Tilbage

Rejser til Paleokastritsa

Destination image

Information om byen

Paleokastritsa ligger på Korfus nordvestkyst, ca. 25 km fra Korfu by, og her findes alle ingredienserne til en fantastisk badeferie på Korfu; dejlige strande, hyggelige omgivelser og et billedskønt landskab!

Paleokastritsa – byen i bugten

Paleokastritsa snor sig langs en smuk bugt, der er delt på midten af en frodig halvø, som danner to mindre bugter. På halvøen ligger Theotokos-klosteret, som kan dateres tilbage til det 12. århundrede. Klosteret fungerer i dag som museum med smukke malerier, en hyggelig gårdhave og en storslået udsigt over Paleokastritsa. Trods Paleokastritsas store popularitet, har byen alligevel formået at beholde sin oprindelige charme. Her findes et godt udvalg af hyggelige taverner, hvor du kan nyde et lækkert måltid, ofte med en dejlig udsigt over bugten. I den østlige del af byen ligger en lille lystbådehavn med turbåde, som tilbyder dejlige udflugter på havet.

6 forskellige strande – valget er dit

Med hele seks forskellige strande at vælge mellem, er der rig mulighed for masser af dejlige stranddage i Paleokastritsa – ikke mindst hvis du holder af at snorkle. Det krystalklare vand og den klipperige kyst giver rigtigt gode forhold for alle, som ønsker at gå på opdagelse under havets overflade. Svømmer du lidt væk fra de andre badegæster, kan du hurtigt komme til at befinde dig mellem store stimer af flotte fisk. Ved Paleokastritsas største strand kan der lejes solsenge og parasoller, og her er mulighed for at prøve forskellige vandsportsaktiviteter eller leje en pedalbåd og sejle ud til en af bugtens mere afsidesliggende strande. Det fascinerende undervandsliv ved Paleokastritsa er også baggrunden for, at byen er hjemsted for Corfu Aquarium, hvor både børn og voksne kan opleve de flotte fisk og havdyr helt tæt på. Bemærk, at Sunweb har ikke guideservice på Korfu.

 

Vis mere Vis minder

Populært rejsemål for

Unge par

Gennemsnitstemperaturer

Til toppen