Lige over grænsen til Portugal ligger det stemningsfulde Ayamonte – en tidligere fiskerby med hvide huse og ægte spansk sjæl. Her summer det af lokal livsstemning, især fordi mange spanske familier har deres sommerhus netop her. Gå en tur gennem byens hyggelige centrum, sæt dig på en fortovscafé og smag på tapas og tradition – det er her, du virkelig mærker, du er i Spanien.
Ikke langt derfra finder du Isla Canela, et fredeligt skønt ferieområde på et lille næs ud mod havet. Her venter moderne hoteller, ferielejligheder og ikke mindst: et imponerende syv kilometer langt sandstrand. Det brede og rolige strandområde er perfekt til dig, der drømmer om en ferie i solen med plads til bare at nyde. Vil du shoppe lidt eller tage en drink efter stranden? Så har Isla Canela et lille, men godt udvalg af butikker, barer og restauranter. Og er du til golf, så ligger en 18-hullers golfbane blot 2 kilometer derfra.
Et smut til Portugal?
Hvis du vil på en lille udflugt, så hop ombord på båden over floden Guadiana. På cirka 70 minutter sejler du til den portugisiske Algarve-kyst – og undervejs kan du nyde et smukt landskab fyldt med unik natur. Her mødes salt og ferskvand, og det giver helt særlige betingelser for flora og fauna.
Kort sagt: Ayamonte og Isla Canela er det perfekte udgangspunkt, hvis du drømmer om ro, charme og mulighed for at kombinere spansk liv med en snert af Portugal.
Hovedstad:
Hovedstaden er Madrid.
Tid:
Spanien har ingen tidsforskel med Danmark, undtagen på de Kanariske Øer, der er de 1 time foran.
Sprog:
Det officielle sprog er spansk.
Penge:
Den officielle møntenhed er euroen.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de spanske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt. Stikkontaktet kan dog godt have en anden form. I det tilfælde kan du købe et mellemled i supermarkedet.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske spanske retter er tapas (små snacks) og paella (ris med skalddyr).
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Spanien.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Turistskat
For rejser til Catalonien og De Baleariske Øer betales en turistskat per person per nat. Turistskatten omfatter alle personer over 17 år og betales til indkvarteringen ved ankomst.
Under 18 år:
Mindst én person på bookingen skal være fyldt 18 år på afrejsetidspunktet.