1. Hjem
  2. Rejser
  3. Grækenland
  4. Kreta
  5. Chania - Kissamos
Chania - Kissamos

Rejser til Chania - Kissamos

Oplev charmerende Kissamos på Kreta

I det nordvestlige hjørne af Kreta – cirka 40 kilometer fra Chania – finder du den autentiske kystby Kissamos. Her får du følelsen af at have opdaget et skjult ferieparadis. Ingen menneskemylder, ingen overfyldte restauranter. Bare ro, ægte lokalstemning og følelsen af ferie med stort F. Langs den hyggelige strandpromenade kan du slå dig ned på en lokal taverna og nyde maden – helt i dit eget tempo.

Strande, ro og naturoplevelser

Rundt om Kissamos venter rolige strande, primært med småsten, men også enkelte med sand. Her kan du dase i solen eller snorkle i det krystalklare, azurblå vand. Skal der ske noget særligt en dag? Så hop ombord på en båd mod Balos Beach – et af Europas mest spektakulære strande. Forestil dig turkisblåt vand, hvidt sand og en næsten tropisk atmosfære. Er du klar til en sommerferie, du ikke vil glemme?

Ægte lokalliv med noget for enhver

Selv om Kissamos er stille og roligt, har byen alt det, du har brug for på ferien: supermarkeder, bager, slagter, grønthandler – og små butikker med lokale varer og souvenirs. Tag en tur ned ad den livlige Skalidi-gade og opdag hyggelige butikker og autentiske tavernær. Omgivelserne er frodige med vinmarker og olivenlunde – og så kan du endda finde spor fra det gamle romerske Kissamos, inklusive farverige mosaikker og historiske mønter. Perfekt til dig, der gerne vil kombinere afslapning med lidt kultur.

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.

Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.

Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).

Penge:
Den officielle møntenhed er euro.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.

Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.

Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Gyldig i perioden april – oktober:

  • 1–2 stjerner: 2,00 euro
  • 3 stjerner: 5,00 euro
  • 4 stjerner: 10,00 euro
  • 5 stjerner: 15,00 euro

Gyldig i perioden november – marts:

  • 1–2 stjerner: 0,50 euro
  • 3 stjerner: 1,50 euro
  • 4 stjerner: 3,00 euro
  • 5 stjerner: 4,00 euro