Hov! Der skete en fejl. Siden du leder efter, findes desværre ikke længere.
  1. Hjem
  2. Rejser
  3. Grækenland
  4. Korfu
  5. Paleokastritsa
Paleokastritsa

Rejser til Paleokastritsa

Paleokastritsa ligger på Korfus nordvestkyst, ca. 25 km fra Korfu by, og her findes alle ingredienserne til en fantastisk badeferie på Korfu; dejlige strande, hyggelige omgivelser og et billedskønt landskab!

Paleokastritsa – byen i bugten

Paleokastritsa snor sig langs en smuk bugt, der er delt på midten af en frodig halvø, som danner to mindre bugter. På halvøen ligger Theotokos-klosteret, som kan dateres tilbage til det 12. århundrede. Klosteret fungerer i dag som museum med smukke malerier, en hyggelig gårdhave og en storslået udsigt over Paleokastritsa. Trods Paleokastritsas store popularitet, har byen alligevel formået at beholde sin oprindelige charme. Her findes et godt udvalg af hyggelige taverner, hvor du kan nyde et lækkert måltid, ofte med en dejlig udsigt over bugten.

6 forskellige strande – valget er dit

Med hele seks forskellige strande at vælge mellem, er der rig mulighed for masser af dejlige stranddage i Paleokastritsa – ikke mindst hvis du holder af at snorkle. Det krystalklare vand og den klipperige kyst giver rigtigt gode forhold for alle, som ønsker at gå på opdagelse under havets overflade. Svømmer du lidt væk fra de andre badegæster, kan du hurtigt komme til at befinde dig mellem store stimer af flotte fisk. Ved Paleokastritsas største strand kan der lejes solsenge og parasoller, og her er mulighed for at prøve forskellige vandsportsaktiviteter eller leje en pedalbåd og sejle ud til en af bugtens mere afsidesliggende strande. Det fascinerende undervandsliv ved Paleokastritsa er også baggrunden for, at byen er hjemsted for Corfu Aquarium, hvor både børn og voksne kan opleve de flotte fisk og havdyr helt tæt på. Bemærk, at Sunweb har både dansk og international guideservice på Korfu.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
10ºC
15ºC
18ºC
19ºC
24ºC
30ºC
32ºC
33ºC
27ºC
23ºC
18ºC
14ºC
Min. temp.
2ºC
7ºC
8ºC
9ºC
14ºC
18ºC
20ºC
21ºC
17ºC
13ºC
9ºC
3ºC

Populære hoteller

Udflugter

Vi tilbyder et godt udvalg af udflugter til din rejse til Korfu. Herunder kan du se vores gæsters favoritudflugter, men vi tilbyder flere end dem. De angivne priser er vejledende, og der er særlige rabatter for børn og babyer. Det er muligt at udflugtsprogrammet kan afvige fra beskrivelsen eller annulleres på grund af manglende efterspørgsel.

Sunweb Relax Cruise

Fra 49 €
Tag med din rejseguide på Sunweb-båden til en sjov dag på vandet! En dag fuld af sjov for store og små. Dagen byder på både sjove spil, vandsportsaktiviteter og mulighed for blot at slappe af. Med vores båd sejler vi til stranden i Kalamas. Her laver vi BBQ, og du kan nyde en græsk frokost. På hjemturen kan du med vind i håret nyde den smukke udsigt. På denne tur har vi også et stop ved den blå lagune til et sidste forfriskende dyk. Medbring solcreme og badetøj, så sørger vi for resten!I prisen er følgende inkluderet: den græske BBQ + 1 drink under BBQ'en. Resterende drikkevarer + vandsport er eksklusive.

Paxos & Antipaxos bådtur

Fra 42 €
Sammen med Sarris Cruises går bådturen til en af de 20 mest smukke øer i verden. Undervejs er der aflagt tid til en dukkert i det krystalklare vand i Anti Paxos. Husk at medbringe badetøj og egen snorkel, så du kan få lov at opdage det smukke undervandsliv i Anti Paxos. På denne tur vil du også få lov at se den ""blå"" hule på den anden side af øen. Båden vil også lægge til i havnen ved Paxos, så du kan besøge den smukke autentiske landsby Paxos. Landsbyen består af hyggelige smalle gader, hvor du kan nyde den traditionelle græske atmosfære og bestille en lækker frokost på en af de mange charmerende terrasser. På vejen tilbage kan du nyde den smukke udsigt over Korfu, Albanien og det græske fastland. *Frokost og drinks er ikke inkluderet i prisen.

Information om Corona på rejsemålet

Du kan finde myndighedernes seneste rejsevejledning samt eventuelle COVID-19-foranstaltninger på destinationen på Udenrigsministeriets hjemmeside. Bemærk venligst, at disse oplysninger kan ændres løbende, og vi anbefaler derfor, at du regelmæssigt konsulterer disse helt indtil kort før afrejse.

Praktisk information

Bemærk! De græske myndigheder kræver at alle passagere udfylder en 'Passenger Load Factor form' minimum 24 timer inden afrejse. Du kan finde formen her

Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.

Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.

Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).

Penge:
Den officielle møntenhed er euro.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.

Turistskat:
Fra 1. januar 2018 indføres skat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.

Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejligheder kategori 1 og 2: 0,50 €
Hoteller/lejligheder kategori 3: 1,50 €
Hoteller/lejligheder kategori 4: 3 €
Hoteller/lejligheder kategori 5: 4 €

Vis mere