Læs oplysninger om din sundhed og sikkerhed på ferien her. Læs mere om den aktuelle corona situation på din feriedestination her.

7,7 10

Nilkrydstogt 7 dage

Tag på en uforglemmelig rejse gennem det antikke Egypten på et flodkrydstogt på en af verdens længste floder, Nilen. På turen vil du opleve et fantastisk sceneri, da du i et langsomt tempo sejler langs med floden og får et indblik i de lokale egypteres liv og dagligdag. Samtidig vil skibet gøre hold ved de største seværdigheder langs floden. Hvis du tilkøber udflugtspakken, vil du blandt andet besøge Kongernes Dal, Dronning Hatsheputs tempel, Memnon kolosserne, dæmningen i Aswan og de storslåede templer i Luxor, som beskrevet herunder. Hvis ikke, kan du nyde dagene på skibet eller tage ud og udforske på egen hånd.

Et flodkrydstogt på Nilen er oplagt til dig, som gerne vil krydre din ferie med en masse spændende og kulturelle oplevelser, samtidig med at du kan slappe af og lade batterierne op på en dejlig ferie til solrige Egypten.

Dag 1: Ankomst til Hurghada

Ankomst til lufthavnen i Hurghada. Herfra bliver du kørt videre til dit hotel i Hurghada, hvor du spiser middag og overnatter.

Dag 2: Tid på egen hånd i Hurghada

I dag har du mulighed for at udforske Hurghada på egen hånd. Besøg stranden, smag på det lokale, egyptiske køkken eller slap af på hotellet, mens ud nyder solen. Du spiser og overnatter på dit hotel i Hurghada.

Dag 3: Fra Hurghada til Aswan

Efter morgenmaden på hotellet køres du med bus til Aswan for at gå ombord på krydstogtskibet, der her ligger til. På vejen dertil kører du med bus gennem Luxor. I Luxor får du udleveret en madkasse, så du har forplejning med på turen. Ca. 14:30 ankommer du til Aswan. Her kan du besøge Philea-templet (valgfrit). Middag og overnatning er om bord på krydstogtskibet i Aswan.

Dag 4: Abu Simpel, Kom Ombo og Edfu

Nyd din morgenmad om bord på krydstogtskibet. Om morgenen har du mulighed for at besøge Abu Simbel (valgfrit). Herefter går du tilbage til krydstogtskibet og sejler videre til Kom Ombo, hvor du spiser frokost. Cirka 17:30 ankommer du til Kom Ombo, hvor du her kan besøge Kom Ombo-templet (valgfrit). Herfra fortsætter du til Edfu. Middag og overnatning bliver ombord på krydstogtskibet i Edfu.

Dag 5: Edfu-templet og Luxor-templet

Dagen begynder kl. 06.00, hvor du har mulighed for at besøge Edfu-templet (valgfrit). Herefter går turen tilbage til krydstogtskibet for at spise morgenmad der. Du fortsætter herfra til Luxor, hvor du ankommer ca. kl. 17.00. Her har du mulighed for at besøge Luxor-templet (valgfrit). Du spiser og overnatter om bord på krydstogtskibet i Luxor.

Dag 6: Højdepunkter i Luxor

Nyd din morgenmad om bord på krydstogtskibet. Du har mulighed for at besøge Kongenes Dal (valgfrit), Hatshepsut-templet og de to kolosser i Memnon. Herefter går du tilbage til krydstogtskibet for at nyde en dejlig frokost. Om eftermiddagen kan du besøge Karnak-templet (valgfrit). Efter besøget i Karnak-templet går turen tilbage til Hurghada med bus. Du spiser og overnatter på dit hotel i Hurghada.

Dag 7: Tid på egen hånd i Hurghada

I dag kan du gå på opdagelse på egen hånd i byen, Hurghada. Nyd en svømmetur på stranden, smag på det lokale køkken, eller slap af på hotellet ved det dejlige poolområde. Du spiser og overnatter på hotellet i Hurghada.

Dag 8: Afrejse fra Hurghada og hjem til Danmark (eller blive en dag længere, hvis du ønsker det)

Fra dit hotel i Hurghada bliver du kørt ud til lufthavnen, hvor du her vil flyve tilbage til Danmark.

Bemærk venligst:

Alle ovennævnte udflugter er mod ekstra gebyr. Du betaler udflugtspakken på stedet € 225 pr. voksen og € 165 pr. barn (2 til 11 år). Abu Simbel-udflugten er ikke inkluderet i udflugtspakken. Denne udflugt er valgfri og koster € 95 pr. person. Børn får 50% rabat i førnævnte pris. Ved ankomst skal drikkepenge svarende til € 30 pr. person betales til vores lokale Travel Ways-repræsentant.

Krydstogtskibet M/S Zeina (eller tilsvarende)

Krydstogtskibet M/S Zeina (eller tilsvarende) har i alt 4 dæk. Her er en swimmingpool med en solterrasse, en stor restaurant, en rummelig lounge, en bar samt en natklub. Her er også en souvenirbutik, en skønhedssalon og på nogle skibe en jacuzzi. Der er aircondition i alle fælles områder, og skibet overholder alle officielle sikkerhedsforanstaltninger. Værelserne er moderne indrettet og udstyret med TV, eget badeværelse med toilet samt minibar.

  • Krydstogt på en af verdens længste floder
  • Oplev de største kulturelle seværdigheder i Egypten
  • Stemningsfyldt nilkrydstogt med plads til afslapning
  • Anbefales til kulturelskere

Faciliteter

Restaurant
  • Spisesteder: Restaurant
Tilkøb
  • trådløs internet på offentlige områder: ca. 5,00 € pr. dag (betales lokalt)

Der kan forkomme ændringer i de lokale Covid-19-restriktioner, fra bestillingstidspunktet til afrejsetidpunkt. Derfor kan der ikke udledes nogen rettigheder fra dem.

Forplejning

Nilkrydstogtet er med helpension, med undtagelse af den første nat i Hurghada, hvor du bliver indlogeret på et 5-stjernet hotel med All Inclusive.
Helpension

Værelsestype

1-persons hytte
for 1 person
  • Størrelse ca. 22m²
  • Minibar
  • TV (satellit-tv)
  • Aircondition (justeres individuelt )
  • badeværelse med: bad, toilet, hårtørrer
  • trådløs internet på offentlige områder: ca. 5,00 € pr. dag (betales lokalt)
3-personers hytte alm.
for 3 personer
trådløs internet på offentlige områder: ca. 5,00 € pr. dag (betales lokalt)
2-personers hytte alm.
for 2 personer
  • Størrelse ca. 22m²
  • Minibar
  • TV (satellit-tv)
  • badeværelse med: bad eller brusebad, toilet, hårtørrer
  • trådløs internet på offentlige områder: ca. 5,00 € pr. dag (betales lokalt)

Beliggenhed & omgivelser

Bemærk

Varighed: Selve flodkrydstogtet på Nilen varer 3 dage. Derudover overnatter du på et hotel i området omkring Hurghada dagene før og efter nilkrydstogtet.

Transfer: Transfer er inkluderet. 

Guider: Der er engelsktalende guider ombord på skibet.

Visum: Udgifter til visum er ikke inkluderet.

Krydstogtskibet: M/S Radamis II eller lignende 5-stjernet flodkrydstogtskib af egyptisk standard. Skibet har et soldæk med swimmingpool, restaurant, bar og natklub. Alle kahytter har eget badeværelse, TV, aircondition og panoramavinduer, så du kan nyde udsigten, mens skibet sejler.

Pension: Nilkrydstogtet er med helpension, hvilket betyder at morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet i prisen. Udgifter til drikkevarer, snacks og andet er ikke inkluderet. På hotellerne i området omkring Hurghada kan du nyde godt af hotellets All Inclusive program.

Ekstra udgifter: Drikkevarer og entreudgifter er mod betaling.

Drikkepenge: Drikkepenge er ikke inkluderet. Ved ankomst betales 30 euro pr. pers. kontant til vores lokale repræsentant for Travel Ways, som arrangerer flodkrydstogtet.

Udflugtspakken: Udflugtspakken består af guidede ture til Kanak templet, Luxor templet, Kongernes Dal, Dronning Hatshepsuts tempel, Momnon kolosserne, Efdu templet, Kom Ombo templet og Philae templet. Prisen er 225 euro for voksne og 165 euro for børn (fra 2 til og med 11 år), og skal betales kontant ved ankomst. Ved ankomst skal drikkepenge svarende til € 30 pr. person betales til vores lokale Travel Ways-repræsentant.

Udflugt til Abu Simbel: Denne udflugt er ikke en del af udflugtspakken og skal købes separat. Prisen er 95 euro for voksne. Børn i alderen 2 til og med 11 år får 50 % rabat på udflugten. Beløbet skal betales kontant.

Anmeldelser

Gennemsnitlig vurdering
7,7 10
Baseret på 9 anmeldelser
Vurdering af faciliteter og services
Beliggenhed
7,1
Faciliteter
7,7
Forplejning
7,3
Hotellet
8
Personale
8,1
Pris ift. kvalitet
8,1
Samlet vurdering af ferien
7,6
Gæstetype
Andre
22,2%
Familie
11,1%
Par
66,7%

Gæsters anmeldelser

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden i Egypten er Cairo.

Sprog:
Egyptens officielle sprog er arabisk. I turistområderne tales ofte engelsk, tysk og/eller fransk.

Tidsforskel:
Om vinteren er Egypten en time foran Danmark. Om sommeren er der ingen tidsforskel, da Egypten ikke har sommertid.

Valuta:
Den egyptiske valuta kaldes pund, og et pund svarer til ca. en halv dansk krone. Mange steder kan du desuden benytte euro eller amerikanske dollars. I de fleste turistområder accepteres de mest almindelige kreditkort, og der findes også hæveautomater, disse er dog jævnligt ude af drift.

Drikkepenge:
Bakshish er det egyptiske ord for drikkepenge, og det er normalt at lægge ca. 10% i drikkepenge.

Religion:
I Egypten er 95% af befolkningen muslimer, og religion spiller en stor rolle i de lokale egypters daglige liv. På feriedestinationerne ved Rødehavet vil du ikke mærke meget til dette, men tager du på udflugt til Luxor eller Cairo, anbefaler vi, at du bærer passende tøj. Sørg for at skuldre og knæ er tildækket.

Specielbagage:
Hvis du ønsker at medbringe specielbagage, kan du angive dette i 'Trin 1' din online booking. Har du angivet dette, kontakter vi dig efter din bestilling, for at arrangere nærmere. Eksempler på specielbagage kan være: kitesurfing udstyr, dykkerudstyr, golfudstyr, cykel, surfbræt, musikinstrumenter og fiskeriudstyr.

Bemærk, at din specielbagage ikke altid kan medtages i den normale transfer. I nogle tilfælde opkræves et ekstra gebyr for at medtage specialbagage i normal transfer. Dykkerudstyr kan medbringes i normal transfer, uden ekstra omkostninger. I visse tilfælde kan en specialtransfer være nødvendigt. Omkostninger forbundet ved dette, er for egen regning. Når du har angivet specielbagage i din online booking, vil vi efterfølgende gennemgå mulighederne for transfer.

Ramadan:
Ramadanen vil i 2020 ligge mellem 23. april og 24. maj. Ramadanen er en vigtig højtid i Egypten, og mange butikker og restauranter vil holde lukket i perioden. I de turistede områder langs med rødehavskysten vil mange butikker stadig holde åbent.

Strøm:
I Egypten bruger man 230 volt som i Danmark, stikhullerne er dog ofte smallere end i Danmark, og det kan derfor være nødvenligt med en adapter.

Pas og visum:
Dit pas skal være gyldigt i minimum et halvt år efter indrejse i Egypten. Der kræves visum ved indrejse i Egypten. Visum er gratis til og med 30 april 2021 - rejsende vil modtage visum ved ankomst.
Bemærk! Ved rejser til Egypten til og med oktober er visum ikke nødvendigt.
Du kan købe visum hos Sunweb i bookingtrin 1 på vores hjemmeside eller over telefonen. Prisen for dette er €28, og du vil i dine rejsedokumenter finde en visum voucher, som du skal printe ud og aflevere til vores repræsentant i lufthavnen, hvorefter du får udleveret visumpapirerne. En anden mulighed er at købe visum ved ankomst til lufthavnen. Prisen for dette er €28, som skal betales kontant. Priserne kan ændres uden varsel af de egyptiske myndigheder. Du kan forvente kø ved skranken for udlevering af visumpapirer og betaling.

Priserne for visum hos lokale visumudbydere kan variere i forhold til vores priser.

På flyet vil du modtage et dokument, som du skal udfylde med dine indrejseoplysninger, og aflevere når du går gennem toldbehandling. Dette er seperat fra det normale visum og pas.

Nødstilfælde:
Hvis du får brug for politiet under din ferie, skal du ringe 122 og ved brand ringes 180. Får du brug for en ambulance, skal du ringe 123.

Åbningstider:
Forretningerne er almindeligvis åbne fra kl. 9 – 13 og fra 17-22, og i turistområderne holdes der sjældent lukket midt på dagen. Det er ikke ualmindeligt at visse forretninger holder lukket fredag og lørdag.

Mobiltelefoni:
Hvis du har udenlandstelefoni i dit abonnement, kan du bruge din telefon i Egypten. Da telefontaksterne er høje, kan det dog anbefales at begrænse brug af mobiltelefonen.

Nilkrydstogt

Forestil dig en dejlig ferie med masser af solskinstimer, hvor du kan bruge dagene på lækker afslapning ved synet af smukke, eksotiske omgivelser, der stille driver forbi, mens du nyder en forfriskende drink i godt selskab. Den mest afslappende og behagelige måde at opleve det storslåede land, Egypten, er ombord på et lækkert krydstogtskib, hvor der ikke mangler noget.

På bådtur langs Nilen – en rejse med eventyr, solskin og lune temperaturer

På et nilkrydstogt sejler du i et roligt tempo op langs Nilen og besøger nogle af landets største kulturelle seværdigheder. Du bor på et 5-stjernet skib (M/S Radamis II eller lignende 5-stjernet krydstogtskib af egyptisk standard.) der har swimmingpool, soldæk, restaurant, bar og natklub. Alle kahytter er udvendige og har eget badeværelse, aircondition og vinduer, så du kan nyde udsigten mens skibet sejler. Hvis du drømmer om at rejse til Egypten og tilbringe en ferie, hvor solskinstimer, feriestemning og lækker komfort er unik, så bør du overveje at opleve Egypten på et nilkrydstogt. Her er der garanti for en rejse, du ikke vil glemme.

Udforsk livlige Hurghada på din rejse med nilkrydstogt

Nilkrydstogtet både starter og slutter i eller området omkring Hurghada, og du har derfor mulighed for at komme ud og opleve lidt af byen. Hurghada ligger ca. 6 timers kørsel syd for Cairo, og var engang en rolig, lille fiskerlandsby beliggende med Rødehavet mod øst og den uendelige ørken mod vest. I dag er byen en af Egyptens mest populære feriedestinationer med flere hundrede hoteller langs den lange kyststrækning.

Nilkrydstogt

Sunweb tilbyder et godt udvalg af dejlige All Inclusive hoteller ved Rødehavet, og uanset hvordan du drømmer om at holde din ferie, har vi noget, som passer til dig og dine feriedrømme. Langs Rødehavets kyst har vi dejlige familiehoteller beliggende lige ved vandet, som har vandrutsjebaner til familiens vandhunde. Vi har også stemningsfulde hoteller, hvor tempoet er roligt og med plads til at nyde hinanden i lækre omgivelser. Er du i stedet til ferier, hvor kulturelle seværdigheder er i fokus, er et 7 eller 15 dages nilkrydstogt lige noget for dig. Her sejler du i et roligt tempo på Egyptens længste flod og besøger Egyptens største kulturskatte. På et nilkrydstogt er du sikker på at komme hjem med kufferten fuld af gode minder fra en afslappende og oplevelsesrig ferie.

Nilkrydstogtskibet
Det skib du opholder dig på under krydstogtet har 4 dæk. Her finder du bl.a. swimmingpool med solterrasse, en stor restaurant, rummelig lounge, bar og diskotek. Nogle af skibene har souvenirbutik, skønhedssalon og jacuzzi. Hytterne/værelserne er moderne indrettet og udstyret med tv, badeværelse, toilet og minibar. På alle fællesarealer findes der aircondition og nilkrydstogtsskibet overholder alle officielle sikkerhedsbestemmelser

Priser
Voksne € 225 pr. person
Børn € 165 pr. person
Udflugt til Abu Simbel € 95 pr. person

Nilkrydstogt er kendt for

  • En fascinerende måde at opleve Egypten på
  • Mange faciliteter ombord
  • Spændende udflugter
  • Komfortable udvendige kahytter
  • Helpension

Nilkrydstogt er kendt for

  • Krydstogt på verdens længste flod
  • Oplev de største kulturelle seværdigheder i Egypten
  • Stemningsfyldt krydstogt med plads til afslapning
  • Anbefales til kulturelskere
  • Inkl. transfer

Kort

Temperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
14ºC
15ºC
21ºC
19ºC
23ºC
28ºC
30ºC
29ºC
27ºC
26ºC
20ºC
15ºC
min. temp.
7ºC
9ºC
12ºC
12ºC
15ºC
20ºC
22ºC
23ºC
18ºC
18ºC
11ºC
9ºC

Flyinformation

Vi flyver direkte til Hurghada og flyvningen tager ca. 5 timer. Ved ankomsten til lufthavnen mødes du af vores danske guider eller en lokal repræsentant for Sunweb.

FLYTIDER

I de fleste tilfælde vil du kunne se flytiderne, når du bestiller online. Hvis afgangstiderne ikke bliver vist, er de endnu ikke kendt af os. Alle offentliggjorte flytider kan ændres uden forbehold.

TRANSFER

På Nilkrydstogt er transfer til og fra lufthavnen inkluderet i rejsens pris.

* Transfertiden til Hurghada er ca. 30 - 60 min.

* Transfertiden til El Gouna er ca. 50 – 90 min.

* Transfertiden til Makadi Bay er ca. 50 - 90 min.

Vi bestræber os på at overholde oplyste transfertider, men trafik og mange hotelstop kan forlænge transfertiden.

REJSEDOKUMENTER

Du vil modtage rejsedokumenter med flyplanen senest 3 uger før afrejsen. Disse skal udprintes og medbringes i lufthavnen til check-in.

Bemærk venligst: Fornavn og efternavn skal staves som angivet i dit pas. Det er ikke længere nødvendigt at indtaste mellemnavne, og vi frabeder derfor, at du indtaster dit mellemnavn. Hvis dit navn er stavet forkert, kan det give problemer ved check-in og kan medføre boardingafvisning. Det er altid dit eget ansvar at tjekke, at dit fornavn og efternavn er stavet som angivet i dit pas.