Hotel Mitsis Grand Beach er et indbydende All Inclusive familiehotel beliggende ved stranden, tæt på centrum af Rhodos by, hvor du finder charmerende små gader med hyggelige restauranter og små butikker. Hotel Mitsis Grand Beach byder på to udendørs poolområder med swimmingpools, børnepools og solterrasse, og her er også en indbydende, indendørs swimmingpool. Er du derimod mere til lyden af bølger og en afslappet stemning, kan stranden nås ved blot at krydse vejen.
Hotel Mitsis Grand Beach byder på hyggeligt indrettede værelser, hvoraf de største kan rumme 4 personer, og skal du have fuldt udbytte af den gode beliggenhed, kan du vælge værelse med havudsigt. Du kan holde formen ved lige i fitnessrummet eller på tennisbanen, og den smukke kyststrækning indbyder desuden også til lange gåture i vandkanten.
Dit ophold på Hotel Mitsis grand Beach er med All Inclusive, så både måltider, snacks og lokale drikkevarer er inkluderet i prisen. Du kan derfor roligt tage hele familien med uden at overskride feriebudgettet undervejs. Vi anbefaler Hotel Mitsis Grand Beach til familier, som leder efter et godt All Inclusive-hotel med en god beliggenhed lige ved stranden.
Hotel Mitsis Grand Beach er en del af den velkendte hotelkæde, Mitsis, der i mange år har budt gæster velkommen til ferier i charmerende, græske omgivelser. Mitsis-hotellerne er mest af alt kendt for deres lækre All Inclusive- eller Ultra All Inclusive-hoteller i Grækenland, hvor serviceniveauet og gæstfriheden er helt i top, så du er sikret en uforglemmelig ferie.
Måltider serveret som buffet
* Tidlig morgenmad kl. 4.00 - 07.00
* Morgenmad kl. 7.00-10.30
* Let morgenmad kl. 10.00 - 10.30
* Frokost kl. 12.30 - 14.30
* Aftensmad kl. 18.30 - 21.00
* Sen aftensmad kl. 21.30 - 04.00
* Snacks kl. 10.00 - 01.00
* Is og crepes kl. 10.00 - 2.00
* Lokale alkoholiske og alkoholfrie drikke kl. 10.00 - 2.00
* Middag i à la carte-restauranter
(italiensk, kinesisk, græsk eller mexicansk; én gang om ugen og reservation påkrævet)
For at sikre, at du kan nyde à la carte-restauranterne fuldt ud, anbefaler vi på det kraftigste, at du reserverer bord før din ankomst. Det er muligt at bestille fra ca. 24-72 timer efter, at du har bestilt din rejse. Jo tidligere du booker, jo større er sandsynligheden for, at du er garanteret en plads.
Hvordan gør man det? Vi er glade for at hjælpe dig på vej:
NB: Booker du mere end 1 værelse? Udfyld værelsesnummer med et fiktivt bogstav i trin 6 (for eksempel "x"). Klik på "+add room". Udfyld navn på én person i værelse 2. Gentag denne proces, afhængig af antal værelser.
Vi flyver direkte eller ved udrejse BLL-CPH-RHO og ved hjemrejse RHO-BLL-CPH. Flyvningen tager ca. 5 timer, med mellemlanding. Ved ankomsten til Rhodos mødes du af vores danske guider eller en lokal repræsentant for Sunweb.
Vær opmærksom på, at mellemlandingen i CPH og BLL tager ca. 30-60 minutter og er medregnet i den oplyste flyvetid. Du skal ikke forlade flyet, da de resterende rejsende blot skal boarde, hvorefter flyet letter igen.
I de fleste tilfælde vil du kunne se flytiderne, når du bestiller online. Hvis afgangstiderne ikke bliver vist, er de endnu ikke kendt af os. Alle offentliggjorte flytider kan ændres uden forbehold.
Transfer er ikke inkluderet i rejsens pris. Det er muligt at tilkøbe transfer ved bestilling af rejse.
* Transfertiden til Ialyssos og Ixia er ca. 40 min.
* Transfertiden til Rhodos by er ca. 40 – 60 min.
* Transfertiden til Afandou og Faliraki er ca. 75 min.
* Transfertiden til Kalithea er ca. 50 min.
* Transfertiden til Kiotari er ca. 150 min.
* Transfertiden til Lindos er ca. 120 min.
* Transfertiden til Kalathos er ca. 105 min.
* Transfertiden til Lahania er ca. 180 min.
* Transfertiden til Kolymbia er ca. 80 min.
* Transfertiden til Gennadi er ca. 80 min.
Vi bestræber os på at overholde oplyste transfertider, men trafik og mange hotelstop kan forlænge transfertiden.
Du vil modtage rejsedokumenter med flyplanen senest 1 uge før afrejsen. Disse skal udprintes og medbringes i lufthavnen til check-in.
Bemærk venligst: Fornavn og efternavn skal staves som angivet i dit pas. Det er ikke længere nødvendigt at indtaste mellemnavne, og vi frabeder derfor, at du indtaster dit mellemnavn. Hvis dit navn er stavet forkert, kan det give problemer ved check-in og kan medføre boardingafvisning. Det er altid dit eget ansvar at tjekke, at dit fornavn og efternavn er stavet som angivet i dit pas.
Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.
Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.
Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).
Penge:
Den officielle møntenhed er euro.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.
Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.
Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller med 1 og 2 stjerner: 1,50 €
Hoteller med 3 stjerner: 3,00 €
Hoteller 4 stjerner: 7 €
Hoteller med 5 stjerner: 10 €
Lejlighedshoteller samt lejligheder: 1,5 € - 7 €
Villaer: 10 €