1. Hjem
  2. Rejser
  3. Marokko
  4. Agadir
  5. Taghazout
Taghazout

Rejser til Taghazout

Velkommen til Taghazout - en skjult perle langs Marokkos fortryllende Atlanterhavskyst!

Taghazout er en charmerende fiskerlandsby, der har bevaret sin autentiske atmosfære trods stigende popularitet. Beliggende i nærheden af Agadir, tilbyder Taghazout en unik blanding af rolig skønhed og spændende aktiviteter.

For surfere er dette blevet drømmedestination i de seneste år. Selv hvis du ikke surfer, har byen stadig masser at byde på. Landsbyen har en autentisk lille havn, et par restauranter, souvenirbutikker og tehuse. Hvis du forlader hovedvejen, kan du stadig se det ægte Marokko.

Hvis du vil se mere til Marokko ligger Agadir kun 20 minutters kørsel væk og er en interessant by med bl.a. et stort autentisk marked, men også et indkøbscenter og et stort center med masser af restauranter.

Med lufthavnen kun 20 minutters kørsel væk er Taghazout let tilgængeligt, og indbyder til en mindeværdig ferie!

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
11ºC
15ºC
18ºC
19ºC
23ºC
29ºC
34ºC
35ºC
29ºC
24ºC
19ºC
16ºC
Min. temp.
4ºC
9ºC
10ºC
10ºC
14ºC
17ºC
22ºC
23ºC
20ºC
14ºC
12ºC
10ºC

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad:

Hovedstaden er Rabat.

Tidsforskel:

Det kommer an på hvad tid på året du rejser til Marokko. Rejser du til Marokko under dansk sommertid, er der en times tidsforskel mellem Danmark og Marokko, dvs. når klokken er 12 i Danmark, er klokken kun 11 i Marokko. Rejser du til Marokko under dansk vintertid er der ingen tidsforskel mellem Danmark og Marokko.

Sprog:

Det officielle sprog er arabisk. Fransk også et meget udbredt sprog. I servicebranchen og i storbyerne taler de fleste også engelsk.

Valuta:

Den officielle valuta er Dirham. I de fleste turistområder accepteres de mest almindelige kreditkort, og der findes også hæveautomater.

Religion:

I Marokko er 98% af befolkningen muslimer, og religion spiller en stor rolle i de lokale marokkaneres dagligdag. På hotellerne vil du ikke mærke meget til dette, men ønsker du at besøge en moské eller et andet religiøst sted, anbefaler vi, at du bærer passende tøj. Sørg for at skuldre og knæ er tildækket. Du vil desuden også opleve, at der bliver kaldt til bøn gennem højtalere ved moskeer.

Ramadan:

Ramadanen er en vigtig højtid i Marokko, og mange butikker og restauranter vil have andre åbningstider i den periode.

Helligdage:

Marokko har flere helligdage i løbet af året. Disse er anført nedenfor:

11. januar Uafhængighedsmanifest

1. maj Arbejdernes dag

Ramadan

30. juli fest for tronen

14. august Oued-Eddahab

20. august Kongens og revolutionens dag

21. august Ungdommens dag

6. november Green March

18. november uafhængighedsdag

Turistskat:

Det er obligatorisk at betale turistskat i Marokko. Prisen for dette er per person per nat. Du betaler dem lokalt ved check-in og afhænger af antallet af stjerner på dit ophold.

Mad og drikke:

Det marokkanske køkken er kendt for sine spændende smagsnuancer og mange krydderier. Typiske marokkanske retter er tagine (består typisk af oksekød, lam eller fisk med grønsager tilberedt i et lerfad med kegleformet låg, couscous, harira (suppe), eller kefta (kødboller på spyd).

Det anbefales ikke at drikke vand fra hanen. Det er bedst at købe vand på flaske i supermarkedet eller på dit overnatningssted. Det anbefales også at du er varsom med isterninger, med mindre disse er lavet på kildevand.

Drikkepenge:

I Marokko er det kutyme at give drikkepenge til ansatte i servicebranchen. Lønningerne i servicebranchen er lave, og de ansatte i servicefag lever delvist af deres drikkepenge. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, som du vælger at besøge. Vi opfordrer til, at du følger og respekterer denne skik og giver drikkepenge til ansatte i servicefag, så som tjenere, rengøringspersonale, taxachauffører, lokalguider og så videre. På hoteller, restauranter, cafeer osv. forventes det, at du giver ca. 10 % af regningens pris i drikkepenge.

Åbningstider:

De fleste butikker i Marokko er åbne mandag til lørdag fra kl. 9-12 og fra kl. 15-19 eller kl. 20.

Elektricitet:

Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.

Mobiltelefoni:

En dansk mobil virker som udgangspunkt også i Marokko. Tjek eventuelt for en sikkerheds skyld med din telefonudbyder, om du er tilmeldt udlandstelefoni. Vær varsom med brug af dataroaming, da dette er meget dyrt på et dansk abonnement i Marokko. Det kan ofte betale sig at købe et telefonkort i Marokko, hvis du gerne vil ringe hjem i løbet af ferien.

Pas & visum:

Danske statsborgere behøver ikke visum i forbindelse med rejser under tre måneders varighed til Marokko. Dit pas skal være gyldigt mindst seks måneder efter hjemrejsen. Rejser du eller en af dine rejsefæller på fremmedpas eller på pas fra tredje land, beder vi dig venligst kontakte den marokkanske ambassade i København vedrørende eventuelle visumregler.

Rejsevejledning:

Vi anbefaler dig at læse Udenrigsministeriets rejsevejledning til Marokko på https://um.dk/

Vaccination:

Der kræves ingen vaccinationer for at rejse til Marokko. Vi anbefaler dog, at du spørger din egen læge til råds eller læser nærmere på https://www.vaccination.dk/

Nødsituation:

Politiets alarmnummer er 19. For brandvæsenet skal du ringe 15. Hvis du har brug for en ambulance, skal du ringe til 00212 (0)24 44 443724.