På det sidste stykke af vejen til Lardos går fritgående geder og nyder skyggen mellem de mange oliventræer. Her foregår livet i et roligt tempo, hvilket også gør sig gældende ved ankomsten til Lardos. Den lille, traditionelle græske by ligger på Rhodos’ sydkyst og byder på ferie i en rolig og afslappende atmosfære. Langs byens hovedgade ligger hyggelige caféer, is-butikker, souvenir-butikker og små, familiedrevne taverner, hvor både turister og den venlige lokalbefolkning nyder den lækre græske mad.
Blot 7 km fra Lardos ligger en af Rhodos’ mest velbesøgte attraktioner, den charmerende by Lindos. Byens hvidkalkede huse, smalle gader og de mange tagrestauranter emmer af græsk charme. Lindos snor sig ned af en klippeskråning, og på toppen ligger Akropolis’ gamle tempelruiner, som bestemt også er et besøg værd.
Lardos er omgivet at skønne vandreruter, hvor du kan nyde smukke naturoplevelser i det kuperede terræn. Lardos grænser samtidig ned til en dejlig strand, hvor solsenge indbyder til afslapning i solen.
Når du rejser til Lardos med Sunweb, bor du på Hotel Lindos Princess Beach, som er et dejligt All Inclusive hotel, hvor både voksne og børnefamilier, kan nyde ferien i smukke og komfortable omgivelser.
Vi tilbyder et godt udvalg af udflugter til din rejse til Rhodos. Herunder kan du se vores gæsters favoritudflugter, men vi tilbyder flere end dem. De angivne priser er vejledende, og der er særlige rabatter for børn og babyer. Det er muligt at udflugtsprogrammet kan afvige fra beskrivelsen eller annulleres på grund af manglende efterspørgsel.
Bemærk! De græske myndigheder kræver at alle passagere udfylder en 'Passenger Load Factor form' minimum 24 timer inden afrejse. Du kan finde formen her
Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.
Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.
Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).
Penge:
Den officielle møntenhed er euro.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.
Turistskat:
Fra 1. januar 2018 indføres skat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.
Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejligheder kategori 1 og 2: 0,50 €
Hoteller/lejligheder kategori 3: 1,50 €
Hoteller/lejligheder kategori 4: 3 €
Hoteller/lejligheder kategori 5: 4 €