Rejser til Bretagne

Bretagne, som er det nordvestlige Frankrigs yderste region, er som en komprimeret udgave af hele landet. Her finder man frygtindgydende klippeformationer, brede og fine sandstrande, store skove og et væld af smukke, historiske byer og landsbyer. Også en stor del af Frankrigs landbrugsproduktion kommer herfra: Okse- og lammekød, lækkert ”halvsaltet” smør, mælk og kornprodukter. Fra havet, som omkranser 75% af regionen, kommer et kæmpe udvalg af friske fisk og skaldyr: Søtunger, havtasker, østers, muslinger og meget mere.

På de nord- og vestvendte kyster finder man de omtalte klippeformationer, som sine steder styrter sig direkte i havet, mens andre ender nede på de fineste sandstrande. Sandstrande finder man også på Bretagnes sydkyst, men her er landskabet blidere og klimaet nærmest subtropisk i modsætning til den nordlige kyst, hvor klimaet er betydeligt mere afvekslende og ikke så varmt. Midt inde i Bretagne ligger store skove og fede landbrugsområder i et fredeligt og af turisterne uudforsket landskab.

Regionen Bretagne er opdelt i fire ”départementer”: Ille-et-Vilaine, Côtes d’Armor, Finistère og Morbihan, hvis hovedbyer er hhv. Rennes (også regionshovedstad), Saint-Brieuc, Quimper og Vannes – alle utroligt smukke og besøgsværdige byer med egnstypisk arkitektur i form af flotte bindingsværkshuse. Saint-Malo, som ligger på grænsen til Bretagnes naboregion, Normandiet, har en af Europas flotteste bymure og er tæt på en af Franrkigs største turistattraktioner, det berømte kloster Mont Saint-Michel. Fra Saint-Malo kan man i øvrigt sejle på en dagsudflugt til de britiske kanaløer. Og ikke mindst Finistère i vest byder på et hav af charmerende byer ud mod det barske atlanterhav.

Gastronomien spiller en stor rolle i Bretagne. I lighed med Normandiet kan man overalt nyde de lækreste ”Crêpes” – pandekager både som søde med syltetøj eller chokolade og som ”madpandekager” med fyld af f.eks. kød eller æg. På de mange ”crêperies” kan man altså indtage et komplet måltid med søde eller ”salte” pandekager. Kystområderne er naturligvis hjemsted for de skønneste fiskerestauranter, hvor man kan indtage helt friske skaldyr og fisk, ofte med en betagende udsigt over havet. I Bretagne spiser man meget – og godt!

Selv om hovedsproget naturligvis er fransk, er der lommer, hvor det gamle bretonsprog stadig tales af de gamle. Sproget var i fare for at uddø, men takket være nogle ildsjæle i universitetsbyerne oplever breton en velfortjent renaissance. Sproget ligner ikke fransk overhovedet, men er et keltisk sprog  i familie med såvel walisisk som med det gamle sprog, som taltes i sydvestengelske Cornwall. Du skal være modig, hvis du vil give dig i kast med breton, men her er et lille tip: Du vil mange steder se ordet ”ker” ved gårde o.l. Det betyder ganske enkelt ”hos”.

Det skønne Bretagne er altså et mere end godt alternativ til det mere kendte Sydfrankrig. Seværdighederne er utallige, og befolkningen er oprigtigt venlig og imødekommende.