Hotel Splendid er et hyggeligt hotel af middel standard med en fantastisk beliggenhed ned til sin egen private strand i den smukke Lapad-bugt. Her kan du nyde dagen på den smukke stenstrand, hvis krystalklare vand indbyder til skønne svømmeture og fascinerende snorkeleventyr. Den lokale bus holder lige uden for hotellet, og du har således let adgang til de mange oplevelser i Dubrovniks historiske gamle bydel. Byens smukke gader byder på en lang række spændende seværdigheder, og en slentretur gennem byen vil uden tvivl give dig følelsen af at være landet i en anden tidsalder.
Efter en dejlig dag ved stranden eller i centrum af Dubrovnik kan du vende tilbage til hotellet og nyde din aftensmad med udsigt over havet i hotellets hyggelige bistro. Ønsker du at gøre ferien endnu mere bekvem, kan du bestille halvpension. På Hotel Splendid indkvarteres du i enkle men pæne værelser, og skulle du få lyst til lidt motion i løbet af ferien, har du mulighed for at tage et slag tennis på hotellets tennisbane. Hotel Splendid anbefales til alle, som vil tilbringe ferien ved stranden og samtidig ønsker let adgang til de mange ferieoplevelser i centrum af Dubrovnik.
Du flyver til Dubrovnik. Flyveturen tager omkring 2,5 timer.
Transfertiden er cirka som følger:
Cavtat - ca. 15 minutter
Dubrovnik - ca. 45 minutter
Mlini - ca. 30 minutter
Orebic - ca. 3 timer
Hovedstad
Hovedstaden i Kroatien hedder Zagreb.
Sprog
Det officielle sprog er kroatisk. De fleste steder bliver der også talt tysk. I turistområderne taler mange også engelsk.
Tidsforskel
Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Kroatien
Valuta
Den officielle valuta er euroen. I turistbyer (kystbyer) finder du normalt flere pengeautomater. Mange steder kan du også betale med kreditkort?
Elektricitet
Spændingen er 220 volt, ligesom i Danmark. Stikkontakterne er også de samme.
Pas
Danskere skal have gyldigt pas ved indrejse i Kroatien.
Telefon
I Kroatien kan du ringe med din danske udbyder, hvis du har udlandstelefoni i dit abonnement. Der er dog et gebyr på opkald hjem til Danmark, såvel som opkald inden for Kroatien. Ønsker du at få adgang til internettet via telefonen, anbefaler vi dig at bruge trådløse netværk, da det typisk er dyrt at bruge data roaming.
Nødstilfælde
Nummeret til alarmcentralen i Kroatien (politi, ambulance og brandvæsen) er 112.
Drikkepenge
Det er normalt i Kroatien at give omkring 10-15 % i drikkepenge, hvis du er tilfreds med servicen.
Åbningstider
Butikkerne i Kroatien har åbent mandag til fredag fra 08:00 - 20:00. Lørdag og søndag har butikkerne åbent i 14:00. Supermarkeder er åbne mandag til lørdag 06:00 til 19:30.