For både lokale og turister er Benahavis synonym med mad – god mad. Besøgende kommer fra hele Costa del Sol for at besøge Benahavis’ restauranter, og i daglig tale kaldes byen da også for Costa del Sols restaurant. Her er mange restauranter, som serverer lokal mad af meget høj kvalitet, og holder du ferie i Benahavis, er du sikret en ferie med gode madoplevelser.
Benahavis ligger ca. 7 kilometer fra kysten og ca. 500 meter over havets overflade. Trods sine mange besøgende har byen formået at beholde sin autentiske charme. Bybilledet er præget af traditionelle, hvidkalkede huse, som giver byen en ganske særlig atmosfære, som bedst opleves ved at slentre rundt til fods i byens smalle gader.
Udover fantastisk madoplevelser og en hyggelig atmosfære, så byder Benahavis også på de perfekte rammer om en skøn golfferie. Området omkring Benahavis har nemlig intet mindre end syv forskellige golfbaner, som besøgende golfentusiaster kan boltre sig på.
Benahavis ligger en kort køretur fra både Marbella, Ronda og Mijas, så uanset om du vil opleve lækre biler og luksusshopping ved havnepromenaden i Marbella, eller du vil nyde den unikke atmosfære i Mijas og Ronda, så har du det hele i bekvem afstand. Området omkring Benahavis byder desuden på flere naturparker, og har du mod på en lidt længere udflugt ned ad kysten, kan det varmt anbefales at tage en dagudflugt til den engelske koloni Gibraltar.
Sunweb har dansk guideservice i Benahavis, i højsæsonen. Uden for højsæsonen tilbyder vi desværre ikke guideservice.
Hele Spanien har udgangsforbud. Udgangsforbud varierer fra region til region: for eksempel gælder et udgangsforbud fra kl. 22:00 - 06:00 i Catalonien og fra kl.22:00 - 07:00 i Andalucien.
Gran Kanaria og Lanzarote fra kl. 22:00 - 06:00