Tilbage

Rejser til Tsilivi

Destination image

Information om byen

Tsilivi ligger på Zakynthos’ østkyst, ca. 6 nord for Zakynthos by, og er foruden sin dejlige sandstrand kendetegnet ved alle de glade børn og afslappede forældre, der findes i byen – Tsilivi er lidt af et paradis for børnefamilier. Bag byen danner det højtragende bjerglandskab en flot kulisse, og den dejlige ferieby ligger omkranset af smukke olivenlunde og hyggelige græske vingårde, og scenen er dermed sat til en afslappende ferie i skønne omgivelser.

En dejlig dag på stranden i Tsilivi

Stranden i Tsilivi er kendt som en af de bedste på Zakynthos – og helt sikkert en af de mest børnevenlige. Det fine lyse sand indbyder til at bygge flotte sandslotte og grave små kanaler langs vandkanten. Her bliver kun langsomt dybt, og familiens mindste kan derfor få timer til at gå med at pjaske rundt i det klare turkisblå vand. Langs stranden kan du leje solsenge, og vil du teste dine evner inden for fx vandski eller windsurfing, findes der masser af forskellige og sjove vandsportsaktiviteter langs stranden. Når sulten eller tørsten melder sig, findes der flere hyggelige strandbarer, som serverer kølige drikkevarer og lette frokostretter.

Sjov og underholdning for hele familien

Hovedgaden i Tsilivi løber tværs igennem byen, og her finder du talrige forretninger, restauranter og små, familiedrevne taverner. Det er også her du finder en lang række af underholdningsmuligheder for hele familien. Tag fx en runde minigolf, eller se hvem der kan vælte flest kegler på bowlingbanen. Det er også i hovedgaden, du finder byens natteliv. Udvalget af natklubber og diskoteker er ikke lige så omfangsrigt, som i fx feriebyen Laganas, men i Tsilivi findes en mange hyggelige barer, hvor du kan nyde en øl eller en cocktail i til rytmerne af både græsk og international musik. Lige nord for Tsilivi ligger det lille vandland, Splash Fun Water Park, hvor farverige vandrutsjebaner, Lazy River og dejlige swimmingpools sikrer en sjov og hyggelig dag for hele familien. Vandlandet kan især anbefales til familier med små børn.

Rejs med Sunweb til Tsilivi

Sunweb har et godt udvalg af hyggelige hoteller og lejligheder i Tsilivi. Når du rejser til Tsilivi med Sunweb, tilbyder vi dansk guideservice, og vores danske guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie.

Vis mere Vis minder

Populært rejsemål for

Unge par
Ældre familie
Ældre par
Andre

Gennemsnitstemperaturer

Til toppen