Lefkas by ligger i den nordlige del af øen af samme navn. Her finder du forbindelsen til det græske fastland via en flydebro – så det er nemt at arrangere en udflugt.
Sejlads rundt om øen er meget populært, og det mærkes i marinaen, hvor der er en livlig stemning i sommermånederne. Her kan du nyde lækre fiskeretter og lokale specialiteter. Byen har både en ny og en gammel del, og også strandpromenaden er opdelt i to områder. I juli og august er hele promenaden bilfri. Her finder du også en velkendt lille bro, hvorfra du kan opleve øens smukkeste solnedgang.
Den gamle bydel er et virvar af smalle gader, gamle huse og kirker. Her kan du slentre forbi små butikker og souvenirbutikker – og selvfølgelig slutte af på en hyggelig caféterrasse. Yamas!
Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.
Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.
Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).
Penge:
Den officielle møntenhed er euro.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.
Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.
Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Gyldig i perioden
april – oktober:
Gyldig i perioden
november – marts: