Spanien byder på mange skønne, og ikke mindst solrige, rejsemål, og Malaga er helt sikkert en af dem, du ikke vil gå glip af! Byen kombinerer en levende atmosfære med et behageligt klima, der gør den oplagt at besøge det meste af året. Om vinteren ligger temperaturerne typisk omkring 15-17 grader, mens sommeren ofte byder på varme dage med over 30 grader. Forår og efterår er særligt populære, hvor du finder milde, men lune temperaturer på omkring 20 grader.
Overvejer du, hvornår det er bedst at rejse til Malaga, er det en god idé at tage et kig på vejret måned for måned. I Malaga varierer klimaet hele året, og du kan derfor nemt finde en periode, der matcher dine præferencer. Herunder får du et overblik over temperaturer, vandtemperatur og mængden af solskinsdage, så du kan vælge det tidspunkt, der passer bedst til din næste ferie.
| Måned | Maks. temperatur | Min. temperatur | Vandtemperatur | Regnfrie dage |
|---|---|---|---|---|
| Januar | 15°C | 7°C | 15°C | 22 |
| Februar | 15°C | 10°C | 14°C | 18 |
| Marts | 23°C | 12°C | 14°C | 21 |
| April | 21°C | 13°C | 15°C | 21 |
| Maj | 23°C | 16°C | 17°C | 26 |
| Juni | 28°C | 20°C | 18°C | 29 |
| Juli | 31°C | 22°C | 21°C | 31 |
| August | 30°C | 24°C | 22°C | 30 |
| September | 28°C | 21°C | 21°C | 25 |
| Oktober | 26°C | 18°C | 20°C | 20 |
| November | 22°C | 13°C | 17°C | 21 |
| December | 17°C | 11°C | 16°C | 21 |
Malaga er en af de mest solrige destinationer i det sydlige Spanien og byder på et klima, der gør byen attraktiv året rundt. Temperaturerne svinger naturligt i løbet af året, men ligger typisk mellem cirka 15 grader i de køligere måneder og op til omkring 30 grader om sommeren. Det betyder, at du både kan planlægge en afslappende sommerferie med masser af strandliv eller en mild storbyferie i forår, efterår eller vinter.
Foråret er en skøn tid at besøge Malaga og det behagelige klima gør det perfekt til en forårsferie. Vejret i Malaga i marts byder ofte på dagtemperaturerne på omkring 20 grader, og byen begynder så småt at blomstre op efter vinteren. Temperaturen og vejret i Malaga i april begynder at stige yderligere til cirka 20-23 grader, og solen tager for alvor fat. Det giver perfekte forhold til både sightseeing, cafébesøg og afslapning ved stranden uden den intense sommervarme.
Efteråret i Malaga er både lunt og behageligt. Vejret i Malaga i oktober byder typisk på temperaturer omkring 24-26 grader i dagtimerne, hvilket gør det oplagt mulighed til en solrig efterårsferie. Havet er stadig opvarmet efter sommeren, og der er gode muligheder for både stranddage og oplevelser i byen. Samtidig er der færre turister end i højsæsonen, hvilket giver en mere afslappet stemning.