Barbati er en malerisk landsby beliggende på Korfus nordøstkyst. Barbati er den perfekte familiedestination til dig, som ønsker at bo i fredelige omgivelser, men stadig gerne vil have, at der sker lidt. Byen har en hyggelig græsk atmosfære, hvilket understreges af de små, familieejede taverner, som findes i byen. Her kan du nyde en god græsk middag og slutte af med et glas af den græske brændevin, Ouzo. De fleste af byens restauranter og butikker findes på hovedgaden, som forbinder den smukke strand med Barbatis centrum.
Stranden i Barbati består af småsten og er ganske børnevenlig, da der bliver langsomt dybt. Stranden er et godt sted at nyde Korfus solrige vejr, da her er en konstant let brise fra havet, og temperaturen er således også behagelig midt på sommeren.
Fra Barbati findes flere gode udflugtsmuligheder. Du kan nyde turen op ad Pantokrator, som er Korfus højeste bjerg, eller du kan udforske Korfus historie og shoppingmuligheder i Korfu by, som ligger ca. 20 km syd for Babati. Når du rejser med os til Barbati, tilbyder vi dansk eller international guideservice, og vores guider besøger dit hotel, eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie.
Vi tilbyder et godt udvalg af udflugter til din rejse til Korfu. Herunder kan du se vores gæsters favoritudflugter, men vi tilbyder flere end dem. De angivne priser er vejledende, og der er særlige rabatter for børn og babyer. Det er muligt at udflugtsprogrammet kan afvige fra beskrivelsen eller annulleres på grund af manglende efterspørgsel.
Bemærk! De græske myndigheder kræver at alle passagere udfylder en 'Passenger Load Factor form' minimum 24 timer inden afrejse. Du kan finde formen her
Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.
Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.
Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).
Penge:
Den officielle møntenhed er euro.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.
Turistskat:
Fra 1. januar 2018 indføres skat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.
Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejligheder kategori 1 og 2: 0,50 €
Hoteller/lejligheder kategori 3: 1,50 €
Hoteller/lejligheder kategori 4: 3 €
Hoteller/lejligheder kategori 5: 4 €