
Skiferie til Avoriaz
Om Avoriaz
Ski til døren i snesikre Avoriaz
Midt mellem granbeklædte klipper og store, hvide vidder ligger Avoriaz. En stemningsfuld bjergby i hjertet af skiområdet Avoriaz og en del af det enorme Les Portes du Soleil. Med mere end 600 kilometer pister fordelt mellem Frankrig og Schweiz er det et af Europas største skiområder.
Leder du efter en snesikker destination til skiferien, er Avoriaz et oplagt valg. Takket være beliggenheden i 1.800 meters højde er der som regel fremragende sneforhold hele vinteren. Byen er desuden helt bilfri og dækket af sne i vintersæsonen. I stedet for biler møder du skiløbere, vandrere og hestetrukne slæder i gaderne. Landsbyen er kendt for sin karakteristiske arkitektur, hvor de træbeklædte bygninger smelter naturligt sammen med bjerglandskabet.
En af de største fordele ved Avoriaz er, at næsten alle indkvarteringer ligger direkte ved eller tæt på pisten. Ski-in/ski-out er her mere reglen end undtagelsen. Fra byen har du adgang til 54 varierede pister, mens det enorme skiområde Les Portes du Soleil giver næsten uendelige muligheder for både begyndere og erfarne skiløbere.
Find den rette indkvartering til skiferien
Kombinationen af et snesikkert skiområde, gode faciliteter og pister for alle niveauer gør Avoriaz til en attraktiv destination for enhver skiløber. Begyndere kan tage til Proclou-området med flere kilometer særligt anlagte begynderpister. De mere erfarne skiløbere og snowboardere kan udforske de mange nedfarter i Les Portes du Soleil og de fire funparks i området.
Derfor finder både vennegrupper, par og familier med børn vej til byen sæson efter sæson. Vælg et familievenligt hotel ved pisten med brødservice og fantastisk udsigt, eller find en komfortabel lejlighed med plads til hele vennegruppen. Her kan I samles om aftenen og udveksle historier om dagens ture på ski eller nye tricks i funparken. Skal turen til sneen gå hurtigt? Det kan også lade sig gøre. Liftkortet er inkluderet, så du kan komme direkte ud på pisterne. Hvilken indkvartering bliver din favorit?
Vejret og vinteraktiviteter i Avoriaz
Vil du være sikker på mange timer på ski eller snowboard, er forholdene i Avoriaz og det omkringliggende Les Portes du Soleil som regel ideelle hele vinteren. Langrendsløbere kan også glæde sig til 23 kilometer langrendsløjper i området.
Har du lyst til en pause fra pisterne, er der masser af alternativer. Sus ned ad kælkebakken, spænd skøjterne på til en tur på skøjtebanen eller udfordr vennerne i bowling. For børn er det 2.400 m² store og miljøvenlige vandland Aquariaz et oplagt udflugtsmål. Her må du ikke gå glip af strømfloden, halfpipe-rutsjebanen og klatrevæggen i det store bassin. De mindste kan bruge timevis i det sjove vandlegeområde. Udenfor kan du slappe af i jacuzzien med panoramaudsigt over dalen.
Når aftenen falder på, summer landsbyen af liv med gode restauranter, hyggelige barer og to diskoteker. Det er skiferie, når det er bedst.
Pistekilometer
- 10 km Sort
- 18 km Rød
- 40 km Blå
- 8 km Grøn








