Tilbage

Rejser til Marmaris

Destination image

Information on byen

Marmaris var tidligere en lille, stille fiskerlandsby men er i dag en moderne ferieby med besøgende fra hele verden. Der er ikke noget at sige til, at Marmaris i dag er et af danskernes foretrukne feriemål i Tyrkiet. Marmaris er omkranset af høje, grønne bjerge, og på vej hertil får du den mest fantastiske udsigt over byen og den smukke bugt. Marmaris ligger i det, man kalder det grønne hjørne af Tyrkiet, og naturen her er vidunderlig. Bjergene er beklædt med duftende fyrretræer, og i dalen, hvor byens liv pulserer, finder du eksotiske frugttræer og farverige blomster alle vegne.

Gå på opdagelse i Marmaris’ basar

Hovedgaden i Marmaris strækker sig fra Atatürk Boulevarden helt ud til bjergene ved Içmeler i Vest. På begge sider af hovedgaden finder du butikker og barer. Bag ved havnen finder du den gamle bydel. Det er her, bargaden og den overdækkede basar ligger, og dette område af byen sover aldrig. Fra tidlig morgen til sen aften summer basarens gader af liv fra de handlende, og i aften- og nattetimerne strømmer diskotekernes rytmer ud i natten, og her kan du danse under åben himmel, lige indtil solen begynder at stå op.

Oplev Marmaris’ verdenskendte marina

På havnepromenaden findes mange gode restauranter, hvor du kan nyde en dejlig middag med en fantastisk udsigt over havet. For enden af havnepromenaden ligger den nye marina med mange kilometers kajplads. Marmaris er verdenskendt blandt sejlere, fordi havnen er den største og mest moderne på den meget smukke strækning mellem Bodrum og Fethiye. Stranden ved Marmaris centrum består af grovkornet sand, vandet i bugten er roligt og velegnet til børn.

Er du til All inclusive eller eksklusiv voksenferie? I Marmaris kan du frit vælge

Sunweb tilbyder et stort udvalg af hoteller i Marmaris, fra små, hyggelige lejlighedskomplekser og små hoteller til store All Inclusive familiehoteller med mange faciliteter. Vi kan finde det helt rigtige tilbud til dig, uanset om du skal på familieferie med børn, på ungdomsferie og udforske Marmaris' fantastiske natteliv, eller på en eksklusiv voksenferie. Vi tilbyder hoteller tæt på centrum og stranden samt mere tilbagetrukket fra centrum, fx i området omkring Armatulan.

Rejs med Sunweb til Marmaris

Sunweb tilbyder dansk guideservice i Marmaris hele sæsonen, og vi tilbyder flere udflugter med dansk guide. Vores danske guider kommer og besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af ferien.

Vis mere Vis minder
Rejser til Marmaris

Populært rejsemål for

Ældre par
Unge par
Andre
Ældre familie

Vejr & klima

Til toppen