1. Hjem
  2. Rejser
  3. Spanien
  4. Costa Blanca
  5. Calpe
Calpe

Rejser til Calpe

Den smukke by Calpe, var oprindeligt en ydmyg fiskerby, der den dag i dag er vokset til at være en populær og levende feriedestination. Med sin smukke strandboulevard, sine lange, brede sandstrande og moderne marina, er det ikke så underligt, at Calpe hvert år, er flittigt besøgt af både spanske og udenlandske gæster. Udover de smukke strande og det indbydende blå hav, så er det første du får øje på, når du ankommer til Calpe, er den imponerende klippe ved kanten af byen, som rager ud i havet og kan ses på flere kilometers afstand.

Historisk og kulturelt centrum

Den gamle bydel og centrum af Calpe er et smukt sted at besøge. Her møder du billedskønne gader, farverige smalle gyder, og et væld af alle former for trapper og traditionelle fiskerhuse. To gange om ugen, åbner et marked op i byen, hvor du desuden kan finde mange hyggelige butikker og skønne pladser, der indbyder til at gå på opdagelse i Calpes gader. Når aftenen falder på, kan du spise en lækker middag på et af de gode spisesteder i byen, og er du til drinks og musik, så findes her også livlige barer og en række diskoteker. Alt dette, gør Calpe til en rigtig spændende by at tilbringe din næste solferie.

Den ikoniske klippe

Den seværdige klippe, der er så karakteristisk for Calpe, er en unik naturpark med navnet Parque Natural de Penyal D’lfach og kendt for sine smukke blomster og planter. Hvis du kunne tænke dig et afbræk fra at dase på stranden, så er det muligt at klatre op på klippen, som er ca. 330 meter høj. Det er også muligt at vandre op af klippen på en sti, som først tager dig gennem den smukke naturpark, hvorefter at stien begynder at blive smallere, og du til sidst når toppen af den ikoniske klippe, på toppen af Parque Natural de Penyal D’lfach. Herfra har du det perfekt udsyn over havet og Calpe, og kan nyde en helt unik og uforglemmelig udsigt, ud over de flotte strande.

Las Salinas

Bag hotellerne og lejlighederne finder du Las Salinas, saltvandsøen, der er skabt af Calpes saltminer. Disse miner blev oprindeligt brugt til at bevare de lokale fisk, der blev fanget i havet ved Calpe. I dag sælges de friske frisk i slutningen af eftermiddagen. Området er desuden hjemsted for specielle fuglearter som flamingoen, hvilket har gjort, at dette nu er blevet et beskyttet naturområde. Er du på ferie i Calpe, så er den lokale fiskeauktion også mulig at benytte som privatperson, og helt sikkert et besøg værd.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
14ºC
17ºC
19ºC
20ºC
25ºC
30ºC
31ºC
30ºC
28ºC
25ºC
19ºC
16ºC
Min. temp.
6ºC
9ºC
9ºC
11ºC
15ºC
20ºC
22ºC
22ºC
19ºC
15ºC
9ºC
6ºC

Populære hoteller

Populært rejsemål for

Unge par Familie med store børn Andre Ældre par

Udflugter

Vi tilbyder et godt udvalg af udflugter til din rejse til Costa Blanca. Herunder kan du se vores gæsters favoritudflugter, men vi tilbyder flere end dem. De angivne priser er vejledende, og der er særlige rabatter for børn og babyer. Det er muligt at udflugtsprogrammet kan afvige fra beskrivelsen eller annulleres på grund af manglende efterspørgsel. Få inspiration til hvad du kan opleve på din destination og bestil dine udflugter her.

Flamenco-aften

Fra 32 €
Nyd en skøn traditionel aften på farverige Costa Blanca, hvor du får mulighed for at slå dig løs på en eksklusiv natklub. Her vil du kunne opleve flot og spændende underholdning med et traditionelle danseshow, der kombinerer den lokale flamenco-dans med et mere internationalt-inspireret show. I løbet af danseshowet vil du kunne nyde et glas champagne eller en lækker galamiddag. Måske du endda selv får lyst til at prøve den traditionelle dans?

Guadalest

Fra 33 €
Tag på opdagelse i bjergbyen Guadalest, som ligger ca. 600 meter over havets overflade. På din vej op til byen, passerer du La Nucia, en smuk landsby med en utrolig udsigt over havet, bjergene og byen, Palop, med de cremefarvede huse. I dalen ved Guadalest besøger du en bod med lokale delikatesser, hvor der også bliver tid til at udforske den hyggelige landsby på egen hånd.

Valencia

Fra 45 €
På denne udflugt til Valencia er der flere spændende muligheder at vælge imellem. Her kan du vælge mellem en guidet tur rundt i byen, tid på egen hånd i den smukke spanske by eller en kombination af de to førnævnte, hvor du her også kommer forbi det utrolige akvarium, Oceanografic.

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden er Madrid.

Tid:
Spanien har ingen tidsforskel med Danmark, undtagen på de Kanariske Øer, der er de 1 time foran.

Sprog:
Det officielle sprog er spansk.

Penge:
Den officielle møntenhed er euroen.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de spanske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt. Stikkontaktet kan dog godt have en anden form. I det tilfælde kan du købe et mellemled i supermarkedet.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske spanske retter er tapas (små snacks) og paella (ris med skalddyr).

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Spanien.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Turistskat
For rejser til Catalonien og De Baleariske Øer betales en turistskat per person per nat. Turistskatten omfatter alle personer over 17 år og betales til indkvarteringen ved ankomst.

Under 18 år:
Mindst én person på bookingen skal være fyldt 18 år på afrejsetidspunktet.