På grænsen mellem Italien og Schweiz, omkring 40 kilometer fra Bormio, finder du det toldfrie skisportssted Livigno. Stedet, ofte kaldt "Piccolo Tibet," har fået sit navn på grund af sin geografiske placering og det særlige klima. Beliggende dybt i Alperne, omgivet af majestætiske bjergtoppe, minder Livigno om Tibets afsidesliggende landskab i Himalaya. Den kombination af isolationen og de storslåede bjerge skaber en følelse af at være et helt uberørt sted. Livigno har et koldt højfjeldsklima, præget af lange og snedækkede vintre.
En skiferie til Livignos skiområde byder på skiløb i et af de højest beliggende skiområder i Italien med pister op til 2.900 meter over havets overflade og i alt 115 km pister fordelt på 33 lifter. Her finder du både blå, røde og sorte pister. Når du tager på skiferie i Livigno, vil du altså have adgang til masser af velpræparerede pister for både begyndere og erfarne skiløbere.
Selve landsbyen Livigno ligger snesikkert i 1.800 meters højde mellem to bjergsider, Mottolino i øst og Carosello i vest. Mottolino er et godt valg for de øvede skiløbere, da der her er et fint udvalg af blå og røde pister samt en fantastisk funpark med half-pipe, snowpark og mulighed for boardercross og paraskiing. Et mere begyndervenligt område finder du på Carosello-bjergsiden, og det er også her, børnene kan spænde skiene på for første gang.
Langrendsskiløbere bliver heller ikke snydt i Livigno, som har hele 40 kilometer langrendsspor, der løber parallelt med Livignos hovedgade og derfor er let tilgængelige fra det meste af byen.
Livigno er en skattefri by, hvilket betyder, at du kan gøre en rigtig god handel her. Ikke alene er priserne lave, men der er også gode shoppingmuligheder, og det er lidt af et paradis for dem, der elsker at shoppe.
Når dagen på pisterne er forbi, byder Livignos bymidte på barer, caféer og restauranter med masser af italiensk charme og råvarer. Det hele er ofte lokalt produceret på byens omkringliggende gårde, men stadig til overraskende gode priser. Hvis du vil feste om aftenen, skal du tage ud i byens pulserende natteliv og nyde en omgang afterski.
Livigno er en yderst familievenlig destination til en familieskitur. Her er nemlig mange gode faciliteter for børn og masser af børnevenlige begynderområder. Mens børnene kaster sig ud i deres første oplevelser på skiene, kan du trække dig tilbage og overvåge fremskridtene på afstand fra en af byens restauranter med udsigt over børneområderne.
En skiferie til Livigno i uge 7 eller uge 8 er derfor et oplagt valg til jer med skolebørn, der er på udkig efter en familievenlig destination i vinterferien. Du finder også et godt udvalg af familievenlige hoteller og lejligheder i Livigno i uge 7. Hvornår skal du opleve Livigno på ski?