I Piskopiano møder du den ægte græske landsbyatmosfære. Byen ligger hævet over Kretas nordkyst på den østlige del af øen, ikke langt fra velkendte feriebyer som Hersonissos, Stalis og Malia. Den fredelige landsby er omkranset af store olivenlunde, og uanset hvor du vender blikket hen, mindes du om Kretas enorme produktion af oliven. I Piskopiano kan du nyde stilheden i byens gader og langs de smalle landeveje i udkanten af byen. Om aftenen byder en lille håndfuld taverner indenfor til traditionel kretensisk mad. Få minutters gang fra Piskopiano ligger det lille torv i det gamle Hersonissos. På torvet findes flere charmerende taverner med ternede duge og tunge vinranker hængende ned fra taget. Her kan du nyde alle de lækre retter fra det klassiske græske menukort.
Fra Piskopiano har du ca. 3 kilometer ned til det livlige centrum af Hersonissos, hvor du finder alt, hvad hjertet kan begære af forlystelsesliv. Her kan du shoppe til du segner i de mange farverige souvenirbutikker, danse natten væk på byens barer eller nyde dagen ved den populære Star Beach, som foruden en dejlig strand også byder på et skønt poolanlæg med mange swimmingpools og små vandrutsjebaner. Hersonissos er dog ikke det eneste populære udflugtsmål nær Piskopiano. Fra havnen i Hersonissos afgår dagligt flere turbåde, som bl.a. byder på skønne udflugter på havet. Fra Piskopiano har du desuden også kun ca. 25 minutters kørsel til Kretas mest berømte seværdighed, Knossos, som er et absolut must at besøge for alle historieinteresserede.
Når du rejser til Piskopiano med Sunweb, tilbyder vi dansk guideservice under din ferie. Vores danske guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie.
Vi tilbyder et godt udvalg af udflugter til din rejse til Kreta. Herunder kan du se vores gæsters favoritudflugter, men vi tilbyder flere end dem. De angivne priser er vejledende, og der er særlige rabatter for børn og babyer. Det er muligt at udflugtsprogrammet kan afvige fra beskrivelsen eller annulleres på grund af manglende efterspørgsel. Få inspiration til hvad du kan opleve på din destination og bestil dine udflugter her.
Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.
Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.
Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).
Penge:
Den officielle møntenhed er euro.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.
Turistskat:
Fra 1. januar 2018 indføres skat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.
Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejligheder kategori 1 og 2: 0,50 €
Hoteller/lejligheder kategori 3: 1,50 €
Hoteller/lejligheder kategori 4: 3 €
Hoteller/lejligheder kategori 5: 4 €