Med det rå bjerglandskab i baggrunden og helt ned til den vidunderlige lavasandstrand ligger den lille ferieperle Playa Taurito. Her er hotellerne opført op ad stejle bjergskråninger, og du har således en fantastisk udsigt over havet uanset hvor i dalen, du bor.
Dalen udmunder ved stranden, hvor du har mulighed for at leje solsenge, parasoller og vandcykler. Vil du opleve livet under havets overflade, findes her også et dykkercenter, som arrangerer kurser og udflugter på forskellige niveauer. Bag stranden ligger et mindre vandland med store saltvandspools og sjove vandrutsjebaner – perfekt til en hyggelig dag med familie.
Tværs gennem Playa Taurito løber en dejlig park, hvor palmer og velplejede buske og træer danner rammen om hyggelige stier, som indbyder til slentreture i solen. I parken finder du også både tennisbaner og en flot minigolfbane.
Fra Playa Taurito er der ikke lang til den charmerende havneby, Puerto de Mogán, som bestemt er et besøg værd i løbet af din ferie på Gran Canaria. Her kan du gå en tur langs den smukke marina, nyde en kop kaffe på en af strandpromenadens caféer eller blot gå på opdagelse i byens hyggelige gader.
Når du rejser med Sunweb til Playa Taurito, bor du på det dejlige Hotel Mogan Princess & Beach Club, hvor du kan nyde en skøn All Inclusive ferie. Sunweb anbefaler Playa Taurito til både børnefamilier og voksne, som tager på ferie til Gran Ganaria for at slappe af i fredelige omgivelser og for at nyde stranden og hinandens selskab. Bemærk, at Sunweb ikke har guideservice på Gran Canaria fra d. 5/3 - 2018 og frem.
Vi tilbyder et godt udvalg af udflugter til din rejse til Gran Canaria. Herunder kan du se vores gæsters favoritudflugter, men vi tilbyder flere end dem. De angivne priser er vejledende, og der er særlige rabatter for børn og babyer. Det er muligt at udflugtsprogrammet kan afvige fra beskrivelsen eller annulleres på grund af manglende efterspørgsel.
Hovedstad:
Hovedstaden er Madrid.
Tid:
Spanien har ingen tidsforskel med Danmark, undtagen på de Kanariske Øer, der er de 1 time foran.
Sprog:
Det officielle sprog er spansk.
Penge:
Den officielle møntenhed er euroen.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de spanske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt. Stikkontaktet kan dog godt have en anden form. I det tilfælde kan du købe et mellemled i supermarkedet.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske spanske retter er tapas (små snacks) og paella (ris med skalddyr).
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Spanien.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Turistskat
For rejser til Catalonien og De Baleariske Øer betales en turistskat per person per nat. Turistskatten omfatter alle personer over 17 år og betales til indkvarteringen ved ankomst.
Under 18 år:
Er ingen i dit selskab fyldt 18 år, skal du bruge en fuldmagt fra din værge, denne skal sendes til Sunweb samt medbringes på rejsen.
Du er selv anvarlig for at medbringe de nødvendige dokumenter.