Tilbage

Rejser til Pelekas

Destination image

Information om byen

Bjerglandsbyen Pelekas ligger i den centrale del af Korfu, som er en af Grækenlands smukke øer. Pelekas er specielt kendt for sin fantastiske udsigt over det Ioniske hav og fra toppen af byen kan du se bjerget Pantokrater, som ligger i den nordlige del af Korfu. Her må du ikke gå glip af synet af en smuk solnedgang. Nær Pelekas finder du flere strande bl.a. Pelekas Beach, som er en dejlig sandstrand, tættest på byen. Tager du ca. 2 km. væk, støder du på stranden Glyfada, som er en af befolkningens egne favoritter. Man forstår hvorfor, når man står med fødderne i det lækre sand og ser det flotte turkisblå vand. Skal din ferie foregå i smukke omgivelser, på græsk maner, er Pelekas et godt valg.

Oplev smuk natur, kultur og fart over feltet under din ferie i Pelekas

Korfu byder på masser af oplevelser for hele familien. Aqualand Water Park ligger ca. 6,5 km. fra Pelekas og her sørges der for underholdning hele dagen, for både store og små. Parken er fyldt med vandrutsjebaner, river rafting, forskellige pools, splash world og meget mere, så her er i sikret en aktiv dag med masser af grin og fart over feltet.

Oplev traditionel hjemmelavet græsk mad og kvalitetsretter med friske ingredienser, når du spiser på de lokale taverner i Pelekas. Her kan du nyde græsk mad imellem oliventræer og smuk natur, mens de lokale sørger godt for dig.

Tag på tur til Korfu by. Korfu by er fyldt med historie og hyggelige gader, så her kan du virkelig få en kulturel oplevelse samtidig med, at der er rig mulighed for at shoppe løs. Den lokale bus kører flere gange om dagen, alle ugens dage, mellem Pelekas og Korfu.

Korfu har en smuk natur og mange steder på øen, har du en helt fantastisk udsigt. Dette oplever man helt tæt på, hvis man tager ud og vandrer. Der er bl.a. The Corfu Trail, som er en rute der går fra syd til nord, eller du kan blot tage på vandretur i nærområdet.

BEMÆRK, Sunweb har ikke guideservice på Korfu

Vis mere Vis minder

Populært rejsemål for

Ældre par
Unge par
Venne grupper
Ældre familie

Gennemsnitstemperaturer

Til toppen