Fly & Drive Andalusien 14 dage – inklusiv billeje

Fly & Drive Andalusien 14 dage byder på en spændende rejse med mindeværdige oplevelser i denne smukke del af Spanien. På denne rejse gennem Andalusien kommer du til at besøge byerne Marbella, Malaga, Granada, Úbeda, Córdoba, Ronda, Sevilla, Cádiz og Estepona.

Dag 1: Malaga
Ved ankomst i lufthavnen vil du blive mødt af en engelsktalende repræsentant. Når du har modtaget dit velkomstbrev og ruteinformation, vil du køre til Malaga, hvor du har 2 overnatninger. Alt afhængig af dit ankomsttidspunkt kan du køre til smukke Marbella, der ligger ca. 1 times kørsel fra Malaga. Du kan også vælge at udforske seværdighederne i Malaga, som bl.a. byder på den smukke katedral La Manquita, den mauriske fæstning Alcazaba eller Picasso-museet, der byder på mere 150 malerier.

Dag 2: Malaga
Der er ingen planer for i dag, så du kan slappe af på dit hotel eller fortsætte med at udforske Malaga eller køre til Marbella.

Dag 3: Malaga – Granada. Cirka 125 km, cirka 1,5 times kørsel
I dag går turen mod Granada. Du kan med fordel tage en lille omvej og besøge byen Antequera. Denne historiske by består af mange, smukke hvidkalkede huse og byder på flere hyggelige små restauranter.

Dag 4: Granada
Granada er nok en af Spaniens smukkeste byer og byder på et hyggeligt historisk centrum med tapasbarer, smalle gader, flotte katedraler og maleriske pladser. Granada er bedst kendt for det berømte palads og fort, Alhambra, som går helt tilbage til det 14. århundrede. Et utroligt og bemærkelsesværdigt sted, som kan anbefales at opleve. Området Albaicín er det ældste mauriske kvarter i Granada og består af hvidkalkede huse, hyggelige gader, kirker og pladser og ligger på en bakke og giver dig en fantastisk udsigt over Alhambra.

Dag 5: Granada – Úbeda. Cirka 146 km, cirka 1,5 times kørsel
I dag går turen videre til Úbeda. Ved ankomst kan du allerede begynde at udforske denne smukke by.

Dag 6: Úbeda
Úbeda byder på mange monumenter, paladser og kirker, og vi anbefaler, at du besøger den overdådige kirke Capilla del Salvador del Mundo, byens rådhus og kirken Santa Maria de los Reales Alcázares, der begge ligger på Plaza Vásquez de Molina. Úbeda er en utrolig smuk by og med sin beliggenhed på en høj bakke, er der udsigt til olivenmarker, så lagt øjet rækker. Gå eventuelt en tur langs med bymuren og nyd udsigten.

Dag 7: Úbeda – Córdoba. Cirka 146 km, cirka 1,5 times kørsel
I dag går turen mod Córdoba. Ved ankomst kan du allerede begynde at udforske byen.

Dag 8: Córdoba
Córdoba ligger ved floden Guadalquivir, og du vil ved ankomst blive mødt af byens mægtige mure og den store borg, Alcázar. Bag murene åbner sig en labyrint af små, hyggelige gader, hvor du vil se smukke blomster hænge fra balkoner og vinduer. I Córdoba kan du opleve historiske seværdigheder som den velrestaurerede bro Puente Romano og Alcázar de los Reyes Cristianos, der med sine grønne træer og vandbassiner, er et af de mest fredfyldte steder i Córdoba. Fra toppen af det arabiske tårn Torre de la Calahorra har du udsigt til moske-katedralen Mezquita, som nok er den smukkeste attraktion i byen. Byen byder ligeledes på et hav af gode restauranter og caféer, hvor du kan få stillet både sulten og tørsten i gode, lokale specialiteter.

Dag 9: Cordoba – Ronda. Cirka 164 km, cirka 2,5 times kørsel
Tag på en smuk tur gennem bjergene til den lille bjergby, Ronda. Den dybe kløft El Tajo deler byen i to - den gamle bydel La Ciudad og den nye bydel El Mercadillo. De to bydele bliver samlet af 3 broer, hvoraf Puente Nuevo (den nye bro) er særligt velbesøgt. I Ronda kan du besøge katedralen, den smukke kirke Nuestra Señora del Sorocco og slottet. 

Dag 10: Ronda – Sevilla. Cirka 129 km, cirka 1 time og 45 minutters kørsel
I dag går turen mod Sevilla. Ved ankomst kan du allerede begynde at udforske denne smukke by.

Dag 11: Sevilla
Sevilla er en dejlig by og byder på flere berømte seværdigheder, herunder den gotiske katedral Catedral de Santa María de la Sede, det gyldne tårn La Giralda, og det kongelige palads Alcázar, der stadig bruges af den kongelige familie i Sevilla. Marie Luisa-parken med dets flotte springvand og bygninger er også klart et besøg værd, ligesom Sevillas jødiske kvarter Santa Cruz, der består af et væld af smalle gader, og som er kendt for sine mange farverige blomsterkasser.

Dag 12: Sevilla – Cadiz. Cirka 121 km, cirka 1,5 times kørsel
I dag går turen videre mod Cádiz, hvor du overnatter 2 nætter, så du har tid nok til at opdage de smukke omgivelser.

Dag 13: Cadiz
Den charmerende og smukke spanske by Cadiz ligger på en lille halvø for enden af en smal tange ude i Atlanterhavet. Her blæser vinden konstant hen over de brede strande med fint, hvidt sand, og windsurfere flokkes til fra nær og fjern. Byens største seværdigheder er katedralen, vagttårnet Torre Tavira og slottet Santa Catalina, men du bør unde sig selv en gåtur igennem det gamle distrikt El Pópulo. Lidt nord for Cadiz ligger Jerez de la Frontera, der er berømt for sine sherrybodegaer og er bestemt et besøg værd.

Dag 14: Cadiz – Estepona. Cirka 147 km, cirka 1,5 times kørsel
I dag går turen videre til kystbyen Estepona.

Dag 15: Estepona
I Estepona kan du nyde solen og stranden. Byen har formået at beholde sin oprindelige charme fra tidligere tider som fiskerlandsby, og her er stadig en hyggelig bymidte, hvor hvidkalkede bygninger tårner sig op i de smalle gader med farverige potteplanter fra vinduer og balkoner. Du finder også forskellige arkæologiske udgravninger, gamle udkigstårne og specielle monumenter som f.eks. Iglesia de los Remedios, Torre del Reloj og forskellige kongelige paladser som Marques of Mondejar.

Dag 16: Estepona – Málaga
Hjemrejsedag. Alt afhængig af dit afrejsetidspunkt kan du køre til Malaga og tilbringe et par timer i byen.

  • Inklusiv billeje for 2 personer
  • En ferie med masser af frihed
  • Oplev det bedste af Andalusien
  • Kombineret strand -og byferie
  • Anbefales til kulturelskere

Forplejning

Morgenmad

Værelsestype

Enkeltværelse
for 1 person
Dobbeltværelse
for 2 personer

Bemærk

* Bemærk venligst, at den inkluderet billeje er for 2 personer. Hvis du ønsker at opgradere til flere personer, bedes du kontakte os.
* De hoteller, hvor du kommer til at overnatte, vil blive annonceret ved ankomsten.
* Du skal betale et depositum for billeje. Venligst medbring et kreditkort til dette.
* De rejsende skal først registrere sig i lufthavnen med rejseguiden for ruten.

Beliggenhed & omgivelser

Udflugter

Vi tilbyder et godt udvalg af udflugter til din rejse til Costa del Sol. Herunder kan du se vores gæsters favoritudflugter, men vi tilbyder flere end dem. De angivne priser er vejledende, og der er særlige rabatter for børn og babyer. Det er muligt at udflugtsprogrammet kan afvige fra beskrivelsen eller annulleres på grund af manglende efterspørgsel. Få inspiration til hvad du kan opleve på din destination og bestil dine udflugter på https://excursions.sunweb.com/

Oplev Granada

Fra 82 €

Tag på dagstur til utrolige Granada, og udforsk en af de smukkeste byer i Spanien, som bestemt er et besøg værd. Byen er berømt for sine gode univeriteter, sine mange shoppingmuligheder, kulturelle attraktioner og dets flotte, historiske arkitektur. Granada er bedst kendt for det berømte palads og fort, Alhambra, som går helt tilbage til det 14. århundrede. Et utroligt og bemærkelsesværdigt sted, som virkelig kan anbefales at opleve, når du holder ferie på Costa del Sol-kysten.

Gibraltar

Fra 56 €

Gå på opdagelse i Gibraltar, en lille stykke af England på den spanske kyst. Fra Marbella kan du allerede se et glimt af den storslået klippe, der er ikonisk for Gibraltar, og som ikke kan undgås, når du besøger stedet. På denne dagstur kan du vælge imellem 3 forskellige ture. Den første tager dig til den populære gade med masser af butikker og gode shoppingmuligheder, hvor du også i stedet kan vælge at tage en tur, som tager der rundt på Gibraltar og her oplever halvøens store klippe, imens du nyder udsigten fra højderne og bevæger dig ned i hulerne. Den sidste tur tager dig med båd, hvor du kan være heldige at se delfiner svømme op til båden. Efter bådturen er der tid til, at du kan besøge den populære shoppinggade.

En dag i Sevilla

Fra 67 €

Nyd en spændende dag i smukke Sevilla, hvor du her vil opleve byen sammen med vores guide og de andre gæster på turen. Du vil passere Marie Luisa-parken med dets flotte springvand og bygninger, hvorefter du besøge den berømte katedral, Giralda og det gyldne tårn. Herefter vil du opleve Sevillas jødiske kvarter, Santa Cruz, som består af en væld af smalle gader og gyder, og er kendt for sine mange farvede blomsterkasser.

Ronda

Fra 46 €

Tag på en smuk tur gennem bjergene til den lille bjergeby, Ronda, der er den næstældste by i Spanien. Ronda består oprindeligt af to byer, hvor den gamle by La Ciudad og den nye by Mercadillo, er smeltet sammen, men stadigvæk er opdelt via en stor kløft. Herfra vil du besøge vinmuseet og der vil være mulighed for vinsmagning. Til sidst vil du selvfølgelig også have tid til at opleve byen på egen hånd.

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden er Madrid.

Tid:
Spanien har ingen tidsforskel med Danmark, undtagen på de Kanariske Øer, der er de 1 time foran.

Sprog:
Det officielle sprog er spansk.

Penge:
Den officielle møntenhed er euroen.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de spanske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt. Stikkontaktet kan dog godt have en anden form. I det tilfælde kan du købe et mellemled i supermarkedet.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske spanske retter er tapas (små snacks) og paella (ris med skalddyr).

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Spanien.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Turistskat
For rejser til Mallorca med ankomst fra og med 1.juli 2016 betales en turistskat på mellem 0,50 – 2,00 € per person per nat. Turistskatten omfatter alle personer over 16 år og betales til indkvarteringen ved ankomst. Fra den 9. overnatning gives 50% rabat på denne turistskat.

Under 18 år:
Er ingen i dit selskab fyldt 18 år, skal du bruge en fuldmagt fra din værge, denne skal sendes til Sunweb samt medbringes på rejsen.

Du er selv anvarlig for at medbringe de nødvendige dokumenter.

Fly & Drive Andalusien

Vil du nyde en ferie med maksimal frihed, masser af spændende oplevelser og ferieminder, du aldrig glemme? Så skal du tage på Fly & Drive-ferie i Andalusien. Fly & Drive Andalusien byder på en spændende rejse med mindeværdige oplevelser i denne smukke del af Spanien. Du kører rundt på egen hånd til de forskellige byer og seværdigheder, og undervejs overnatter du på forskellige hoteller. Det bliver en ferie du aldrig vil glemme.

Costa del Sol

Costa del Sol har gennem årtier kunne bryste sig af at være blandt de absolutte favoritter, når danskerne har søgt mod varmere himmelstrøg – og hvilket bedre sted at nyde ferien end på den spanske solkyst! De mange solskinstimer, lune temperaturer og vidunderlige strande danner de perfekte rammer for en afslappende badeferie væk fra hverdagens stress og jag. Det er derfor ikke så underligt, at så mange gæster hvert år vender tilbage til charmerende Andalusien på en rejse til Costa del Sol.

Hold ferie på Costa del Sol – et skattekammer af oplevelser

Costa del Sol ligger i det smukke Andalusien og strækker sig over 200 kilometer på den spanske sydkyst. Foruden de forrygende muligheder for at slappe på stranden og nyde solen, så er Costa del Sol også lidt af et skattekammer af oplevelser. På en tur ind i det andalusiske bjerglandskab møder du fortryllende landsbyer som Mijas, Ronda og Maro, mens selve kysten er præget af stemningsfulde feriebyer som Fuengirola, Benalmádena og Torremolinos. Her kan du slentre en tur i de hyggelige indkøbsgader, slappe af på stranden og bruge aftenen på en lækker lokal tapas-restaurant, hvor et væld af småretter serveres med et køligt glas af den spanske sangria. På solkysten finder du også den eksklusive ferieby, Marbella, hvor smarte biler, fashionable forretninger og overdådige yachts præger bybilledet og den smukke marina. For golfspillere er Costa del Sol det ideelle sted at tilbringe ferien. De mange smukke baner, som findes langs solkysten tiltrækker golfspiller fra det meste af verden, og det store udvalg giver desuden mulighed for at prøve en ny bane hver eneste dag i løbet af ferien.

På udflugt i Andalusien – en rejse til Costa del Sol, du ikke glemmer

En tur til den andalusiske by, Granada, er et must for alle kultur- og historieinteresserede. Den pulserende universitetsby er i høj grad præget af tidligere tider arabiske styrer, men det betyder på ingen måde, at der er sparet på antallet af overdådige katolske katedraler og monumenter. Det største og mest imponerende symbol på det arabiske herredømme er Alhambra, som er den største af de tilbageværende arabiske borge i Spanien. Borgens unikke arkitektur, smukke haver og atriumgårde er et syn ud over det sædvanlige. Vil du besøge to lande i løbet af ferien, er der ikke langt den engelske koloni Gibraltar. Blot 1,5 times kørsel fra Costa del Sols solrige strande, på sydspidsen af den Iberiske halvø, mødes du af engelske grænsebetjente og det britiske flag, som blæser i vinden. På grænsen til Gibraltar hilses du desuden velkommen af Europas eneste fritlevende aber.

Rejs billigt til Costa del Sol på din næste ferie sydpå

Vi tilbyder et godt og bredt udvalg af billige hoteller og lejligheder på Costa del Sol, og uanset om du søger en All Inclusive ferie for hele familien, en afslappende voksenferie eller noget helt tredje, så har vi helt sikkert også en ferie, der passer til dig. En ferie til Costa del Sol har noget for en hver smag. Her er der garanti for en billig rejse sydpå med mere ferie for pengene.

Guideservice og udflugter:

Vi har dansk guideservice på din rejse til Costa del Sol i sommerhalvåret, og vores danske guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie.

Det er muligt at bestille udvalgte udflugter på forhånd. Hvis du ønsker at reservere din plads allerede nu, så kig nærmere på excursions.sunweb.com

Fly & Drive Andalusien er kendt for

  • Inklusiv billeje for 2 personer
  • En ferie med masser af frihed
  • Oplev det bedste af Andalusien
  • Kombineret strand -og byferie
  • Anbefales til kulturelskere

Costa del Sol er kendt for

  • Solkysten i Spanien
  • Smukke strande
  • Fortryllende Andalusien
  • Charmerende landsbyer
  • Skøn natur
  • Dejlige feriebyer

Indsend din anmeldelse


Gæsters anmeldelser

Sommeren 2021

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at bestille en ferie til sommeren 2021.

Indtast din mail nedenfor, så giver vi besked, så snart hotellet kan bestilles for næste sommer.

din data blive behandlet i overenstemmelse med vores persondatapolitik.

Fejl

Der er sket en fejl

Flyinformation

Vi flyver direkte til Lufthavnen i Malaga. Flyvningen tager omkring 3 timer og 40 minutter. Ved ankomsten til lufthavnen mødes du af vores danske guider eller en lokal repræsentant for Sunweb.

FLYTIDER

I de fleste tilfælde vil du kunne se flytiderne, når du bestiller online. Hvis afgangstiderne ikke bliver vist, er de endnu ikke kendt af os. Alle offentliggjorte flytider kan ændres uden forbehold.

TRANSFER

Transfer er ikke inkluderet i rejsens pris. Det er muligt at tilkøbe transfer ved bestilling af rejse.

* Alhaurin el Grande - mellem 35 og 70 minutter.

* Almuñecar - mellem 60 og 90 minutter.

* Benahavis - mellem 60 og 120 minutter.

* Benalmádena - ca. 45 minutter.

* Estapona - mellem 120 og 180 minutter.

* Frigiliana - mellem 60 og 90 minutter.

* Fuengirola - mellem 35 og 70 minutter.

* La Viñuela - mellem 60 og 120 minutter.

* Marbella - mellem 60 og 120 minutter.

* Mijas - mellem 35 og 90 minutter.

* Motril - ca. 90 minutter.

* Torremolinos - mellem 15 og 45 minutter.

Vi bestræber os på at overholde oplyste transfertider, men trafik og mange hotelstop kan forlænge transfertiden.

REJSEDOKUMENTER

Du vil modtage rejsedokumenter med flyplanen senest 3 uger før afrejsen. Disse skal udprintes og medbringes i lufthavnen til check-in.

Bemærk venligst: Fornavn og efternavn skal staves som angivet i dit pas. Det er ikke længere nødvendigt at indtaste mellemnavne, og vi frabeder derfor, at du indtaster dit mellemnavn. Hvis dit navn er stavet forkert, kan det give problemer ved check-in og kan medføre boardingafvisning. Det er altid dit eget ansvar at tjekke, at dit fornavn og efternavn er stavet som angivet i dit pas.

Rejsende

Vælg antal rejsende
Vælg lufthavn

Sommeren 2021

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at bestille en ferie til sommeren 2021.

Indtast din mail nedenfor, så giver vi besked, så snart hotellet kan bestilles for næste sommer.

din data blive behandlet i overenstemmelse med vores persondatapolitik.

Fejl

Der er sket en fejl