Cobalt Air

Det er desværre endnu ikke muligt at bestille tilvalgsydelser, når du flyver med Cobolt Air på en rejse med Sunweb.                                                              Der arbejdes i øjeblikket på at gøre det muligt. Du kan herunder læse, hvilke retningslinjer for bl.a. bagage og graviditet, der gør sig gældende på flyvninger med Cobalt Air.

Særbagage
Hvis du til din ferie har brug for at medbringe særbagage såsom en cykel eller golftaske skal du rette henvendelse til os. Vi vil tage kontakt til flyselskabet og herefter oplyse om prisen.
Alt efter særbagagens størrelse, tager vi forbehold for, at en privattransfer skal bestilles.

Prisen for en privattransfer oplyses ved forespørgsel.

Bagageregler for Cobalt Air

Børn over 2 år samt voksne som rejser med Cobalt Air har ret til 10 kg. håndbagage hver.
Ved rejser med babyer (0-23 måneder) kan man gratis medbringe en klapvogn eller barnevogn. Hvis klapvogn eller barnevogn ønskes medbragt til børn over 2 år, gælder dette som indtjekket bagage.
Babyer har ikke ret til indtjekket bagage ved Cobalt Air. Deres bagage skal pakkes med forældrenes.

Hjælpemidler
Hvis du har brug for assistance i lufthavnen og/eller medbringer din egen kørestol eller rollator, skal vi vide besked så hurtigt som muligt. Vi skal vide besked om typen af hjælpemidlet samt målene og vægten.
Kørestol samt rollator er gratis at tjekke ind og medbringe på ferien. Hvis dit handicap gør, at du ikke kan gå op af trapperne i bussen eller dit hjælpemiddel fylder meget, tager vi forbehold for, at en særtransfer skal bestilles. Prisen for denne oplyses ved forespørgsel.

Graviditet

Ved graviditet skal du være opmærksom på retningslinjerne for hvert flyselskab.
Ved Cobalt Air kan du rejse uden lægeerklæring frem til og med graviditetsuge 28.
Fra graviditetsuge 28 til uge 35 kræves der lægeerklæring som også skal være gældende på hjemrejsetidspunktet.
Fra graviditetsuge 36 er det ikke længere muligt for gravide at flyve med Cobalt Air.

Vi gør opmærksom på, at Sunweb ikke påtager sig ansvar for afvisning i forbindelse med graviditet og ikke har indflydelse på, om flyselskaberne evt. ændrer deres regler for gravide passagerer.