Badebyen Elounda ligger på Kretas nordøstkyst, ca. 10 km nord for Agios Nikolaos. Byen, som oprindeligt var et lille fiskerleje, er i dag kendt for sine skønne luksushoteller og én af Kretas bedste strande. En ferie i Elounda er således ensbetydende med afslapning i smukke omgivelser.
Elounda ligger ned til Mirabello-bugten, og her fra har du en dejlig udsigt over havet og øen, Spinaloga.
I byens centrum finder du den hyggelige lystbådehavn og et mindre udvalg af butikker med spændende lokale varer. Her er desuden et godt udvalg af gode restauranter og lokale taverner, og særligt byens fisk- og skaldyrsrestauranter er populære blandt gæster fra hele Kreta. Her kan du spise en lækker, lokal middag til udsigten over solnedgangen.
Skal din ferie på Kreta byde på spændende oplevelser, så er Elounda er et godt udgangspunkt for Østkretas mange udflugtsmuligheder. Besøg Spinaloga, som tidligere var en koloni for spedalske, og i dag byder på spændende historier og fredelige strande. Du kan også tage den korte tur til Agios Nikolaos, som byder på gode shoppingsmuligheder og masser af den charmerende græske atmosfære.
Sunweb tilbyder dansk guideservice i Elounda i hele sæsonen, og vores danske guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie.