7,5 10

Lejligheder Stavroula

Lejligheder Stavroula er et simpelt lejlighedshotel, beliggende i nærheden af strand og centrum af Paleokastritsa, som ligger ned til et af de smukkeste kystområder. Byen er også kendt for sine 6 strande, som du nemt kan til nå på en kort gåtur fra Lejligheder Stavroula. På Stavroula finder du et mindre poolområde. Du indkvarteres i studios eller rummelige lejligheder, hvor der kan være op til 5 personer.  Vi anbefaler Lejligheder Stavroula til dig, som sætter pris på en ferie i rolige omgivelser.
  • Tæt på centrum
  • Lejligheder med plads til 5

Forplejning

Det er ikke muligt at vise værelser

Beliggenhed & omgivelser

Udflugter

Vi tilbyder et godt udvalg af udflugter til din rejse til Korfu. Herunder kan du se vores gæsters favoritudflugter, men vi tilbyder flere end dem. De angivne priser er vejledende, og der er særlige rabatter for børn og babyer. Det er muligt at udflugtsprogrammet kan afvige fra beskrivelsen eller annulleres på grund af manglende efterspørgsel. Få inspiration til hvad du kan opleve på din destination og bestil dine udflugter på https://excursions.sunweb.com/

Sunweb Relax Cruise

Fra 49 €

Tag med din rejseguide på Sunweb-båden til en sjov dag på vandet! En dag fuld af sjov for store og små. Dagen byder på både sjove spil, vandsportsaktiviteter og mulighed for blot at slappe af. Med vores båd sejler vi til stranden i Kalamas. Her laver vi BBQ, og du kan nyde en græsk frokost. På hjemturen kan du med vind i håret nyde den smukke udsigt. På denne tur har vi også et stop ved den blå lagune til et sidste forfriskende dyk. Medbring solcreme og badetøj, så sørger vi for resten!I prisen er følgende inkluderet: den græske BBQ + 1 drink under BBQ'en. Resterende drikkevarer + vandsport er eksklusive.

Paxos & Antipaxos bådtur

Fra 42 €

Sammen med Sarris Cruises går bådturen til en af de 20 mest smukke øer i verden. Undervejs er der aflagt tid til en dukkert i det krystalklare vand i Anti Paxos. Husk at medbringe badetøj og egen snorkel, så du kan få lov at opdage det smukke undervandsliv i Anti Paxos. På denne tur vil du også få lov at se den ""blå"" hule på den anden side af øen. Båden vil også lægge til i havnen ved Paxos, så du kan besøge den smukke autentiske landsby Paxos. Landsbyen består af hyggelige smalle gader, hvor du kan nyde den traditionelle græske atmosfære og bestille en lækker frokost på en af de mange charmerende terrasser. På vejen tilbage kan du nyde den smukke udsigt over Korfu, Albanien og det græske fastland. *Frokost og drinks er ikke inkluderet i prisen.

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.

Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.

Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).

Penge:
Den officielle møntenhed er euro.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.

Turistskat:
Fra 1. januar 2018 indføres skat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.

Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejligheder kategori 1 og 2: 0,50 €
Hoteller/lejligheder kategori 3: 1,50 €
Hoteller/lejligheder kategori 4: 3 €
Hoteller/lejligheder kategori 5: 4 €

Paleokastritsa

Paleokastritsa ligger på Korfus nordvestkyst, ca. 25 km fra Korfu by, og her findes alle ingredienserne til en fantastisk badeferie på Korfu; dejlige strande, hyggelige omgivelser og et billedskønt landskab!

Paleokastritsa – byen i bugten

Paleokastritsa snor sig langs en smuk bugt, der er delt på midten af en frodig halvø, som danner to mindre bugter. På halvøen ligger Theotokos-klosteret, som kan dateres tilbage til det 12. århundrede. Klosteret fungerer i dag som museum med smukke malerier, en hyggelig gårdhave og en storslået udsigt over Paleokastritsa. Trods Paleokastritsas store popularitet, har byen alligevel formået at beholde sin oprindelige charme. Her findes et godt udvalg af hyggelige taverner, hvor du kan nyde et lækkert måltid, ofte med en dejlig udsigt over bugten. I den østlige del af byen ligger en lille lystbådehavn med turbåde, som tilbyder dejlige udflugter på havet.

6 forskellige strande – valget er dit

Med hele seks forskellige strande at vælge mellem, er der rig mulighed for masser af dejlige stranddage i Paleokastritsa – ikke mindst hvis du holder af at snorkle. Det krystalklare vand og den klipperige kyst giver rigtigt gode forhold for alle, som ønsker at gå på opdagelse under havets overflade. Svømmer du lidt væk fra de andre badegæster, kan du hurtigt komme til at befinde dig mellem store stimer af flotte fisk. Ved Paleokastritsas største strand kan der lejes solsenge og parasoller, og her er mulighed for at prøve forskellige vandsportsaktiviteter eller leje en pedalbåd og sejle ud til en af bugtens mere afsidesliggende strande. Det fascinerende undervandsliv ved Paleokastritsa er også baggrunden for, at byen er hjemsted for Corfu Aquarium, hvor både børn og voksne kan opleve de flotte fisk og havdyr helt tæt på. Bemærk, at Sunweb har ikke guideservice på Korfu.

 

Korfu

Korfu er en af Grækenlands smukkeste øer. Det turkisblå hav kombineret med frodig natur, charmerende bugter og masser af solskinstimer, gør Korfu til et dejligt rejsemål, hvor gæster hvert år vælger at holde deres ferie.

Oplev Korfus gæstfrihed og frodige natur på ferien

Korfu er en populær destination, når der skal holdes ferie i Grækenland. Smukke olivenlunde og velduftende frugtplantager præger landskabet, og der er ikke langt fra den ene dejlige badebugt til den næste. Den østlige side af Korfu er domineres af stenstrande, mens den vestlige side primært byder på sandstrande. Fælles for alle strandene på Korfu er det krystalklare, turkisblå vand og de fantastisk smukke omgivelser.

Korfus lokalbefolkning er stolte af deres ø, og over alt hvor du færdes, vil du bemærke den store gæstfrihed, som findes på øen. Øens mange hyggelige landsbyer emmer af den velkendt græske atmosfære, og på de små tavernaer tager værten i mod dig, som var du en del af familien.

Udforsk Korfu by: et mindeværdigt stop på rejsen

Korfus største by hedder Kerkyra, og det specielle ved byen er, at den ikke er udpræget græsk i sit udtryk. Dette gør dog ikke Korfu by mindre charmerende. Byens arkitektur bærer i høj grad præg af de mange forskelle herredømmer, som øen har været underlagt gennem tiden. Særligt de venetianske fæstninger er et besøg værd. Her fra har du en fantastisk udsigt over byen, havnen og den nærliggende ø, Ptichia. Den gamle bydel, som ligger gemt mellem byens fæstninger, er byens stolthed og blev i 2007 optaget på UNESCOs Verdenskulturarvsliste. Udover historiske seværdigheder er Korfu by også stedet, hvor du finder små hyggelige shoppinggader, torve med caféer og restauranter, samt stemningsfulde barer og diskoteker.

Rejs billigt på ferie til Korfu

Vi tilbyder et stort og varieret udvalg af lækre hoteller og lejligheder på Korfu til lave priser. Så uanset om du vil holde ferie i en hyggelig og billig lejlighed eller nyde en rejse på et luksuriøst resort med All Inclusive, så har vi den helt rigtige feriebolig til dig.

Guideservice og udflugter:

Når du rejser med os til Korfu, tilbyder vi dansk guideservice, og vores danske guider besøger dit hotel, eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie.

Det er muligt at bestille udvalgte udflugter på forhånd. Hvis du ønsker at reservere din plads allerede nu, så klik her for at bestille.

Paleokastritsa er kendt for

  • Charmerende ferieby
  • Mange hyggelige taverner
  • Dejlige strande
  • Krystalklart vand
  • 2 smukke bugter
  • Corfu Aquarium

Korfu er kendt for

  • Charmerende landsbyer
  • Smukke strande
  • Mange udflugtsmuligheder
  • Grønt & frodigt

Temperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
10ºC
15ºC
18ºC
19ºC
24ºC
30ºC
32ºC
33ºC
27ºC
23ºC
18ºC
14ºC
min. temp.
2ºC
7ºC
8ºC
9ºC
14ºC
18ºC
20ºC
21ºC
17ºC
13ºC
9ºC
3ºC

Anmeldelser

Gennemsnitlig vurdering
7,5 10
Baseret på 5 anmeldelser

Gæsters anmeldelser

Fejl

Der er sket en fejl

Flyinformation

Vi flyver direkte til Korfu. Flyvningen tager omkring 3 timer. Ved ankomsten til lufthavnen mødes du af vores danske guider eller en lokal repræsentant for Sunweb.

FLYTIDER

I de fleste tilfælde vil du kunne se flytiderne, når du bestiller online. Hvis afgangstiderne ikke bliver vist, er de endnu ikke kendt af os. Alle offentliggjorte flytider kan ændres uden forbehold.

TRANSFER

Transfer er ikke inkluderet i rejsens pris. Det er muligt at tilkøbe transfer ved bestilling af rejse.

* Transfertiden til Kanoni – ca. 20 minutter

* Transfertiden til Perama - ca. 20 minutter

* Transfertiden til Kontokali – ca. 20 minutter

* Transfertiden til Gouvia - ca. 25 minutter

* Transfertiden til Benitses - ca. 25 minutter

* Transfertiden til Danillia - ca. 25 minutter

* Transfertiden til Kommeno – ca. 30 minutter

* Transfertiden til Agios Ioannis - ca. 30 minutter

* Transfertiden til Dassia - ca. 45 minutter

* Transfertiden til Agios Gordios – ca. 30 minutter

* Transfertiden til Glyfada - ca. 45 minutter

* Transfertiden til Ipsos - ca. 60 minutter

* Transfertiden til Liapades - ca. 60 minutter

* Transfertiden til Kato Korakiana – ca. 60 minutter

* Transfertiden til Moraitika - ca. 40 minutter

* Transfertiden til Pirgi-Ipsos - ca. 45 minutter

* Transfertiden til Agios Markos – ca. 45 minutter

* Transfertiden til Ermones - ca. 45 minutter

* Transfertiden til Pelekas - ca. 45 minutter

* Transfertiden til Paleokastritsa - ca. 60 minutter

* Transfertiden til Barbati - ca. 60 minutter

* Transfertiden til Nissaki – ca. 75 minutter

* Transfertiden til Acharavi – ca. 60-90 minutter

* Transfertiden til Agios Georgios – ca. 140 - 180 minutter

* Transfertiden til Agios Spyridon – ca. 60 - 90 minutter

* Transfertiden til Roda - ca. 70 - 90 minutter

* Transfertiden til Sidari - ca. 120 - 150 minutter

* Transfertiden til Agios Petros – ca. 90 minutter

Vi bestræber os på at overholde oplyste transfertider, men trafik og mange hotelstop kan forlænge transfertiden.

REJSEDOKUMENTER

Du vil modtage rejsedokumenter med flyplanen senest 3 uger før afrejsen. Disse skal udprintes og medbringes i lufthavnen til check-in.

Bemærk venligst: Fornavn og efternavn skal staves som angivet i dit pas. Det er ikke længere nødvendigt at indtaste mellemnavne, og vi frabeder derfor, at du indtaster dit mellemnavn. Hvis dit navn er stavet forkert, kan det give problemer ved check-in og kan medføre boardingafvisning. Det er altid dit eget ansvar at tjekke, at dit fornavn og efternavn er stavet som angivet i dit pas.

Rejsende

Vælg antal rejsende
Vælg lufthavn

Fejl

Der er sket en fejl