1. Hjem
  2. Rejser
  3. Portugal
  4. Algarvekysten
  5. Praia da Luz
Praia da Luz

Rejser til Praia da Luz

Praia da Luz er en charmerende lille kystby beliggende på den vestlige side af Algarve – Perfekt til par og småbørnsfamilier, som søger en fredelige ferieoase med en fantastisk badestrand.

Praia da Luz består primært af små hoteller og lejligheder ejet af private, som kommer for at nyde byens hyggelige atmosfære og Algarves behagelige temperaturer. Byens hjerte er den lækre sandstrand, hvor det karamelfarvede sand indbyder til at slentre en tur langs vandkanten og til at bygge smukke sandslotte. Stranden er ganske bred, og her er mulighed for at leje solsenge og parasoller. Tæt ved stranden findes  både restauranter og caféer, og bag strandpromenaden findes også et mindre udvalg af dagligvarebutikker og små, lokale forretninger.

Oplev det portugisiske køkken i Praia da Luz

Vil du opleve det traditionelle portugisiske køkken med friskfanget fisk og krydret Piri-piri kylling, så går du ikke forgæves i Praia da Luz. Tidligere var byen en fiskerlandsby, og det bærer udvalget af restauranter stadig præg af den dag i dag, hvor du kan smage nogle af Portugals lækreste fiskeretter i byens hyggelige restauranter

Udflugter på det vestlige Algarve

Udflugtsmulighederne på det vestlige Algarve er mange – særligt hvis du vil krydre ferien med smukke naturoplevelser. Tæt ved Praia da Luz findes flere strækninger, hvor du kan opleve storke i deres rette element. Når du holder ferie i Praia da Luz kan det også varmt anbefales at køre en tur langs kysten og opleve de barske kystlandskaber. Du bor også tæt ved den historiske by Lagos, som bestemt er et besøg værd i løbet af ferien.

Rejs med Sunweb til Praia da Luz

Når du rejser med Sunweb til Praia da Luz i sommerhalvåret, tilbyder vi dansk guideservice, og vores danske guider besøger dit hotel, eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie. Bemærk, der tilbydes ikke dansk guideservice i vinterhalvåret.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
15ºC
15ºC
16ºC
21ºC
23ºC
27ºC
27ºC
27ºC
25ºC
25ºC
20ºC
16ºC
Min. temp.
8ºC
7ºC
11ºC
13ºC
15ºC
18ºC
18ºC
18ºC
16ºC
17ºC
12ºC
8ºC

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad: 
Hovedstaden i Portugal er Lissabon.

Sprog: 
Det officielle sprog i Portugal er portugisisk.
Tid: 
Portugal er 1 time bagud i forhold til Danmark.
Penge: 
Den officielle møntenhed i Portugal er euro.
Drikkepenge: 
Det er normalt at give ca. 5-10% i drikkepenge på de portugisiske barer og restauranter.
Strøm: 
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Pas: 
Når du rejser til Portugal, skal du medbringe et gyldigt pas. Du er selv ansvarlig for passets gyldighed i forbindelse med din ferie.
Nødstilfælde: 
Ved behov for kontakt til politi, ambulance eller brandvæsen ringes 112.
Åbningstider: 
Forretningerne i Portugal har som udgangspunkt åbent fra mandag til fredag fra 9.00 – 13.00 og 15.00 – 19.00 og lørdag fra 9.00 – 13.00. Åbningstiderne kan lokalt variere.
Mobiltelefon: 
Din danske mobiltelefon virker også i Portugal.
Andet: 
Ifølge portugisisk lov må hoteller og lejligheder afvise en booking hvis ingen af de rejsende er over 18 år. Dette kan Sunweb ikke gøres ansvarlig for.