På en ferie på Sicilien stimuleres alle dine sanser. Sicilien flyder over med charme. Ikke kun på grund af de gæstfrie mennesker, men også på grund af den smukke arv og natur. Du kan beundre den betagende natur og se sporene af mange gamle civilisationer. Øen er rig på kulturskatte, hvilket gør den til et frilandsmuseum. Midt i alle disse skatte ligger store vinmarker og maleriske badebyer, hvor du kan nyde kulinariske lækkerier.
Sicilien er den største ø i Middelhavet og ligger sydvest for det smukke Italienske fastland. Der er noget for enhver smag på det smukke Sicilien; uanset om du ønsker en uforpligtende badeferie eller en daglig udflugt fuld af interessant kultur, kan du få dine ønsker opfyldt her.
Solskinsferie på Sicilien
Siciliens kyst er 1030 kilometer lang, og kun på den brede sydlige klippekyst finder man lange sandstrande. Men hvis du er på udkig efter sjov og en smule kultur, skal du tage til Taormina, Giardini Naxos eller Cefalu på din ferie. Ud over sol, hav og sand byder disse livlige badebyer også på imponerende kulturskatte, luksusbutikker og en dejlig afslappet atmosfære.
Siciliens smukkeste strande
“Isola Bella”. Lyder navnet alene ikke som musik i dine ører? Direkte oversat betyder det: den smukke ø. Du finder denne smukke mini-ø lige ud for kysten nær Taormina. Om sommeren, når vandet er lavt, kan du gå hen til den ad en smal sandvej og dykke ned i det Ioniske Havs krystalblå vand. Selv om stranden ved Isola Bella beskrives som den smukkeste strand i området, er der andre skønne strande i nærheden, som bestemt også er et besøg værd.
San Marco-stranden er en af dem. Du finder den tæt på Alcantara-flodens udmunding på grænsen mellem provinserne Messina og Catania. Det er specielt, at det salte havvand blandes med det ferske vand fra Alcantara, og omkring stranden er der duftende eukalyptustræer. Og så er der Fontane Biance med sin storslåede halvmåneformede sandstrand, som er en af de mest berømte bugter på hele Sicilien. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro, at man var på en caribisk ø.
Tilbage i den italienske historie
Sicilien er nærmest som et stort frilandsmuseum. Smukke kulturskatte kan beundres over hele øen. Taormina har f.eks. det berømte teater Teatro Greco, og i byen Noto kan du beundre smukke paladser, kirker og andre bygninger fra barokperioden. Hvis du har lyst, kan du tilbringe hele ferien med at udforske i Siciliens historie.
The Godfather på Sicilien
Sicilien er naturligvis også kendt som øen med "The Godfather", og derfor bør du ikke gå glip af et besøg på stederne Forza D'Agro og Savoca lige uden for Taormina. Nogle af de mest berømte scener fra filmen blev optaget her, f.eks. Michael og Apollonias bryllupsfest i Bar Vitelli og selve brylluppet i kirken Chiesa di San Nicolu. Dine tanker vil helt sikkert blive ledt hen på det mindeværdige øjeblik i filmen: "I’m gonna make him an offer he can’t refuse".
Det rige Sicilianske køkken
Det italienske køkken er forskelligt fra region til region, og hver region har sine egne specialiteter og retter. Sicilien er ingen undtagelse. Her spiser man gerne morgenmad med brioche con gelato (sødt brød med is), og limoncello er en lokal favorit. Denne drik er lavet af de aromatiske citroner, der vokser så frodigt i området. Restauranter og trattorier serverer ofte drinken på husets regning. Cannolo er også en af favoritterne. Denne sammenrullede, sprøde kiks findes i både søde og krydrede varianter og er en sand quilty pleasure. Endelig er Sicilien en Italiensk vinproducent. På flankerne af den aktive vulkan Etna har små vinhuse som Gambino og Murgo udviklet gode kvalitetsvine i årenes løb. De gamle vinstokke og mineraliteten i den vulkanske jordbund giver unikke vine. Det kan derfor varmt anbefales at smage nogle vine under ferien.
Se, lugte og smage
Intense dufte og farver møder dig under et besøg på det lokale marked. Frisk frugt og grøntsager sælges her for næsten ingen penge, og skinnende oliven, dybrøde jordbær, gigantiske auberginer, gule courgetteblomster og farverige krydderier lokker fra de lokale landmænds boder. Du kan ikke få det friskere eller billigere, og samtidig er det super hyggeligt. Der er flere markeder, som du kan besøge hver uge over hele øen.
Rejseleder
I Catania- og Cefalu-regionen vil du blive mødt af en lokal repræsentant. Der er ingen Sunweb-guide til stede.
Du flyver til Catania eller til Palermo. Flyveturen til Catania tager cirka 3 timer og 15 minutter og flyveturen til Palermo tager cirka 3 timer. Ved ankomsten til Palermo eller Catania lufthavn bliver du mødt af den lokale Sunweb-repræsentant eller af en chauffør, som vil stå klar med navnet på den rejseansvarlige.