1. Hjem
  2. Rejser
  3. Frankrig
  4. Languedoc - Roussillon
Languedoc - Roussillon

Rejser til Languedoc - Roussillon

Ferie ved Den nye franske Riviera (Languedoc/Roussillon). Mindre kendt, men desto større grund til at opleve, er kyststrækningen fra Marseille til den spanske grænse. Området kaldes ofte for Den Nye Franske Riviera og er egentlig to franske regioner: Languedoc og Roussillon.

Inde i landet finder man Frankrigs største vindistrikt, middelalderborge og små, pittoreske landsbyer, men det, der frem for alt gør området attraktivt, er de fantastiske strande.

Her finder du nogle af de bedste strande i Europa, finkornede, brede og gyldne!

Badebyerne langs kysten er moderne, men er ofte vokset op omkring små fiskerbyer. De er helt tilpasset gæsternes behov - badning, butikker, restauranter og forlystelser er altid tæt på.

Børnenes bedste badeferie
På Den Nye Franske Riviera får børnene helt sikket deres lyst styret af både sol og badning, eftersom strandene er store og der ikke er for mange mennesker. Men også de børnevenlige badebyer tilbyder mange aktiviteter for familiens mindste. Efter en hel dag ved stranden er der masser at foretage sig.

I Cap d’Agde findes der f.eks. både en Dinosaurpark og det store badeland, Aqualand. Uden for Nîmes ligger et stort, spændende akvarium, og ved Canet-Plage findes et legetøjsmuseum.

Hvis man tør, bør man næsten også besøge Palais de la Mer i Le Grau-du-Roi for at kigge på de store, tropiske hajer! I byen ligger desuden Babyland, en hyggelig forlystelsespark for familiens mindste.

Hver eneste by langs kysten er børnevenlig og har aktiviteter for familien, hvad enten det drejer sig om sport, kultur, gode restauranter med lokale vine eller brede, dejlige sandstrande med masser af muligheder for at dase og nyde solen og vandet.

Et varieret landskab med en spændende historie.
Området omkring Camargue er et stort naturreservat i Rhône-deltaet. Det er berømt for dets hvide heste, sorte tyre og lyserøde flamingoer. At udforske Camargue på hesteryg eller på cykel vil give dig naturoplevelser, du sent vil glemme. Nord for Camargue ligger den gamle romerske by, Nîmes, med dens smukke, romerske arena, som i dag bl.a. bruges som skueplads for byens tyrefægtningsfestivaler.

Fortsætter du sydpå, kommer du til Montpellier, som er en stor og meget livlig universitetsby. Giv dig tid til at udforske den hyggelige, gamle bydel, hvor gadekunstnere fra alle verdenshjørner samles.

Langs kysten ligger badebyerne nu som perler på en snor. Her er livet koncentreret om havet og strandene. Begiver du dig ind i landet, finder du flere middelalderbyer som Perpignan og Carcassonne, ligesom området har flere gamle katarerborge. Lige før den spanske grænse ligger de majestætiske Pyrenæerbjerge, hvor en udflugt op til miniputstaten Andorra bestemt bør foretages, ikke mindst på grund af de flotte udsigter og bjergene.

Vil du flyve ?
Til Den Nye Franske Riviera flyver man bedst til Montpellier eller Toulouse.

Ellers er det oplagt at flyve til Barcelona, som ofte tilbyder gode og billigere muligheder. Der vil dog være ca. 200-300 km. kørsel til badebyerne på den franske kyst.

Vil du leje bil ?
Der er offentlige transportmidler, men det anbefales dog at leje en bil, som hentes og afleveres i lufthavnen.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
11ºC
13ºC
17ºC
18ºC
20ºC
24ºC
30ºC
29ºC
24ºC
23ºC
16ºC
15ºC
Min. temp.
6ºC
8ºC
10ºC
11ºC
13ºC
17ºC
22ºC
21ºC
18ºC
16ºC
10ºC
9ºC

Populære hoteller

Populært rejsemål for

Familie med store børn Ældre par Familie med små børn Venne grupper

Mest populære byer