Cyperns næststørste by, Limassol, ligger ud til Akrotiribugten på Cyperns sydspids. Her mødes du af det moderne Cypern i skøn forening med historiske seværdigheder og ferieoplevelser for hele familien. Når du rejser på ferie til Limassol kan du være sikker på at finde et væld af dejlige ferieoplevelser og aktiviteter for store og små. En rejse til Limassol er et sikkert hit for både familier og voksne, som ønsker en mindeværdig ferie sydpå.
Bag Limassol hæver landskabet sig mod Trodos-bjergene, som danner baggrunden for den 16 kilometer lange by. På din ferie til Limassol kan du bl.a. opleve Cyperns største og vigtigste havn, som ligger i den vestlige del af byen, og bevæger du dig en stykke mod øst, støder du på den eksklusive marina, hvor du kan gå en tur og nyde synet af de mange luksuriøse yachts, som pryder havnefronten. I Limassols gamle bydel byder en slentretur ned af de smalle gader på en række spændende seværdigheder. Oplev de smukke klostre og kirker og den gamle fæstning, gå en tur ind forbi det arkæologiske museum eller oplev atmosfæren i byens livlige markedshal. Fra marinaen løber byens strandpromenade, hvor du kan slentre en tur mellem små parkområder og nyde udsigten over havet. Går du en gade længere ind mod byen, støder du på indkøbsgaden St. Andrews, hvor du kan gøre masser af spændende indkøb, uanset om du er på jagt efter en souvenir, lokale delikatesser eller noget helt tredje. På byens mange gode restauranter og hyggelige taverner er du sikret et utal af gode madoplevelser. Tager du et glas vin til maden, er det værd at bemærke, at Limassol er centrum for Cyperns vinproduktion, og du kan med fordel spørge restauratøren til råds om at vælge den helt rigtige vin til aftenens måltid.
Med hele 16 kilometer kystlinje har Limassol en række dejlige strande at vælge i mellem på din ferie til byen. Kilometervis af fint gyldent sand og groft lysegråt vulkansand strækker sig Limassols kyst. På langt de fleste af byens strande kan du leje solsenge og prøve kræfter med forskellige vandsportsaktiviteter. Tættest på centrum af Limassol finder du Dasoudi Beach. Den lille strand består af gråt sand grænsende op til indbydende krystalklart vand – perfekt til dig, der vil på snorkeleventyr under havets overflade. Stranden er forholdsvis børnevenlig, her er en lille legeplads, og vandet er for det meste roligt.
Guideservice:
Vi tilbyder desværre ikke dansk guideservice på din rejse til Limassol og charmerende Cypern.
Mundbind er påkrævet for alle over 12 år i offentligheden (gælder også i kirker, butikker, supermarkeder, apoteker, hospitaler, ved swimmingpools og på stranden) Ved overtrædelse af påbuddet får man en bøde på € 300,- .
For børn i alderen 6 - 12 år er det valgfrit om man vil benytte sig af mundbind.