Vejret i Italien er generelt mildt og solrigt, hvilket gør landet attraktivt som feriedestination hele året. Om sommeren er især Toscana og Gardasøen populære destinationer, hvor du kan forvente varme temperaturer og masser af sol. Her er der gode rammer for både afslapning og oplevelser i smukke omgivelser. I forårs- og efterårsmånederne er Gardasøen og Veneto-regionen særligt behagelige med et mere mildt og roligt klima. Det gør Italien oplagt til både sommerferie og rejser uden for højsæsonen.
Nedenfor kan du danne dig et overblik over vejret i Italien per måned. Italien er et af de fantastiske lande, som kan lidt af det hele. Italien kan nemlig også snildt være destinationen til din næste skiferie, hvis du trænger til en pause fra solen! Derfor vil temperaturen i Italien variere en del alt efter, hvor du befinder dig.
| Måned | Maks. temperatur | Min. temperatur | Vandtemperatur |
|---|---|---|---|
| Januar | 10°C | 4°C | 15°C |
| Februar | 13°C | 7°C | 14°C |
| Marts | 16°C | 8°C | 14°C |
| April | 19°C | 10°C | 15°C |
| Maj | 22°C | 13°C | 18°C |
| Juni | 27°C | 17°C | 21°C |
| Juli | 30°C | 21°C | 24°C |
| August | 31°C | 22°C | 26°C |
| September | 27°C | 18°C | 24°C |
| Oktober | 22°C | 15°C | 21°C |
| November | 17°C | 10°C | 18°C |
| December | 12°C | 7°C | 16°C |
Italien har et varieret klima med varme somre, milde forår og efterår samt køligere vintre i nord. Mod syd er vejret generelt varmere året rundt, og solen skinner ofte. Det gør landet til en helårsdestination, alt efter hvilken region man besøger.
Vejret i Italien i september og oktober byder på behagelige temperaturer og mindre varme end sommeren. Havet er stadig lunt, især i september, hvilket gør det oplagt til strandferie. I oktober kan der komme lidt mere regn, især i nord, men mange dage er stadig solrige.
Italiens vejr i april og maj markerer forårets ankomst med stigende temperaturer og masser af sol. Naturen er grøn og frodig, og det er ideelt til sightseeing uden den intense sommervarme. Der kan dog stadig være kølige aftener og enkelte regnbyger.
Hvordan er vejret så i juni og juli? Juni og juli er varme sommermåneder med høje temperaturer, især i det centrale og sydlige Italien. Solen skinner stort set dagligt, og det er højsæson for strandferie. I byerne kan varmen dog føles intens midt på dagen.
Er du mere til sneklædte bjergtoppe? Så er Italien også et oplagt valg til en skiferie! Her kan du blandt andet Livigno og Val di Fasse finde masser af sne mellem november og marts. Helt perfekt til en aktiv ferie på ski.