Londa Beach Boutique Hotel

Londa Beach Boutique Hotel er det perfekte valg til dig, som ønsker en afslappende ferie i lækre omgivelser. Her bor du direkte på stranden og i gå afstand til butikker, restauranter og strandbarer. Centrum kan nemt nås med hotellets shuttlebus. Du kan nyde dagen og udsigten på den lækre solterrasse, og når det bliver for varmt, kan du blive kølet ned i poolen. Værelserne er moderne og hyggeligt indrettet, med plads til op til 3 personer. Vil du være aktiv på din ferie, kan du gøre brug af hotellets fitnessrum, eller du kan leje en cykel og udforske øen nærmere. Er du mere til selvforkælelse, kan du besøge hotellets wellnesscenter, hvor du bl.a. kan dyrke pilates, slappe af i saunaen, få hammambehandlinger eller en massage (mod betaling). Opholdet er med morgenmad, med mulighed for at opgradere til halvpension. Vi anbefaler Londa Beach Boutique Hotel til voksne og par, som ønsker en afslappende ferie i moderne og lækre omgivelser.
  • På stranden
  • Flot udsigt
  • Tæt på centrum
  • Moderne indretning
  • Wellness
  • Privat transfer

Læs alt om vores service for at sikre dig en sikker ferie eller se rejsevejledningen for din feriedestination.

Der kan forkomme ændringer i de lokale Covid-19-restriktioner, fra bestillingstidspunktet til afrejsetidpunkt. Derfor kan der ikke udledes nogen rettigheder fra dem.

Forplejning

Det er ikke muligt at vise værelser

Beliggenhed & omgivelser

Bemærk

I perioden 11.7.2020 til 05.08.2020 modtager du et gavekort á 75 euro pr. person til massage eller spabehandling, såfremt du bor i en suite mindst 7 overnatninger.

Tilbud

Gæsters anmeldelser

Rejsetype
Vis kun anmeldelser på dansk

100% ægte gæsteoplevelser

Retningslinjer for gæsteanmeldelser

For at holde bedømmelsesscore og anmeldelser relevante for din kommende rejse, arkivierer vi anmeldelser, der er ældre end 36 måneder.

Det er kun gæster, der har booket gennem Sunweb Group og har opholdt sig på det pågældende overnatningssted, der kan skrive en anmeldelse. Vi inviterer disse kunder til at give en anmeldelse via e-mail, når de er kommet hjem fra deres ferie. Hvis en kunde ønsker at skrive en anonym anmeldelse, kontrolleres detaljerne (som f.eks. bookingnummer, bookingdetaljer) og er kendt af Sunweb Group.

Uanset om det er en negativ eller positiv anmeldelse, vil vi offentliggøre alle anmeldelser i fuld længde så hurtigt som muligt efter, at de er blevet modereret til at overholde Sunweb Groups retningslinjer.

Retningslinjer og standarder for anmeldelser

Disse retningslinjer og standarder har til formål at sørge for at holde indholdet på Sunweb Groups mærker relevante og familievenlige uden at begrænse ytringen af stærke meninger. Disse gælder også uanset stemningen i anmeldelsen. Anmeldelser der indeholder skældsord eller beviste usandheder, vil ikke blive offentliggjort

Anmeldelserne skal være relateret til opholdet. De mest nyttige anmeldelser er detaljerede og hjælper andre med at træffe bedre beslutninger. Der må ikke indgå politiske, etiske eller religiøse kommentarer. Reklameindhold vil blive fjernet.

Alt indhold skal være ægte og unikt for gæsten. Anmeldelser er mest værdifulde, når de er originale og uvildige. Dit bidrag skal være dit eget.

Respekter andres privatliv. Sunweb Group vil sørge for at skjule e-mailadresser, telefonnumre, hjemmesider, konti på sociale medier og andre lignende oplysninger. 

De holdninger, der kommer til udtryk i anmeldelserne, er Sunweb Groups kunders holdninger. Sunweb Group påtager sig ikke ansvar for eventuelle anmeldelser eller svar.

Udflugter

Vi tilbyder et godt udvalg af udflugter til din rejse til Cypern. Herunder kan du se vores gæsters favoritudflugter, men vi tilbyder flere end dem. De angivne priser er vejledende, og der er særlige rabatter for børn og babyer. Det er muligt at udflugtsprogrammet kan afvige fra beskrivelsen eller annulleres på grund af manglende efterspørgsel. Få inspiration til hvad du kan opleve på din destination og bestil dine udflugter her.

Jeepsafari til Famagusta + bådtur til Blue Lagoon

Fra 85 €
Tag på eventyr med denne dagstur, hvor du oplever dagen i jeep til havnebyen Famagusta, og tager på en skøn bådtur til den smukke Blue Lagoon. På denne tur oplever du det bemærkelsesværdige syn af 'spøgelsesbyen' Famagusta, som ved synet, straks giver dig et indblik i den historiske bys storhed og forfald. Herefter går turen til den blå lagune, hvor du nyder en lækker frokost og kan tage en skøn svømmetur i det lækre, krystalblå vand.

Bådtur

Fra 57 €
Tag med på denne spændende bådtur, der tager dig hele turen langs den smukke kyst fra Ayia Napa og Protaras. Båden stopper flere gange undervejs, så du har mulighed for at nyde forfriskende svømmeture og en lækker frokost, som bliver tilberedt om bord.

Fortryllende Cypern

Fra 69 €
Oplev Cyperns store mangfoldighed på denne spændende rundtur. Vi besøger Petra tou Romiou, Afrodites klippe og gør stop i oldtidsbyen Kourion. Herefter går vi på opdagelse i det mere moderne Cypern og besøger Limassol. Vi lægger også vejen forbi de tre landsbyer Apsiou, Monagri og Omodhos, som ligger for foden af Trodos-bjergene. I løbet af dagen serveres en lækker cypriotisk frokost, og der vil være mulighed for at smage på den lokale vin.

Oplev Nicosia

Fra 50 €
Tag med til Europas sidste delte hovedstad – en by fuld af kontraster. I løbet af dagen besøger vi byens grænseområde, ærkebiskoppens palads og øens mindste katedral. Herefter besøger vi et museum og går en tur igennem Ledrastraat-kvarteret. Vi lægger også turen forbi Agia Sofia, som tidligere var en gotisk katedral og i dag er en moské. Dagen sluttes af med et par timer, hvor du har mulighed for at opleve byen på egen hånd.

Gå på opdagelse i Cyperns historie

Fra 55 €
På denne udflugt tager du på opdagelse i Cyperns historie, og besøger udgravningerne af Kourion - et græsk/romersk teater, oplever slottet Kolossi, hvor dagen også byder på smagning af lækker cypriotisk vin i den smukke vinby, Omodos.

Praktisk information

Hovedstad
Hovedstaden på Cypern hedder Nicosia men er også kendt under navnet Lefkosia. Byens sydlige del hører til den græsk styrede del af øen, mens den nordlige del af byen hører til den tyrkisk styrede del.

Sprog
Cypern har både græsk og tyrkisk som officielle sprog, og det er desuden nemt at begå sig på engelsk på Cypern.

Tidsforskel
Når du rejser til fra Danmark til Cypern, skal du sætte uret en time frem.

Valuta
På Cypern betales med euro. I feriebyerne og i de større byer findes hæveautomater, og på de fleste hoteller og restauranter er det muligt at betale med kreditkort.

Strøm

Strømforsyningen på Cypern er 240 volt. Adaptere kan købes i de fleste forretninger og på mange hoteller.

Pas
Når du rejser til Cypern, skal du medbringe et gyldigt pas. Du er selv ansvarlig for passets gyldighed.

Mobiltelefon
Din danske mobiltelefon virker på Cypern. Bemærk at det kan være forbundet med store udgifter at foretage opkald og benytte telefonens internet.

Nødstilfælde
Ved behov for kontakt til politi, ambulance eller brandvæsen ringes 112.

Drikkevand
Vandet på Cypern har en anden bakterieflora, og det anbefales derfor at undgå at drikke vandet fra hanen. Kildevand på flaske kan købes i de fleste forretninger og hoteller.

Drikkepenge
Det er normalt at give ca. 5-10% i drikkepenge på barer og restauranter.

Åbningstider
Forretningerne på Cypern har som udgangspunkt åbent fra 9.00 – 18.00, i sommermånederne har visse forretninger dog lukket i eftermiddagstimerne og i stedet åbent til kl. 19.00. Åbningstiderne kan lokalt variere.

Billeje

Du har mulighed for at tilkøbe billeje på din ferie, når du bestiller en rejse hos os. Bemærk venligst, at på Cypern er der venstrekørsel, så udlejningsbilen vil have rattet placeret i højre side.

Guideservice

Vi tilbyder desværre ikke dansk guideservice på Cypern. I stedet vil der være en engelsktalende Sunweb guide til rådighed på destinationen.

Limassol

Cyperns næststørste by, Limassol, ligger ud til Akrotiribugten på Cyperns sydspids. Her mødes du af det moderne Cypern i skøn forening med historiske seværdigheder og ferieoplevelser for hele familien. Når du rejser på ferie til Limassol kan du være sikker på at finde et væld af dejlige ferieoplevelser og aktiviteter for store og små. En rejse til Limassol er et sikkert hit for både familier og voksne, som ønsker en mindeværdig ferie sydpå.

Udforsk Cyperns næststørste by på rejsen til Limassol

Bag Limassol hæver landskabet sig mod Trodos-bjergene, som danner baggrunden for den 16 kilometer lange by. På din ferie til Limassol kan du bl.a. opleve Cyperns største og vigtigste havn, som ligger i den vestlige del af byen, og bevæger du dig en stykke mod øst, støder du på den eksklusive marina, hvor du kan gå en tur og nyde synet af de mange luksuriøse yachts, som pryder havnefronten. I Limassols gamle bydel byder en slentretur ned af de smalle gader på en række spændende seværdigheder. Oplev de smukke klostre og kirker og den gamle fæstning, gå en tur ind forbi det arkæologiske museum eller oplev atmosfæren i byens livlige markedshal. Fra marinaen løber byens strandpromenade, hvor du kan slentre en tur mellem små parkområder og nyde udsigten over havet. Går du en gade længere ind mod byen, støder du på indkøbsgaden St. Andrews, hvor du kan gøre masser af spændende indkøb, uanset om du er på jagt efter en souvenir, lokale delikatesser eller noget helt tredje. På byens mange gode restauranter og hyggelige taverner er du sikret et utal af gode madoplevelser. Tager du et glas vin til maden, er det værd at bemærke, at Limassol er centrum for Cyperns vinproduktion, og du kan med fordel spørge restauratøren til råds om at vælge den helt rigtige vin til aftenens måltid.

Lækker ferie i Limassol - kilometervis af dejlige sandstrande

Med hele 16 kilometer kystlinje har Limassol en række dejlige strande at vælge i mellem på din ferie til byen. Kilometervis af fint gyldent sand og groft lysegråt vulkansand strækker sig Limassols kyst. På langt de fleste af byens strande kan du leje solsenge og prøve kræfter med forskellige vandsportsaktiviteter. Tættest på centrum af Limassol finder du Dasoudi Beach. Den lille strand består af gråt sand grænsende op til indbydende krystalklart vand – perfekt til dig, der vil på snorkeleventyr under havets overflade. Stranden er forholdsvis børnevenlig, her er en lille legeplads, og vandet er for det meste roligt.

Guideservice:

Vi tilbyder desværre ikke dansk guideservice på din rejse til Limassol og charmerende Cypern.

Cypern

En rejse til billedskønne Cypern er en perfekt mulighed for at få en sommerferie du ikke vil glemme. Den smukke ø er placeret i den østlige del af Middelhavet, hvor Europa, Afrika og Asien møder hinanden. Når du rejser til Cypern, kan du allerede ved Indflyvningen over landet opleve en spektakulær udsigt over det turkisblå vand og de smukke sandstrande – og det er lige netop, hvad der venter dig på din næste ferie til Cypern!

Afslappende dage på stranden på ferien til Cypern

Det lune Middelhavsklima og det glasklare vand gør Cypern til et ideelt feriemål for alle, som søger en afslappende ferie ved nogle af Middelhavets mest fantastiske strande. Langs Cyperns sydkyst strækker kilometervis af sandstrande sig, og der er ikke langt mellem de mange børnevenlige sandstrande, som med solsenge, parasoller og vandsportsaktiviteter tilbyder de perfekte rammer om dejlige dage på stranden. Mange steder er vandet så klart, at du kan fornemme livet under overfladen, og en snorkletur ud for den cypriotiske kyst er derfor lidt af et eventyr.

Rejs på ferie til Cypern og udforsk landets spændende ferieoplevelser

På Cypern venter vidunderlig natur og spændende historiske seværdigheder. Gennem historien har Cypern været i hænderne på hele 10 forskellige nationer, som alle har været med til at præge øen, og som har beriget øen med en række kulturskatte. Besøg fx den arkæologiske Kato Pafos, som blandt en række andre seværdigheder rummer et smukt amfiteater, der også den dag i dag er i brug. Den cypriotiske natur er et kapitel for sig! Langs kysterne rejser de barske klipper sig over havets overflade, og inde midt på øen troner Trodos-bjergene, der på deres højeste hæver sig hele 1952 meter over havet. På vestkyst ligger Afrodites klippe, som siges at væres fødselsstedet for den græske kærlighedsgudinde Afrodite, og her kan lokale historiefortællere berette om alle de lyksaligheder, som en svømmetur rundt om klippen kan føre med sig.

Ferie til solrige Cypern - smag på det lækre, lokale køkken

Cyprioterne elsker god mad, og det cypriotiske køkken er god kombination af det bedste fra Grækenland og Tyrkiet med inspiration fra især det orientalske køkken. Et godt cypriotisk måltid startes med en gang Meze, som er en række små appetitvækkere, der deles ved bordet. Meze kan fx bestå af lækre lokale oste, små fiskeanretninger, tapenade og godt brød med tzatziki til. Til hovedret er både lam og fiskeretter populære valg. Prøv bl.a. den smagsrige ret Kleftiko, som består af langtidsbagt lammebov krydret med hvidløg, citron, oregano og mynte. Vil du afslutte middagen med lidt til den søde tand, kan valget bl.a. falde på den søde kage, ekmek kadayif, som består af filodej lagt sammen med nødder og honning. Til middagen kan du med fordel drikke et glas af Cyperns gode, lokale vine.

Rejs billigt til Cypern og nyd en mindeværdig ferie

Vi tilbyder et stort udvalg af billige rejser til den livlige ferieby Ayia Napa, charmerende Pafos, ferier til fredelige Protaras Fig Tree Bay samt rejser til Cyperns næststørste by, Limassol på Cyperns smukke sydkyst. Her kan du vælge blandt et godt udvalg af gode og billige All Inclusive hoteller samt hyggelige ferielejligheder til lave priser.

Guideservice:

Vi tilbyder desværre ikke dansk guideservice på din rejse til Cypern. I stedet vil der være engelsktalende repræsentant tilstede under din ferie til destinationen.

Limassol er kendt for

  • Cyperns næststørste by
  • Hyggelig gammel bydel
  • Mange gode strande
  • Smuk marina
  • Gode indkøbsmuligheder
  • Mange restauranter

Cypern er kendt for

  • Smukke strande
  • Spændende kulturskatte
  • Betagende naturlandskaber
  • Livlige feriebyer

Temperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
15ºC
16ºC
19ºC
22ºC
25ºC
30ºC
34ºC
32ºC
31ºC
27ºC
22ºC
15ºC
min. temp.
7ºC
7ºC
11ºC
14ºC
17ºC
21ºC
24ºC
24ºC
22ºC
18ºC
14ºC
9ºC

Flyinformation

Vi flyver direkte fra Danmark til Larnaca og flyvningen tager ca. 4 timer. Ved ankomsten til lufthavnen mødes du af vores danske guider eller en lokal repræsentant for Sunweb.

FLYTIDER

I de fleste tilfælde vil du kunne se flytiderne, når du bestiller online. Hvis afgangstiderne ikke bliver vist, er de endnu ikke kendt af os. Alle offentliggjorte flytider kan ændres uden forbehold.

TRANSFER

Transfer er ikke inkluderet i rejsens pris. Det er muligt at tilkøbe transfer ved bestilling af rejse.

* Transfertiden til Limassol er ca. 45 min.

* Transfertiden til Ayia Napa er ca. 50 min.

* Transfertiden til Protaras – Fig Tree Bay er ca. 60 min.

* Transfertiden til Pafos er ca. 105 min.

Vi bestræber os på at overholde oplyste transfertider, men trafik og mange hotelstop kan forlænge transfertiden.

REJSEDOKUMENTER

Du vil modtage rejsedokumenter med flyplanen senest 3 uger før afrejsen. Disse skal udprintes og medbringes i lufthavnen til check-in.

Bemærk venligst: Fornavn og efternavn skal staves som angivet i dit pas. Det er ikke længere nødvendigt at indtaste mellemnavne, og vi frabeder derfor, at du indtaster dit mellemnavn. Hvis dit navn er stavet forkert, kan det give problemer ved check-in og kan medføre boardingafvisning. Det er altid dit eget ansvar at tjekke, at dit fornavn og efternavn er stavet som angivet i dit pas.