Châtel i Frankrig er en traditionel og stemningsfuld bjergby, som på trods af turismen har bevaret sin autentiske karakter. Skibyen ligger kun et stenkast fra Schweiz og midt i skiområdet Les Portes du Soleil med et imponerende antal pistekilometer i nærheden – hele 650 kilometer. Selve skiområdet i Châtel er med sine 84 kilometer pister lidt mindre, men byder til gengæld på et udfordrende funpark med rails, kickere og en quarter pipe. Derudover findes der 9 kilometer langrendsløjper, så også langrendsentusiaster er helt på hjemmebane her.
Byen er forholdsvis stor og har to centre: Centrum Super Châtel og centrum i bydelen Linga. Sidstnævnte er lidt mindre, men i begge centre finder du masser af hyggelige restauranter, butikker og barer. Her ser du ikke høje bygninger, som det ellers ofte er tilfældet i Frankrig, men derimod lav bebyggelse og mange chaleter. Nyt i Châtel er liftforbindelsen mellem de to centre. Tidligere kunne man kun tage fra Linga direkte ind i det store Portes du Soleil-skiområde, mens man fra Super Châtel først måtte tage skibussen. Med den nye lift er det store skiområde nu også let tilgængeligt fra Super Châtel. Uanset hvor du bor i Châtel, er du derfor hurtigt på pisten.
Blandt danske vintersportsentusiaster er Châtel især kendt for sin hyggelige, intime atmosfære og det omfattende skiområde. Fra pisten kan du nemt suse videre ind i Schweiz. Châtel byder på masser af muligheder for en skøn sneferie. Med især mange blå og røde pister kan vintersport udøves her på alle niveauer. Også øvede skiløbere får deres lyst styret: Turen fra Châtel til Avoriaz er for eksempel både smuk og absolut anbefalelsesværdig. Har du lyst til flere dagsture, er skiområdet Les Portes du Soleil det helt rette valg. Sunweb tilbyder et bredt udvalg af indkvarteringer – også til dig, der booker i sidste øjeblik. Gør dine ski eller dit snowboard klar - hvornår tager du afsted?
Da Châtel ligger i op til 2200 meters højde, er vejr- og sneforholdene ofte rigtig gode. Det er et snesikkert skiområde, som er perfekt for vintersportselskere. Også for familier med børn er Châtel et særdeles velegnet valg med børnepister, skiskoler og bilfri gader. Læg dertil de mange aktiviteter for både børn og voksne, og du har alle ingredienserne til den ultimative familiedestination. Her findes blandt andet børnepasning, legeplads og en karrusel. Har du en dag, hvor du ikke har lyst til at stå på ski, kan du finpudse dine skøjtefærdigheder på skøjtebanen eller tage på en smuk familievandring. Eller hop på det lille tog og få en komplet rundtur gennem hyggelige gader og forbi gårde med en fantastisk udsigt over byen. Som du kan høre, er der masser at opleve i Châtel!