Tilbage

Rejser til Nissaki

Destination image

Information om byen

Nissaki ligger på Korfus nordøstkyst, omgivet af oliventræer og fyrretræer. Byens navn "Nissaki" betyder "Lille ø" og ifølge lokale myter, var Nissaki førhen en lille klippeø, som gennem årene er vokset sammen med Korfu. De smukke omgivelser gør Nissaki til en rigtig godt udgangspunkt for vandreture rundt i Korfus skønne natur. I Nissaki findes et mindre udvalg af taverner, barer og souvenirbutikker, som ligger langs byens hovedgade.

Nissakis lille strand er utrolig smuk. Den består hovedsagligt af småsten, og det turkisblå hav indbyder til afkølende svømmeture på de lune sommerdage. For enden af stranden ligger en taverna, hvorfra du har udsigt over stranden og den lille lystbådehavn. Korfus charmerende hovedby, Korfu by, ligger 25 km fra Nissaki og kan nemt nås med bus, som kører dagligt mellem byerne i højsæsonen.

Nissaki anbefales til alle, som gerne vil nyde en afslappende ferie med en traditionel græsk atmosfære og omgivet af Korfus billedskønne natur. Bemærk, at Sunweb har ikke guideservice på Korfu.

Vis mere Vis minder

Gennemsnitstemperaturer

Til toppen