Er du på udkig efter et dejligt og komfortabelt hotel i Agadir med mange faciliteter for både børn og voksne, så er Labranda Amadil er rigtig godt valg. Med kun få meter til stranden samt et lækkert poolområde med børnepool og vandrutsjebaner, er der masser af sjov, afslapning og skønne feriestunder for store og små. Her finder du derudover bl.a. underholdning til børn, skøn wellness og tennisbaner, så du kan have det sjovt og få pulsen op i selskab med familien eller din partner.
På Labranda Amadil bor du i flotte og stilfuldt indrettede værelser, hvor der i de største værelser er plads op til 4 personer. Er du på udkig efter spisesteder, butikker og hyggelige bystemning, så finder du centrum af Agadir ca. 3 km væk.
Dit ophold er med All Inclusive, så du behøver hverken at tænke på feriens måltider, snacks og drikkevarer, da alt dette er inkluderet i prisen. Vi anbefaler Labranda Amadil til både familier og par, som gerne vil nyde en ferie til Marokko i dejlige omgivelser og kunne bo lige ved stranden.
Det er ikke muligt at vise værelser
Vi flyver direkte til Agadir. Flyvningen tager omkring 4 timer og 30 minutter. Ved ankomsten til lufthavnen mødes du af en lokal repræsentant for Sunweb.
I de fleste tilfælde vil du kunne se flytiderne, når du bestiller online. Hvis afgangstiderne ikke bliver vist, er de endnu ikke kendt af os. Alle offentliggjorte flytider kan ændres uden forbehold.
Transfer er ikke inkluderet i rejsens pris. Det er muligt at tilkøbe transfer ved bestilling af rejse.
* Transfertiden til Agadir er ca. 60 min.
* Transfertiden til hotellerne i Marrakech er ca. 40 min.
* Transfertiden fra Marrakesh lufthavn til Agadir er ca. 3 timer.
Vi bestræber os på at overholde oplyste transfertider, men trafik og mange hotelstop kan forlænge transfertiden.
Du vil modtage rejsedokumenter med flyplanen senest 3 uger før afrejsen. Disse skal udprintes og medbringes i lufthavnen til check-in.
Bemærk venligst: Fornavn og efternavn skal staves som angivet i dit pas. Det er ikke længere nødvendigt at indtaste mellemnavne, og vi frabeder derfor, at du indtaster dit mellemnavn. Hvis dit navn er stavet forkert, kan det give problemer ved check-in og kan medføre boardingafvisning. Det er altid dit eget ansvar at tjekke, at dit fornavn og efternavn er stavet som angivet i dit pas.
Hovedstad:
Hovedstaden er Rabat.
Tidsforskel:
Det kommer an på hvad tid på året du rejser til Marokko. Rejser du til Marokko under dansk sommertid, er der en times tidsforskel mellem Danmark og Marokko, dvs. når klokken er 12 i Danmark, er klokken kun 11 i Marokko. Rejser du til Marokko under dansk vintertid er der ingen tidsforskel mellem Danmark og Marokko.
Sprog:
Det officielle sprog er arabisk, men da det er en tidligere fransk koloni, er fransk også meget udbredt. I turistbranchen og storbyerne taler de fleste også engelsk.
Valuta:
Den officielle valuta er Dirham. I de fleste turistområder accepteres de mest almindelige kreditkort, og der findes også hæveautomater.
Religion:
I Marokko er 98% af befolkningen muslimer, og religion spiller en stor rolle i de lokale marokkaneres dagligdag. På hotellerne vil du ikke mærke meget til dette, men ønsker du at besøge en moske eller et andet religiøst sted, anbefaler vi, at du bærer passende tøj. Sørg for at skuldre og knæ er tildækket. Du vil desuden også opleve, at der bliver kaldt til bøn gennem højtalere ved moskeer.
Ramadan:
Ramadanen er en vigtig højtid i Marokko, og mange butikker og restauranter vil holde lukket i perioden. Ramadanen i 2023 starter d. 22. marts og slutter d. 20. april.
Helligdage:
Marokko har flere helligdage i løbet af året. Disse er anført nedenfor:
11. januar Uafhængighedsmanifest
1. maj Arbejdernes dag
Ramadan
30. juli fest for tronen
14. august Oued-Eddahab
20. august Kongens og revolutionens dag
Mad og drikke:
Det marokkanske køkken er kendt for sine spændende smagsnuancer og mange krydderier. Typiske marokkanske retter er tagine (består typisk af oksekød, lam eller fisk med grønsager tilberedt i et lerfad med kegleformet låg, couscous, harira (suppe), eller kefta (kødboller på spyd).
Vand:
Vi anbefaler, at du kun drikker vand fra flaske og aldrig fra hanen, og at du er varsom med isterninger, med mindre disse er lavet på kildevand.
Drikkepenge:
I Marokko er det kutyme at give drikkepenge til ansatte i servicebranchen. Lønningerne i servicebranchen er lave, og de ansatte i servicefag lever delvist af deres drikkepenge. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, som du vælger at besøge. Vi opfordrer til, at du følger og respekterer denne skik og giver drikkepenge til ansatte i servicefag, så som tjenere, rengøringspersonale, taxachauffører, lokalguider osv. På hoteller, restauranter, cafeer osv. forventes det, at du giver ca. 10 % af regningens pris i drikkepenge. Bemærk, at der enkelte steder er lagt en ”service charge” på regningen, i så tilfælde forventes du ikke at give yderligere drikkepenge.
Elektricitet:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Mobiltelefoni:
En dansk mobil virker som udgangspunkt også i Marokko. Tjek eventuelt for en sikkerheds skyld med din telefonudbyder, om du er tilmeldt udlandstelefoni. Vær varsom med brug af dataroaming, da dette er meget dyrt på et dansk abonnement i Marokko. Det kan ofte betale sig at købe et telefonkort i Marokko, hvis du gerne vil ringe hjem i løbet af ferien.
Pas & visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum i forbindelse med rejser under tre måneders varighed til Marokko. Dit pas skal være gyldigt mindst tre måneder efter hjemrejsen. Rejser du eller en af dine rejsefæller på fremmedpas eller på pas fra tredje land, beder vi dig venligst kontakte den marokkanske ambassade i København vedr. evt. visumregler.
Rejseforsikring:
Den offentlige sygesikring dækker ikke i Marokko. Det er derfor yderst vigtigt at være dækket af en rejseforsikring, når du rejser på ferie til Marokko. Med en rejseforsikring vil du få aktiv og professionel hjælp på stedet, hvis uheldet er ude. Du kan tegne rejseforsikring gennem Sunweb hos Europæiske Rejseforsikring.
Rejsevejledning:
Vi anbefaler dig at læse Udenrigsministeriets rejsevejledning til Marokko på https://um.dk/
Vaccination:
Der kræves ingen vaccinationer for at rejse til Marokko. Vi anbefaler dog, at du spørger din egen læge til råds eller læser nærmere på https://www.vaccination.dk/