Tilbage

Rejser til Alykanas

Destination image

Information on byen

Vejen til Alykanas fører dig gennem smukke olivenlunde og velduftende citrusplantager. Her er en skøn kombination af fred og ro og et godt valg af aktiviteter. Uanset om din rejse til Alykanas er med hele familien, en god ven eller din bedre halvdel, så er en ferie i Alykanas lig med dejlige dage på stranden og masser af spændende oplevelser på Zakynthos.

Nyd dagen ved den smukke badebugt

Alykanas betyder ”salt” på græsk, og området blev i sin tid opkaldt efter sine saltpools, som forsyner hele øen med salt. I dag er byen en af øens mest kendte feriebyer, hvor du finder alt, hvad du skal bruge til en afslappende og oplevelsesrig ferie på Zakynthos. Alykanas grænser op til en smuk bugt, og langs havet strækker byens lange, hvide sandstrand sig i hele bugtens længde. Stranden er børnevenlig og byder på masser af sjove vandsportsaktiviteter både for fartdjævle, og de som foretrækker lidt fredeligere aktiviteter. Går du en tur langs stranden, kan du spise lidt lækkert på en af de hyggelige caféer eller gå på jagt i byens souvenirbutikker efter et minde at tage med hjem fra din ferie på Zakynthos.

Når aftenen falder på i Alykanas..

Når aftenen falder på, kan du med fordel spise din aftensmad i en af de stemningsfulde taverner, som Grækenland er så kendt for. Langs stranden ligger byens lokale taverner side om side og lokker med lækre græske delikatesser, god, stærk ouzo og kølig retsina. Skal aftenen ikke afsluttes på restauranten, har Alykanas flere hyggelige barer og pubber, hvor du kan tage en drink.

Spændende udflugter på Zakynthos

Alykanas ligger ca. 16 km nord for Zakynthos by, og byens centrale beliggenhed gør den til et glimrende udgangspunkt for masser af udflugter i løbet af din ferie på Zakynthos. Fra Alykanas kan du nemt tage den lokale bus ind til Zakynthos by. Her kan du slentre rundt og nyde byens dejlige atmosfære, eller du kan tage færgen videre til det græske fastland eller til naboøen, Kefalonia. Kører du mod Zakynthos’ sydkyst, kan du nyde dagen på de lækre strande, være heldig at opleve Caretta-Caretta-havskildpadder ved Kalamaki eller opleve den frodige natur ved Vassilikos på Zakynthos’ sydspids.

Rejs til Alykanas med Sunweb

Når du rejser til Alakanas med Sunweb, tilbyder vi dansk guideservice, og vores danske guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie.

Vis mere Vis minder
Rejser til Alykanas

Populært rejsemål for

Andre
Ældre par
Unge par
Ung familie

Vejr & klima

Til toppen