Drøm dig væk til Playacanela
Det fantastiske Hotel Playacanela har en beliggenhed, der næsten ikke kunne være bedre. Her bor du tæt på en bred sandstrand og i kort gåafstand fra den hyggelige marina i Isla Canela. Elsker du stranddage, skal du bare tage en kort, fredelig gåtur gennem naturen – og så er det tid til at rulle håndklædet ud. Er du til sjov i vandet, er der masser at glæde sig til. Hotellets store poolområde har både jacuzzi og to seje vandrutsjebaner. Der er gang i den hele dagen med et energisk og kreativt animationsteam, der sørger for masser af smil og overraskelser.
De mindste kan starte dagen med morgenmad sammen med maskotten Delfi og senere deltage i alt fra cowboy-fester til prinsesseballer. De lidt ældre børn kan prøve kræfter som musicalstjerner eller model for en dag. Og de voksne? De kan kaste sig over beachvolley, aquagym, aerobics – eller danse sig glade med hotellets danseundervisning.
Når sulten melder sig, står kokkene klar ved buffeten og tilbereder lækre retter, mens du ser på. Til at slukke tørsten byder poolbaren på kølige drinks – og små smagfulde tapas giver et strejf af Spanien. Når aftenen falder på, forvandler baren sig til en festlig scene med farverige cocktails og underholdende shows.
* Morgenmad, frokost og aftensmad som buffet med showcooking
* Lokale (ikke-) alkoholiske drikkevarer under måltiderne og i baren
* Baren er åben til kl. 24.00 og i perioden 28.06 - 08.09 til kl. 01.00
* Dagens tapas kl. 12.00-15.00
* Chips og is kl. 11.00-19.00
* Sandwiches kl. 17.00-19.00
* Ikke inkluderet: minibar, cocktails, kage, mad/drikke i Beach Club
Indkvarteringen ligger i Spanien, men du flyver til og fra Faro i Portugal. Her er klokken en time tidligere end i Spanien. Vær opmærksom på, at tidspunktet på flybilletten er angivet i portugisisk tid.
Bemærk! Der er ingen rejseleder ved Costa de la Luz. På de vouchers, du modtager, står telefonnummeret til vores kundeservice.
Det er muligt at tilkøbe en transfer under bookingtrinnene. Transfertiderne fra Faro er som følger (tiderne afhænger af antallet af stop og trafikken):
* Isla Canela – cirka 80 minutter
* Isla Cristina – cirka 105 minutter
* Islantilla – cirka 115 minutter
* Punta Umbría – cirka 100–180 minutter
* Cartaya – cirka 100–180 minutter
* El Rompido – cirka 100–180 minutter
Hovedstad:
Hovedstaden er Madrid.
Tid:
Spanien har ingen tidsforskel med Danmark, undtagen på de Kanariske Øer, der er de 1 time foran.
Sprog:
Det officielle sprog er spansk.
Penge:
Den officielle møntenhed er euroen.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de spanske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt. Stikkontaktet kan dog godt have en anden form. I det tilfælde kan du købe et mellemled i supermarkedet.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske spanske retter er tapas (små snacks) og paella (ris med skalddyr).
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Spanien.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Turistskat
For rejser til Catalonien og De Baleariske Øer betales en turistskat per person per nat. Turistskatten omfatter alle personer over 17 år og betales til indkvarteringen ved ankomst.
Under 18 år:
Mindst én person på bookingen skal være fyldt 18 år på afrejsetidspunktet.