1. Hjem
  2. Rejser
  3. Tyrkiet
  4. Marmaris-kysten
  5. Ölüdeniz
Ölüdeniz

Rejser til Ölüdeniz

Det uspolerede Ölüdeniz slutter sig til rækken af feriesteder på den smukke sydlige Ægæiske kyst og er nyt i Sunwebs udbud. Denne perle ligger kun 14 km fra Fethiye. Ölüdeniz hører til blandt de fem smukkeste strande i verden. Som strandelsker er dette stedet, hvor du skal være! Ud over en vidunderlig solferie byder Ölüdeniz også på den nødvendige underholdning på ferien for vovehalse. Ölüdeniz er nemlig bl.a. internationalt kendt som den perfekte destination for paragliding. Så kan du virkelig opleve Ölüdeniz fra sin smukkeste side!

Læg dertil unikke kulturelle udflugter - Ölüdeniz har alt det, der gør det til den perfekte feriedestination. Hvad med et besøg i den eventyrlige sommerfugledal? Der er garanti for romantiske feriebilleder!

Fra det varme indland søger vi lidt afkøling ved havet. Navnet Ölüdeniz betyder bogstaveligt talt "det døde hav", fordi havet - selv under storm - er så roligt. Dette gør havvandet perfekt til sejlture, hvilket man absolut ikke bør gå glip af på sin ferie i området. 

Uanset hvad du vælger at bruge dagen på, vil en aftenspadseretur langs den livlige promenade gøre den komplet.

Ölüdeniz har masser af skatte at opdage, og Sunweb hjælper dig gerne med at gøre det. Uanset om det er en strand-, sol- eller aktiv ferie, så starter din rejse her.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
16ºC
17ºC
20ºC
21ºC
25ºC
31ºC
34ºC
33ºC
31ºC
25ºC
20ºC
17ºC
Min. temp.
7ºC
9ºC
10ºC
11ºC
15ºC
20ºC
23ºC
23ºC
19ºC
14ºC
9ºC
9ºC

Populære hoteller

Populært rejsemål for

Ældre par Familie med små børn Familie med store børn Unge par

Udflugter

Vi tilbyder et godt udvalg af udflugter til din rejse til Marmaris-kysten. Herunder kan du se vores gæsters favoritudflugter, men vi tilbyder flere end dem. De angivne priser er vejledende, og der er særlige rabatter for børn og babyer. Det er muligt at udflugtsprogrammet kan afvige fra beskrivelsen eller annulleres på grund af manglende efterspørgsel.

Dalyan

Fra 44 €
Få muligheden for at opleve et magisk område med kæmpe havskildpadder. Dagen vil være fyldt med kultur, natur og wellness i selskab med en hollansk lokal guide og en dansk Sunweb guide. Bad i mudderbadet som er fyldt med naturlige mineraler. Rygtet siger man bliver 10 år yngre. Du vil blive sejlet rundt i små flodbåde på Dalyan flod, hvor du vil kunne se kongegravene som stammer fra 400 år før Kristus. After en frokost ved på floden, fortsætter turen til Itzuzu strand. Dette er stranden hvor de store havskildpadder lægger deres æg, og hvor floden møder havet. Her kan du også finde den blå kraffe, hvis du er heldig. På stranden vil der være mulighed for at slappe af, opleve naturen og tage en svømmetur i middelhavet. Alt i alt byder dagen på nye minder for alle aldre. Frokost buffet er inkluderet i prisen.

Jeepsafari og solnedgang

Fra 27 €
På en øde ø ved havets bugt vil du få at lov at opleve en smuk solnedgang. Maksimer dette specielle øjeblik med Sunset Jeepsafari om aftenen. Du vil køre gennem det uberørte landskab sammen med din Sunweb guide. Dette er en anbefalelsværdig oplevelse for alle de eventyrlystne uanset alder. På denne tur vil du opleve en eventyrlig off-road safari med smuk panorama udsigt samt et svømmestop ved den øde strand Bordubet, imens solen går ned. Dertil vil der være et stop ved Kizkumu/ Jesus Beach, hvor det med den spejlblanke vandoverflade ligner at du kan gå på vandet. Sidst men ikke minst, oplev den smukke stjernehimmel på vejen tilbage. Aftensmad er inkluderet i prisen.

Sunweb Pearl

Fra 44 €
Elsker du kombinationen af sol, hav og smuk natur er denne tur ideel for dig, hvor du vil tage en sejltur med vores Turkisk Gulet. Vi har lyttet til vores gæsters ønsker og har reageret på dette. Denne luksuriøse båd har masser af plads bade i solen og skyggen, og den vil ikke være overfyldt. Desuden vil der ikke være nogen høj musik og der vil være en lækker frokostbuffet med all inklusive. Sidst men ikke mindst vil din Sunweb guide selvfølgelig sørge for at din dag bliver uforglemmelig. På de forskellige svømmestop lægges der anker på områder hvor er ikke er for mange andre både. Herfra kan du hoppe i vandet, nyde omgivelserne og den smukke natur. Benyt dig desuden af muligheden for at blive serveret af din Sunweb guide, som vil tage imod din ordre og bringe den til dig, så du kan forsætte solbadningen i ro og mag.

Information om Corona på rejsemålet

Du kan finde myndighedernes seneste rejsevejledning samt eventuelle COVID-19-foranstaltninger på destinationen på Udenrigsministeriets hjemmeside. Bemærk venligst, at disse oplysninger kan ændres løbende, og vi anbefaler derfor, at du regelmæssigt konsulterer disse helt indtil kort før afrejse.

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden hedder Ankara.

Tidsforskel:
Tyrkiet er en time foran Danmark. Dvs. når klokken er 12 i Danmark, er klokken 13 i Tyrkiet.

Sprog:
Det officielle sprog er tyrkisk. I turistbranchen og storbyerne taler de fleste engelsk eller tysk.

Valuta:
Tyrkiske Lira (TL). 100 TL svarer til ca. 49 kr. (januar 2021). De fleste steder kan du også betale med Euro, dog ikke altid til den mest fordelagtige kurs. Du kan veksle danske kroner og euro i alle banker, på de fleste vekselkontorer og på landets posthuse, PTT. Bemærk at foruden det hævegebyr, som betales til din danske bank, betales også et hævegebyr på ca. 5% til den tyrkiske bank.

Ramadan:
Ramadanen er en vigtig højtid i Tyrkiet, og mange butikker og restauranter vil holde lukket i perioden. Dette gælder dog ikke altid i de turistede områder. I 2022 ligger Ramadanen fra 2. april - 4. maj.

Drikkepenge:
I Tyrkiet er det kutyme at give drikkepenge til ansatte i servicebranchen. Lønningerne i servicebranchen er lave, og de ansatte i servicefag lever delvist af deres drikkepenge. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, som du vælger at besøge. Vi opfordrer til, at du følger og respekterer denne skik og giver drikkepenge til ansatte i servicefag, så som tjenere, rengøringspersonale, taxachauffører, lokalguider osv. På hoteller, restauranter, cafeer osv. forventes det, at du giver ca. 10 % af regningens pris i drikkepenge. Bemærk, at der enkelte steder er lagt en ”service charge” på regningen, i så tilfælde forventes du ikke at give yderligere drikkepenge.

Elektricitet:
Der benyttes 220 Volt i Tyrkiet. Det kan anbefales at medbringe adapter til elektriske apparater med trebenet hanstik, da stikdåserne i Tyrkiet kun er til to ben.

Vand:
Vi anbefaler, at du kun drikker vand fra flaske og aldrig fra hanen, og at du er varsom med isterninger, med mindre disse er lavet på kildevand.

Mad og drikke:
Prisniveauet er lidt lavere end i Danmark. Et måltid mad koster typisk ca. kr. 100-125,-. Vin koster det samme som i Danmark – uanset om der er tale om importeret eller lokalproduceret vin. Importeret alkohol kan være dyrere end herhjemme.

Mobiltelefon:
En dansk mobil virker som udgangspunkt også i Tyrkiet. Tjek eventuelt for en sikkerheds skyld med din telefonudbyder, om du er tilmeldt udlandstelefoni. Vær varsom med brug af dataroaming, da dette er meget dyrt på et dansk abbonement i Tyrkiet. Det kan ofte betale sig at købe et telefonkort i Tyrkiet, hvis du gerne vil ringe hjem i løbet af ferien.

Transport:
Det er nemt og billigt at komme rundt med de lokale minibusser, ”dolmus”. Der står i forruden, hvor bussen kører til, og når du rækker hånden ud, stopper bussen. Du betaler blot, inden du stiger af. Bussen stopper hvor som helst på ruten. De offentlige busser, der kører mellem byerne, er af høj kvalitet og til meget rimelige priser. Desuden er det stadig billigere at køre i taxa i Tyrkiet end i Danmark, men prøv evt. at aftale en fast pris inden turens start. Vi anbefaler dig desuden at leje bil, så du kan komme rundt på egen hånd. Vi fraråder, at du lejer motorcykel eller scooter.

Pas & visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum i forbindelse med rejser under tre måneders varighed til Tyrkiet. Dit pas skal være gyldigt mindst seks måneder efter hjemrejsen. Rejser du eller en af dine rejsefæller på fremmedpas eller på pas fra tredje land, beder vi dig venligst kontakte den tyrkiske ambassade i København på tlf. 39 20 55 00 vedr. evt. visumregler.

Rejseforsikring:
Den offentlige sygesikring dækker ikke i Tyrkiet. Det er derfor yderst vigtigt at være dækket af en rejseforsikring, når du rejser på ferie til Tyrkiet. Med en rejseforsikring vil du få aktiv og professionel hjælp på stedet, hvis uheldet er ude. Du kan tegne rejseforsikring gennem Sunweb hos AXA forsikring.

Rejsevejledning:
Vi anbefaler dig at læse Udenrigsministeriets rejsevejledning til Tyrkiet på
https://um.dk/ 

Vaccination:
Der kræves ingen vaccinationer for at rejse til Tyrkiet. Vi anbefaler dog, at du spørger din egen læge til råds eller læser nærmere på
https://www.vaccination.dk/. Vær opmærksom på, at dette ikke dækker over Corona-restriktionerne. Dem kan du læse mere om i vores FAQ: https://www.sunweb.dk/rejser/ofte-stillede-spoergsmaal/questions/88166  

Betaling af udflugter mm.:
Betaling af udflugter og anden betaling til guiden foretages i euro eller med betalingskort.

Vis mere