petersborgen, der knejser midt i byen, giver et godt indtryk af Johanniterriddernes liv i Bodrum for 500 år siden. En gåtur ved solnedgang fra borgen til byens eksklusive marina er en fornøjelse. I området findes flere gode restauranter og butikker.

Bodrum har et sprudlende natteliv. Her er jazz-klubber med live bands, små dansesteder med lokal folkemusik og mavedans, internationale barer med omfattende drinkskort og de kendte hits i højttalerne samt et par store diskoteker.

Bestil din billige rejse til Bodrum hos os

Vi tilbyder et stort udvalg af kvalitetsrejser til Bodrum. Vi har både små, hyggelige hoteller og lejlighedskomplekser, samt gode og billige All Inclusive hoteller med mange faciliteter, hvor du får virkelig meget for pengene. Uanset, om du rejser til Bodrum med børn, rejser som par eller med venner, så kan vi altid finde et godt tilbud på en ferie til Bodrum, der passer til dig.

Guideservice:

Vi tilbyder dansk guideservice i Bodrum i hele sæsonen, og vores danske guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie. Vi tilbyder desuden flere udflugter med dansk guide.

Populære hoteller

Populært rejsemål for

Ældre par Familie med store børn Andre Familie med små børn

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
13ºC
16ºC
19ºC
22ºC
26ºC
33ºC
36ºC
35ºC
31ºC
26ºC
21ºC
14ºC
Min. temp.
5ºC
7ºC
9ºC
11ºC
16ºC
20ºC
23ºC
23ºC
19ºC
15ºC
11ºC
5ºC