Læs oplysninger om din sundhed og sikkerhed på ferien her. Læs mere om den aktuelle corona situation på din feriedestination her.
Det skønne Savoy Calheta Beach er et af de mest populære hoteller i området. Med sin beliggenhed direkte på den gyldne sandstrand, og i bunden af det nærtliggende og smukke bjerg, så er det heller ikke så underligt. Savoy Calheta Beach er for nyligt blevet totalrenoveret, og tilhører gruppen af grønne hoteller på Madeira, der har en øko-certificering. Her har du mulighed for at koble af, og nyde afslappende dage på stranden eller ved poolen, alt imens du nyder de smukke opgivelser. Du kan også tage ind tur ind til centrum af Calheta, som du finder ca. 2 km fra hotellet. Er du mere til en rolig svømmetur, så kan du i stedet tage en svømmetur i den indendørs pool, eller måske få pulsen op, i hotellets fitnesscenter.
På Savoy Calheta Beach bor du i hyggelige og komfortable værelser med plads op til 4 personer, og området omkring hoteller, indbyder til at nyde stranden, naturen og det krystalblå hav. Dit ophold er med All Inclusive, så du behøver ikke tænke på at skulle finde mad og drikke, da det hele er inkluderet i prisen. Vi anbefaler hotel Savoy Calheta Beach til alle, som drømmer om en ferie i smukke, grønne oplevelser, og med en beliggende direkte på stranden.
Der kan forkomme ændringer i de lokale Covid-19-restriktioner, fra bestillingstidspunktet til afrejsetidpunkt. Derfor kan der ikke udledes nogen rettigheder fra dem.
Vi tilbyder et godt udvalg af udflugter til din rejse til Madeira. Herunder kan du se vores gæsters favoritudflugter, men vi tilbyder flere end dem. De angivne priser er vejledende, og der er særlige rabatter for børn og babyer. Det er muligt at udflugtsprogrammet kan afvige fra beskrivelsen eller annulleres på grund af manglende efterspørgsel. Få inspiration til hvad du kan opleve på din destination og bestil dine udflugter på https://excursions.sunweb.com/
Tag på dagstur til det østlige Madeira og nyd den smukke udsigt fra Pico de Arieiro. Herefter vil du slentre gennem flotte haver og kommer tæt på øens ørred fiskeri. I Santana vil du opleve de populære, traditionelle huse, hvor dagen efter byder på møder med Portela-passet og vandring ved Ponta de São Lourenco. Denne dagstur er en skøn måde, hvor du kan opleve noget helt unikt på din ferie til Madeira.
På denne udflugt får du mulighed for at opleve den spektakulære udsigt over hovedstaden, Funchal og byens forstæder, fra toppen af et vulkansk bjerg, hvor du også kommer helt tæt på vulkanens krater. På toppen af Funchal møder du også monumentet 'Lady of Monte', hvorefter at du slutter dagen med et sjovt og traditionelt kælkeløb.
Tag på dagstur til det vestlige Madeira, og oplev den vigtige og historiske fiskerby, Camara de Lobos. Herfra vil turen tage dig videre til Europas højeste havklippe i Cabo Girão. På denne dagstur får du derudover mulighed for både at opleve den nordlige- og sydlige del af Madeira, hvor du her kan opleve øens forskellige i klima og kultur.
Gå på opdagelse i øens unikke traditioner og kultur, og bliv inviteret på en hyggelig, autentisk restaurant, hvor du bliver budt på en aften fyldt med mad, musik og masser af sjov. Under måltidet vil traditionelle dansere byde op til show, som helt sikkert får dig til at mærke Madeiras specielle kultur.
Udforsk Madeiras berømte natur, og kom helt tæt på én af øens stoltheder, de såkalte levadas, som er unikt vandsystem, der sikrer at vandet fordeles fra bjergene og videre ned til byer, skove og haver. Langs disse levadas findes mange flotte vandrestier, hvor du på denne udflugt, går en rute med varighed på ca. 1 time i de frodige omgivelser. Inden du når hertil, kan du gå på opdagelse i én af Madeiras mange flotte blomsterhaver, som straks leder tankerne hen på, hvorfor det er at Madeira populært kaldes: blomsterøen. Du vil komme forbi den smukke have med navnet Quinta da Palheiro, hvor du virkelig har mulighed for at opleve Madeiras skønhed og idyl.
Hovedstad:
Hovedstaden i Portugal er Lissabon.
Sprog:
Det officielle sprog i Portugal er portugisisk.
Tid:
Portugal er 1 time foran Danmark.
Penge:
Den officielle møntenhed i Portugal er euro.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 5-10% i drikkepenge på de portugisiske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Pas:
Når du rejser til Portugal, skal du medbringe et gyldigt pas. Du er selv ansvarlig for passets gyldighed i forbindelse med din ferie.
Nødstilfælde:
Ved behov for kontakt til politi, ambulance eller brandvæsen ringes 112.
Åbningstider:
Forretningerne i Portugal har som udgangspunkt åbent fra mandag til fredag fra 9.00 – 13.00 og 15.00 – 19.00 og lørdag fra 9.00 – 13.00. Åbningstiderne kan lokalt variere.
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Portugal.
Andet:
Ifølge portugisisk lov må hoteller og lejligheder afvise en booking hvis ingen af de rejsende er over 18 år. Dette kan Sunweb ikke gøres ansvarlig for.
Calheta er en fredelig by på den frodige og grønne sydvestkyst af Madeira. Byen er omgivet af flotte naturområder, og du bor her blandt bananplantager og vingårde. Sukkerørsproduktionen bliver, som en af de eneste steder på Madeira, fortsat opretholdt i Calheta. Den lille sukkerfabrik i byen producerer sukkerrørssnaps, og fabrikken er åben for besøgende. Prøv også den lokalproducerede rom ved navn ’Aquardente’. Landsbykirken fra 1430 er også et besøg værd. Denne er flot udsmykket og har et enestående tabernakel, der har været en gave fra den portugisiske konge, Manuel I. Kun en halv times kørsel fra Calheta finder du byens hovedstad Funchal, som er oplagt at besøge under dit ophold. Her kan en tur i svævebanen op af bjerget, varmt anbefales. Nyd udsigten over byen, og få et sus i maven ved at tage svævebanen ned igen.
Dejlige dage ved vandet
Calhetas hovedattraktion er de gode badestrande, med importeret ørkensand fra Marokko. Strandene er beskyttet mod de høje bølger, hvilket gør dem yderst børnevenlige. Her kan du nyde en forfriskende dukkert i det skønne Atlanterhav, og tilbringe afslappende dage med familien. Byen har også en hyggelig marina med en idyllisk atmosfære. Kultur, hygge, naturområder, strand og en fredelig atmosfære, finder du alt sammen her i Calheta.
Den grønne portugisiske vulkanø, Madeira, er en sikker vinder blandt danskere, der ønsker at kombinere en aktiv ferie i kuperet terræn med skønne, afslappende dage på stranden, og i sydens sol. Rejs til Madeira med Sunweb, og oplev en unik kombination af enestående natur, levende byliv og afslappende dage på stranden.
Eksotiske vandreture på Madeira
Med sin placering ud fra Marokkos vestkyst og nord for De Kanariske Øer, indbyder Madeiras subtropiske klima til udforskning af øens blomstrende natur, hvis udsmykning syntes svær at sammenligne med noget andet sted i Europa. På trods af sit behagelige subtropiske klima, så behøver du ikke frygte mødet med farlige dyr eller kryb på din vandretur. Madeira har nemlig hverken giftige slanger eller edderkopper, så du kan roligt nyde de eksotiske blomster i fred. Mange har måske hørt historier om Madeiras smukke bjerge, de grønne dale og storslåede landskaber med små, brusende vandfald, men øen høster også stor anerkendelse for sine gode vine, de mange kulturoplevelser, og ikke mindst, for at være øen, hvor fodboldikonet Cristiano Ronaldo er født.
Rejs med Sunweb til en solrig, og subtropisk perle
For de eventyrlystne byder Madeira på et utal af vandreruter gennem grønne bjerge, frodige nationalparker, og videre langs de kuperet vulkanklipper på kysterne. Især er aktiviteter som surfing, cykling og kanoture rigtig populære, og forholdene indbyder til at tage på opdagelse i naturen. På mange måder er Madeira nemlig kontrasternes ø. Vejret skifter afhængig af hvor på øen du befinder dig, men du kan roligt regne med at finde noget for enhver smag, da spændende vandreture, havbassiner, vinbarer og hyggelige, gamle bydele, syntes at være i overflod.
Funchal, Madeiras levende og farverige hovedstad
Det er svært ikke at fremhæve den frodige natur, og øens mange muligheder for udendørs aktiviteter, men et besøg i Madeiras levende hovedstad, Funchal, på øens sydkyst, er en ligeså mindeværdig en oplevelse. Farverige strandpromenader, spændende butikker, historiske museer og autentiske restauranter, gør Funchal et oplagt stop på rejsen. Hvad med ikke at kombinere din aktive ferie med en gåtur gennem de lokale markedspladser, prøve én af byens ekstravagante restauranter med Michelin-stjerner eller måske bare nyde et glas af Madeiras nationaldrik, Poncha, imens du nyder udsigten over havnen. Her er der også rig mulighed for at prøve én af Madeiras absolutte specialiteter, den sorte espada-fisk, der er en særlig dybhavsfisk, som primært lever nede på 1.600 meters dybde. Er du i stedet på udkig efter aktiviteter i Funchal for hele familien, så er Cristiano Ronaldo-museet et besøg værd.. Byen rummer også et varieret udbud af familievenlige restauranter, hvor maden generelt er en del billigere end i Danmark. Holder du ferie på Madeira i foråret, så har du muligheden for at opleve den årlige blomsterfestival, der har eksisteret siden 1950’erne.
Madeiras eksotiske natur har også sine tydelige rødder i byen, hvor to floder løber tværs gennem byens centrum, og er med til at føre vandet fra de grønne bjerge, og videre ud i Atlanterhavet. Funchal strækker sig fra toppen af de omliggende bjerge, og hele vejen ned til havet. De 1.200 meter fra havnen og op til bjergbyen Monte kan nemt klares, via den moderne svævebane, der desuden byder på en unik udsigt ud over, både byen og vandet.
Oplev toppen af Madeiras sydkyst
Rejser du til Madeira og er du i nærheden af sydkysten, så bør Cabo Girão, én af de højeste klipper i verden, være et stop på din rejse. Ligesom i Funchal, så går der her også en svævebane op til toppen af klippen, så du har mulighed for at nyde udsigten, alt imens du bevæger op i højderne. I Cabo Girão bliver svævebanen også flittigt benyttet af de lokale landmænd, da det er en hurtig måde at komme op til toppen af klippen, hvor også flere populære vandreruter har sin start. Siden 2012, har Cabo Girãos gæster tilmed kunne få en uforglemmelig oplevelse ved at nyde udsigten ud over Atlanterhavet, stående på en platform lavet af glas. Glasplatformen er naturligvis helt sikker at stå på, men det gør ikke suset mindre, når først du ser synet af de brusende bølger, flere hundrede meter under dine fødder.
Behageligt klima til den aktive ferie
Klimaet på Madeira er ideelt til en skøn ferie. Det bliver aldrig rigtig koldt, og meget sjældent alt for varmt. Det gør især øen perfekt til at vandre i de grønne landskaber, men også til at tage på cykeltur eller sejle i kano langs kysterne. Vandreture er dog det helt store på Madeira, der også byder på et rigt udvalg af udfordrende vandreruter for de erfarne. En af de populære ruter starter i 1.810 meters højde på Pico Arieiro, det tredje højeste bjerg på øen. Herfra kan du vandre videre til det højeste bjerg på øen, Pico Ruivo, i 1.862 meters højde. Den populære vandreruter tager dig forbi forhistoriske træer, der har eksisteret siden de første opdagelsesrejsende stødte på Madeira. Denne bjergkæde deler øen i to klimazoner, hvor den nordlige del af Madeira er den mest grønne. Har du allerede oplevet de mindeværdige, grønne bjerge, så er ruten fra Queimadas til Caldeirão Verde kendt, som værende den smukkeste vandrerute på Madeira. Her i nationalparken vandrer du gennem de frodige skove, oplever små vandfald helt tæt på, og turen giver desuden rig mulighed for at stoppe undervejs, og spise frokost i naturen.
I byen Porto Moniz, i den nordvestlige del af Madeira, kan du nyde en forfriskende svømmetur i de krystalblå klippebassiner, omringet af vulkansten og det brusende Atlanterhav. Madeira har et stort antal af skønne, naturlige klippebassiner, rundt på øen, men det smukke bassin i Porto Moniz regnes blandt de mest populære.
Fly & Drive?
Drømmer du om en ferie med masser af frihed, og med et hotel, der er reserveret og klar til når du ankommer? Med vores udvalg af ferietypen, Fly & Drive, er dette netop muligt, hvor du i bil oplever øens smukke landskaber og charmerende byer. En rigtig god måde at opleve den smukke ø, men vi har naturligvis mange andre skønne ferieadresser på Madeira – perfekt til en mindeværdig ferie.
Tidsforskel:
Madeira er 1 time foran Danmark.
Bemærk venligst, at Sunweb ikke har dansk guideservice på Madeira. Her vil i stedet være engelsktalende Sunweb guider.
Vi flyver direkte til Madeiras hovedstad, Funchal. Flyvningen tager omkring 4 timer. Ved ankomsten til lufthavnen mødes du af vores danske guider eller en lokal repræsentant for Sunweb.
I de fleste tilfælde vil du kunne se flytiderne, når du bestiller online. Hvis afgangstiderne ikke bliver vist, er de endnu ikke kendt af os. Alle offentliggjorte flytider kan ændres uden forbehold.
Transfer er ikke inkluderet i rejsens pris. Det er muligt at tilkøbe transfer ved bestilling af rejse.
* Calheta - ca. 50 minutter
* Caniço - ca. 15 minutter
* Funchal - ca. 30 minutter
* Santo António da Serra - ca. 30 minutter
* Santa Cruz - ca. 15 minutter
* Vale Paraizo Camacha - ca. 30 minutter.
Vi bestræber os på at overholde oplyste transfertider, men trafik og mange hotelstop kan forlænge transfertiden.
Du vil modtage rejsedokumenter med flyplanen senest 3 uger før afrejsen. Disse skal udprintes og medbringes i lufthavnen til check-in.
Bemærk venligst: Fornavn og efternavn skal staves som angivet i dit pas. Det er ikke længere nødvendigt at indtaste mellemnavne, og vi frabeder derfor, at du indtaster dit mellemnavn. Hvis dit navn er stavet forkert, kan det give problemer ved check-in og kan medføre boardingafvisning. Det er altid dit eget ansvar at tjekke, at dit fornavn og efternavn er stavet som angivet i dit pas.