1. Hjem
  2. Rejser
  3. Spanien
  4. Costa Brava
  5. Lloret de Mar
Lloret de Mar

Rejser til Lloret de Mar

Lloret de Mar ligger 75 km nord for Barcalona og er Costa Bravas mest livlige ferieby. Her findes aktiviteter og underholdning for både børnefamilier og unge, og samtidig en byen hjemsted for Costa Bravas mest farverige natteliv. En rejse til Lloret de Mar byder på masser af sjove aktiviteter for store og små, skønne badestrande og hyggelig feriestemning. Her finder du en ferie for alle, uanset om du rejser til Lloret de Mar med ungerne eller gerne vil nyde en voksenferie med vennerne i det livlige natteliv.

Rejs sydpå til Lloret de Mar – lækre badestrande og livlig feriestemning

Dagene i Lloret de Mar tilbringes ved byens populære strande. Byens største strand, Lloret strand, er næsten 2 km lang og består af groft sand. Foruden mulighed for at bade og slappe af i solen, byder stranden på et stort udvalg af sjove vandsportsaktiviteter. Langs stranden sørger et stort antal strandbarer og restauranter for, at de mange strandgæster kan få sig en is og tage en frokostpause fra den varme middelhavssol.

Masser af spændende oplevelser på ferien til Lloret de Mar

I Lloret de Mars gamle bydel kan du tage en hyggelig slentretur gennem de smalle gader. Trods byens store popularitet blandt turister, er den spanske stemning ganske velbevaret i den gamle bydel. For børn og barnlige sjæle er byens store vandland, Water World, et must. Her sørger de mange farverige vandrutsjebaner for mange sjove timer for hele familien.

Nyd en festlig ferie i Lloret de Mar

Lloret de Mar har et forlystelsesliv ud over det sædvanlige, og særligt byens natteliv er noget helt særligt, der hvert år tiltrækker gæster fra nær og fjern. I Lloret de Mar findes hundredvis af natklubber, diskoteker og barer, og her kan du feste lige som du vil, natten lang.

Guideservice:

Når du rejser med os til Lloret de Mar, tilbyder vi dansk guideservice, og vores danske guider besøger dit hotel, eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
10ºC
15ºC
17ºC
19ºC
23ºC
28ºC
29ºC
29ºC
24ºC
22ºC
16ºC
14ºC
Min. temp.
3ºC
7ºC
8ºC
9ºC
13ºC
18ºC
19ºC
20ºC
15ºC
14ºC
8ºC
5ºC

Populære hoteller

Populært rejsemål for

Unge par Ældre par Andre Familie med små børn

Udflugter

Vi tilbyder et godt udvalg af udflugter til din rejse til Costa Brava. Herunder kan du se vores gæsters favoritudflugter, men vi tilbyder flere end dem. De angivne priser er vejledende, og der er særlige rabatter for børn og babyer. Det er muligt at udflugtsprogrammet kan afvige fra beskrivelsen eller annulleres på grund af manglende efterspørgsel. Få inspiration til hvad du kan opleve på din destination og bestil dine udflugter her.

Cruising Barcelona

Fra 40 €
Når du holder ferie på Costa Brava, skal du unde dig selv et besøg i den pulserende storby Barcelona. Her er oplevelser for alle; kultur, historie, sport, shopping og ikke mindst en fantastisk atmosfære. Den bedste måde at opleve byen på, er på cykel. Du bliver kørt i bus til Barcelona, hvor du får udleveret en cykel. Herefter vises du rundt af en engelsktalende guide, som viser dig alle byens seværdigheder og små hengemte skatte. Efter 2 timers rundtur i byen, er det tid til at udforske Barcelona på egen hånd. Når aftenen falder på, hentes du igen af bussen, og inden turen går tilbage til hotellet, gøres et stop ved byens palads, hvor du kan opleve det imponerende springsvandsshow.

Costa Brava Special

Fra 40 €
Costa Brava Special er din mulighed for at opleve en helt ny side af Costa Brava – væk fra turistområderne. Først besøger vi den smukke landsby Banyoles, hvor du bl.a. kan opleve den olympiske sø. I sommerhalvåret (juni/juli/august) vil der være mulighed for at tage en dejlig svømmetur i søen. Herefter går turen videre til Besalu, hvor vi krydser middelalderbroen og fortsætter ind i den stemningsfulde middelalderby, hvor du får en følelse af at være blevet ført tilbage til en anden tidsalder. Turens sidste stop er i smukke Girona, der er kendt for sit historiske centrum, som er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Her kan du slentre rundt i byens hyggelige gader og bl.a. opleve den imponerende katedral og det jødiske kvarter.

Katamaran bådtur

Fra 45 €
Findes der noget bedre end solen og havet, når du holder ferie? Tager du med på Katamaran Cruise, kan du opleve begge dele til fulde. Vi sejler op langs Costa Bravas smukke kystlinje, hvor vi besøger skønne, afsides bugter. I løbet af turen kaster vi anker, så du kan nyde en forfriskende dukkert i det indbydende hav.

Water World

Fra 35 €
Nyd en sjov dag i vandlandet Water World, og prøv fantastiske attraktioner som bølgepools, vandrutsjebaner og de vilde, brusende 'floder'. Denne dagsudflugt er ideel for vandhunde i alle aldre, hvor både børn og voksne kan nyde en sjov og spændende dag sammen.

Dalís verden

Fra 54 €
Træd ind i en verden med utrolige kunstværker, og oplev Salvador Dalís magiske kunst på dette museum, som kombinerer et spændende mix af både kunstudstillinger og teater.

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden er Madrid.

Tid:
Spanien har ingen tidsforskel med Danmark, undtagen på de Kanariske Øer, der er de 1 time foran.

Sprog:
Det officielle sprog er spansk.

Penge:
Den officielle møntenhed er euroen.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de spanske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt. Stikkontaktet kan dog godt have en anden form. I det tilfælde kan du købe et mellemled i supermarkedet.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske spanske retter er tapas (små snacks) og paella (ris med skalddyr).

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Spanien.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Turistskat
For rejser til Catalonien og De Baleariske Øer betales en turistskat per person per nat. Turistskatten omfatter alle personer over 17 år og betales til indkvarteringen ved ankomst.

Under 18 år:
Mindst én person på bookingen skal være fyldt 18 år på afrejsetidspunktet.