Skal ferien byde glamour, elegance og selvforkælelse i smukke omgivelser, så er Vilamoura på Algarvekysten det helt rigtige valg. Her er luksushoteller af høj standard, vidunderlige sandstrande og en imponerende marina med små lystbåde og yachts i millionklassen. Foruden sin eksklusive atmosfære er Vilamoura også kendt som lidt af et golfmekka. Her kommer rejsende fra hele verden for at spille på områdets mange, smukke golfbaner, som er kendt for at lægge græs til store internationale mesterskaber.
Går du en tur rundt i den smukke marina, kan du med fordel sætte dig ved en af de hyggelige restauranter eller caféer. Her kan du foruden den skønne udsigt over de flotte både også nyde en lækker cocktail og et godt måltid mad. En tur rundt i Vilamoura afslører hurtigt, at byen også rummer glimrende shoppingmuligheder. I byens centrum finder du både souvenirbutikker samt en lang række designer- og mærkevarebutikker. Når aftenen falder på, lokker byens restauranter og barer med menukort af høj standard og flotte, farverige drinks. Her er god mulighed for at nyde en hyggelig aften i byen, og har du en spillefugl gemt i maven, byder Vilamouras casino på både spil og flotte underholdningsshows.
Vilamouras to smukke sandstrande strækker sig på hver sin side af marinaen. Den længste af de to strande, Praia da Falésia, strækker sig mod vest – helt til den lille badeby Olhos d’Agua. Stranden mod øst, Praia de Vilamoura, er noget mindre men let tilgængelig fra marinaen og Vilamouras centrum. På begge strande kan du leje solsenge og parasoller, og her er desuden rig mulighed for at prøve kræfter med en lang række sjove vandsportsaktiviteter. Trænger du til en pause fra den lune atlanterhavssol, kan du trække i skygge på en af de mange barer og strandrestauranter, som findes langs stranden.
Når du rejser med Sunweb til Vilamoura i sommerhalvåret, tilbyder vi dansk guideservice, og vores danske guider besøger dit hotel, eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie. Bemærk, der tilbydes ikke dansk guideservice i vinterhalvåret.
Lockdown fra d 15. januar 2021:
- Bliv hjemme så meget som muligt
- Butikker er lukket (undtagen supermarkeder og apoteker)
- Restauranter er lukket (mulighed for Take away)
Kommercielle virksomheder skal lukke mellem kl. 20 og 23, i overensstemmelse med reglerne fra rådhuset i det geografiske område.
I kommuner, der anses for at være i høj risiko, skal virksomheder lukke kl. 22.00.