Bestemmelserne gælder for den kombination af rejseydelser, der betegnes en pakkerejse, jf. direktiv (EU) 2015/2302.
Rejsen er omfattet af alle EU-rettigheder for pakkerejser. Det indebærer bl.a., at Totally powered by écart er ansvarlig for den korrekte levering af den samlede pakkerejse.
Totally powered by écart har desuden oprettet lovpligtig beskyttelse til at refundere dine betalinger og hvis pakkerejsen omfatter transport, sikre din hjemtransport i tilfælde af, at den går konkurs eller bliver insolvent. Denne sikring sker via Rejsegarantifonden, Røjelskær 11, 2840 Holte.
For rejsen gælder nedenstående bestemmelser. Vi anbefaler at du også læser ”Værd at vide”, som er en del af de vilkår, du accepterer, når du foretager en booking hos Totally powered by écart.
Pkt. 1 – Bestilling og betaling af rejsen
Købet af rejsen og dermed oplysningerne og vilkårene for denne, er bindende for rejsearrangøren og kunden, når 1. rate og/eller hele rejsens pris er rettidigt indbetalt. Ved sin indbetaling forudsættes kunden at have accepteret de anførte informationer og vilkår for rejsen; herunder disse almindelige bestemmelser for køb og deltagelse i pakkerejser samt rejsearrangørens informationer om rejsen.
Børn og unge under 18 år, som rejser uden voksne rejseledsagere, kan ved køb af rejsen blive bedt om at fremvise en erklæring fra deres forældre eller værge om, at de har tilladelse til rejsen. Det gælder dog ikke, hvis rejsen er købt af en forælder eller værge.
Den rejsende er forpligtet til at kontrollere oplysningerne på tilmeldingssiden og øvrige informationer med det samme. Det påhviler den rejsende at gøre opmærksom på eventuelle fejl så hurtigt som muligt. Ændring kan være forbundet med et gebyr eller ny bestilling.
Navne på rejsedokumentet skal altid stemme overens med passet, og skal altid indeholde minimum første fornavn samt sidste efternavn. Bemærk at ikke alle rejsende får udstedt rejsedokument.
Tilmeldingen anses først bindende for rejsearrangøren 5 bankdage efter modtagelse af 1. rate. Restbeløbet skal være rejsebureauet i hænde senest på den ved bestillingen anførte sidste rettidige dato for indbetaling af restbeløb. Ved for sen eller manglende betaling uden skriftlig afmelding opkræves et rykkergebyr på kr. 100,00 pr. person. Er restbeløbet ikke rejsebureauet i hænde på den ved bestillingen anførte sidste rettidige dato for indbetaling af restbeløb har rejsebureauet ret til at annullere rejsen, og acontobeløbet tabt. Bemærk venligst, at rejsen annulleres automatisk, såfremt restbeløbet ikke er rejsebureauet i hænde til tiden.
Har kunden ikke har gennemført tilmeldingen rettidigt opkræves et gebyr på kr. 200,00 for manuel oprettelse.
1.2 Rejseforsikring
Rejsearrangøren skal inden rejsens påbegyndelse gøre opmærksom på muligheden for at tegne en rejseforsikring, der dækker udgifterne ved behandling og hjemtransport i tilfælde af ulykke eller sygdom i det omfang, sundhedskortet ikke dækker.
Rejseforsikringen tegnes hos en anden part, og det er denne parts forretningsbetingelser, der er gældende.
Pkt. 2 - Rejsens pris m.v.
Rejsens pris omfatter - hvis intet andet er anført – transport til rejsemålet, liftkort, indkvartering i delt lejlighed samt evt. tilvalg i henhold til udbudsmaterialet og tilmeldingslinket.
Udgifter til pas, forsikringer og lignende er, med mindre andet er anført, ikke omfattet af prisen, og ansvaret for disse påhviler den rejsende selv. Der henvises i øvrigt til pkt. 7.
Særlige lejlighedsfaciliteter såsom adgang til pool-område, wi-fi m.v. er sædvanligvis ikke inkluderet i rejsens pris, ligesom det må påregnes, at der på visse hoteller opkræves leje for sengetøj, håndklæder, safetybox, adgang til internet m.v.
2.1 Tillæg
Tillæg for f.eks. chalet, flytransport og tomsengstillæg indgår som del af restbeløbet og tillægsprisen skal dermed betales sammen med denne, hvis ikke andet er oplyst af rejsearrangøren.
Tilmelding er dog bindende for kunden når 1. rate er rettidigt betalt.
2.2. Ophold
Rejsearrangøren vil forsøge at efterkomme kundens ønske om et bestemt residens/chalet, men kan ikke garantere dette. Så vidt muligt vil navn på det residens eller chalet som kunden har ønsket at bo i fremgå af rejsebevis eller tilmeldingslink. Der kan forekomme sidste øjebliks ændringer, der bevirker at kunden rykkes til andet residens eller chalet af tilsvarende standard, som det ønskede.
Rejsearrangøren forsøger at imødekomme ønsker om lejlighedstørrelser. Der kan dog forekomme residenser, hvor alle ønsker ikke er mulige. Det vil således også i enkelte tilfælde være nødvendigt at sammensætte deltagere på tværs af skolen/gruppen i lejligheder. Rejsearrangøren vil altid bestræbe sig på at fylde residenser op, hvorfor der vil derfor blive opkrævet et gebyr ved ønske om tomseng tilsvarende residensets pris på denne.
Har kunden ved tilmelding oprettet en lejlighed uden at have fyldt alle pladserne, kan lejligheden efter varsel blive splittet og rejsende blive fordelt vilkårligt i forskellige lejligheder.
Rejsearrangøren vil bestræbe sig på at skaffe lejlighedsnummer til den lejlighed eller det chalet som kunden skal bo i, men rejsearrangøren kan ikke holdes til ansvar for sidste øjebliks ændringer, der bevirker at det på rejsebeviset anførte lejlighedsnummer ændres til et andet ved udlevering af nøglen.
Pkt. 3 - Betaling, prisændringer m.v.
For rejser indenfor Europa udgør, som udgangspunkt, 1.rate kr. 1800,00 pr. rejsende samt evt. afbestillingsforsikring, rejseforsikring og andre gebyrer.
Betaling af restbeløbet for rejsen skal være rejsearrangøren i hænde, som nærmere beskrevet i tilmeldingslinket.
Ved tilmelding senere end 30 dage før afrejsedag skal hele rejsens pris være rejsearrangøren i hænde senest 24 timer efter tilmelding.
Bestilles rejsen senere end 15 dage før afrejse, aftales betalingsfristen med rejsekonsulenten.
Overholdes betalingsbetingelserne ikke, har rejsearrangøren ret til at annullere rejsen uden varsel.
Rejsearrangøren forbeholder sig ret til, inden afrejsedag, at foretage prisændringer, som skyldes ændringer i transportomkostninger (f.eks. brændstofpriser), skatter, afgifter eller gebyrer (f.eks. lufthavns-, start- eller landingsafgifter) eller valutakurser, som er anvendt til beregning af prisen for den pågældende rejse. Det gælder også, selv om rejsen er slutbetalt.
Hvis lufthavnsafgiften eksempelvis stiger kr. 100,00, forhøjes rejsens pris tilsvarende.
Hvis prisen forhøjes mere end 8%, er kunden berettiget til at annullere rejsen og få indbetalte beløb refunderet uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter annulleringen. Det er dog en betingelse, at annulleringen meddeles rejsearrangøren umiddelbart efter, at kunden er blevet underrettet om prisforhøjelsen. I modsat fald betragtes den rejsende at have accepteret prisforhøjelsen.
Dersom skatter eller afgifter m.v., som pålægges rejsearrangøren direkte, og som er indregnet i rejsens pris, nedsættes eller bortfalder med virkning inden rejsedagen, er rejsearrangøren forpligtet til at godtgøre kunden det sparede beløb. I sådanne tilfælde har rejsearrangøren ret til at fradrage omkostningerne ved tilbagebetaling. Rejsearrangøren skal efter anmodning fra den rejsende fremlægge dokumentation for disse omkostninger.
Kunden skal underrettes om eventuelle prisforhøjelser og begrundelsen herfor snarest muligt. Dog senest 20 dage før pakkerejsens begyndelse.
Pkt. 4 - Ændring og afbestilling inden afrejse
A. På rejsearrangørens foranledning
Rejsearrangøren har ret til at foretage ændringer i rejsen, som sædvanligvis må betegnes som bagatelagtige.
Hvis rejsearrangøren inden pakkerejsens begyndelse derimod er nødsaget til væsentligt at ændre et af rejseydelsernes kendetegn, kan den rejsende enten acceptere ændringen eller hæve aftalen uden at blive pålagt gebyrer i den anledning.
Rejsearrangøren skal uden unødig forsinkelse oplyse den rejsende klart, forståeligt og tydeligt om, hvilke ændringer der foreslås, og om betydningen for pakkerejsens pris. Derudover skal der gives den rejsende en rimelig frist for den rejsendes underretning til rejsearrangøren om sin beslutning samt, at manglende underretning af rejsearrangøren inden den angivne frist indebærer, at den rejsende anses for at have accepteret ændringen.
Derudover kan arrangøren eventuelt give den rejsende et tilbud om en erstatnings-pakkerejse.
Hvis den rejsende accepterer de foreslåede ændringer eller accepterer at deltage i en erstatningspakkerejse og dette medfører, at erstatningspakkerejsen får en lavere kvalitet eller værdi, har den rejsende krav på et forholdsmæssigt afslag i prisen.
Hvis den rejsende vælger at hæve aftalen, har den rejsende krav på, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter ophævelsen, at få tilbagebetalt samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen
Herudover kan den rejsende, efter omstændighederne, have krav på erstatning for eventuelle økonomiske tab, medmindre det skyldes kundens egen forhold eller uundgåelige eller ekstraordinære omstændigheder uden for rejsearrangørens kontrol, jf. nedenfor.
Rejsearrangøren kan opsige aftalen om en pakkerejse, hvis antallet af personer, der har tilmeldt sig pakkerejsen, er lavere end det minimum, der er anført i aftalen. Rejsearrangøren skal underrette den rejsende om opsigelsen inden den frist, der er anført i aftalen, dog ikke senere end 20 dage inden pakkerejsens begyndelse, hvis rejsens varighed er over 6 dage.
Rejsearrangøren kan derudover opsige aftalen om en pakkerejse, hvis rejsearrangøren er forhindret i at opfylde aftalen på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, og rejsearrangøren underretter den rejsende om opsigelsen af aftalen uden unødig forsinkelse og inden pakkerejsens begyndelse.
I sådanne tilfælde har den rejsende krav på at få tilbagebetalt samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter opsigelsen. Den rejsende har dog ikke krav på erstatning.
Vil kunden gøre krav gældende grundet ændringen, skal kunden give rejsearrangøren meddelelse herom snarest muligt, efter at kunden har fået oplysning om ændringen eller aflysningen. Gør kunden ikke dette, kan det have indflydelse på behandlingen af kravet.
B. Ændringer og aflysning på kundens foranledning
Hvis kunden efter betaling af depositum og/eller rejsens pris ønsker foretaget ændringer med hensyn til afrejsested, rejsetidspunkt, rejsemål, hotel, rejsedeltagere etc., og forudsat at rejsearrangøren bekræfter, at en sådan ændring er mulig, gælder følgende regler:
Ændringer/tilpasninger af rejser, f.eks. ændring af liftkort el.lign. skal senest foretages inden betalingsfristen for restbeløbet. Ændringer/tilpasninger er gratis frem til sidste rettidige dato for betaling af restbeløb.
Yderligere ændringer/tilpasninger, der meddeles rejsearrangøren og bekræftes af dette senest 21 dage før den oprindelig aftalte rejsedag, er rejsearrangøren berettiget til at opkræve et ændringsgebyr. Ændringsgebyret er udregnet på baggrund af det merarbejde og de merudgifter, som ændringen medfører, dog min. kr. 200,00 pr. person.
Eventuelle prisforskelle i forhold til prisen på købstidspunktet opkræves hos eller refunderes til kunden.
Ændringsgebyret indbetales samtidig med eller umiddelbart efter ændringen, således at der som minimum er indbetalt det fulde depositum og/eller rejsens fulde beløb.
2) Afbestilling
2a)
Kunden har ret til inden afrejse at afbestille rejsen. Rejsearrangøren kan i sådanne tilfælde kræve et rimeligt, standardiseret afbestillingsgebyr, som er fastsat under hensyn til tidspunktet for afbestillingen og pakkerejsens karakter. Ved afbestilling frem til sidste frist for indbetaling af restbeløb tilbagebetales det af kunden indbetalte beløb med fradrag af 1.rate.
2b)
Den rejsende kan endvidere afbestille en rejse inden rejsens begyndelse, hvis der på rejsedestinationen, eller i umiddelbar nærhed heraf, indtræffer uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, som væsentligt berører leveringen af pakkerejsen eller befordringen af passagerer til destinationen.
Såfremt Udenrigsministeriet, Statens Seruminstitut eller anden tilsvarende, behørig myndighed fraråder rejser til det pågældende område i den aktuelle ferieperiode, vil betingelserne for afbestilling normalt blive anset for opfyldt. Endvidere vil betingelserne for kundens afbestillingsret som udgangspunkt blive anset for opfyldt, hvis den pågældende begivenhed i øvrigt på tilstrækkelig objektiv måde findes fyldestgørende dokumenteret.
Afbestillingsretten kan ikke påberåbes, hvis kunden ved aftalens indgåelse var bekendt med den pågældende begivenhed eller begivenheden var almindelig kendt.
I tilfælde af afbestilling har den rejsende krav på tilbagebetaling af samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen.
Tilbagebetaling skal ske uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den rejsendes afbestilling af rejsen.
2c)
Ved afbestilling efter sidste frist, som oftest 1/12, for betaling af restbeløb, ved for sent fremmøde eller ved kundens udeblivelse uden af rejsearrangøren på forhånd godkendt afbestilling har kunden ikke krav på tilbagebetaling af nogen del af sin indbetaling. Udeblivelse eller for sent fremmøde betragtes som en aflysning af hele rejsen.
3) Overdragelse af rejsen
Den rejsende kan overdrage pakkerejsen til enhver, der opfylder alle betingelserne i aftalen, hvis den rejsende har underrettet arrangøren om overdragelsen i rimelig tid og senest 21 dage inden rejsens begyndelse.
Overdrageren af pakkerejsen og den, som har fået overdraget pakkerejsen, hæfter begge for betalingen af eventuelle udestående beløb og for eventuelle rimelige og dokumenterbare omkostninger, som følger af overdragelsen.
Forsikringer kan ikke overdrages til andre.
Såfremt kunden ønsker at overdrage rejsen til en anden, der opfylder alle betingelser for at deltage i rejsen, betales et ændringsgebyr på kr. 750,-. Overdragelse kan kun ske til personer, der endnu ikke er tilmeldt turen. Overdragelser kan som udgangspunkt ikke ske senere end 21 døgn (3 uger) før den oprindeligt planlagte rejsedag. En overdragelse skal godkendes via e-mail af rejsearrangøren, samt af både sælger og køber.
Ønsker kunden at overdrage sin flyrejse skal dette senest ske inden betalingsfristen for restbeløbet.
Flyrejsen kan kun overdrages til andre personer, som deltager på grupperejsen. Ved en sådan overdragelse vil der yderligere opkræves et ændringsgebyr af kr. 400 pr. person.
C. Afbestillingsforsikring
Arrangøren skal ved aftalens indgåelse informere kunden om mulighederne og vilkårene for at købe en afbestillings-forsikring. Afbestillingsforsikringen kan kun tegnes i forbindelse med rejsens bestilling og kan ikke opsiges efterfølgende.
Præmien er 6 % af den samlede rejsesum. Forsikringen gælder fra datoen for udstedelse indtil afrejse fra Danmark.
Afbestillingsforsikringer er dækket via Europæiske Rejseforsikring.
Se mere på www.europaeiske.dk/Afbestillingsforsikring/
Afbestillingsforsikringen tegnes hos en anden part, og det er denne parts forretningsbetingelser, der er gældende.
Pkt. 5 - Rejsearrangørens pligter og ansvar efter afrejse
Rejsearrangøren er forpligtet til at gennemføre rejsen i overensstemmelse med udbudsmaterialet på tilmeldingslinket. Arrangørens forpligtelse gælder alle ydelser, som indgår i aftalen, også dem som leveres af andre end rejsebureauet. Oplysninger i rejsebureauets udbudsmateriale og på tilmeldingslinket er bindende for rejsebureauet. Rejsearrangøren kan dog ændre oplysningerne i udbudsmaterialet og på tilmeldingslinket inden rejseaftalen indgås, såfremt kunden inden rejseaftalens indgåelse tydeligt informeres om ændringerne.
Såfremt der mellem rejsebureauet og den rejsende er truffet særlige aftaler, som afviger fra de i udbudsmaterialet og på tilmeldingslinkets anførte vilkår, er disse kun gyldige i det omfang, de er påført rejsedokumentet eller på anden måde klart kan dokumenteres.
Pkt. 5.1 Mangler ved pakkerejsen
Der foreligger en mangel ved rejsen, hvis den rejsende ikke modtager de ydelser, som gennem udbudsmaterialet, tilmeldingslinket eller særlige aftaler med rejsearrangøren er angivet på tilmeldingslinket, eller ydelserne er af ringere kvalitet end det aftalte eller tilsikrede.
Uregelmæssigheder, som almindeligvis må betegnes som bagatelagtige, anses dog ikke som mangler. Det bemærkes, at rejsearrangøren har ret til ansvarsfrit at aflyse programførte udflugter, såfremt der ikke opnås tilstrækkelig tilslutning til disse.
Det anses heller ikke for en mangel ved rejsen, at vejr- og temperaturforhold på bestemmelsesstedet afviger fra det sædvanlige, ligesom forhold, som i det væsentlige skyldes den rejsendes egen forsømmelse, ikke betragtes som en mangel ved rejsen.
Vil den rejsende påberåbe sig en mangel ved pakkerejsen, skal den rejsende give rejsearrangøren meddelelse herom snarest muligt, efter at den rejsende har konstateret manglen.
Er pakkerejsen mangelfuld, kan den rejsende kræve, at rejsearrangøren afhjælper manglen, medmindre dette er umuligt eller vil påføre rejsearrangøren uforholdsmæssige omkostninger under hensyn til manglens omfang og de berørte rejseydelsers værdi.
Kan den rejsende kræve afhjælpning, og afhjælper rejsearrangøren ikke manglen inden for en rimelig frist fastsat af den rejsende, kan den rejsende selv afhjælpe manglen og kræve nødvendige udgifter til afhjælpningen refunderet. Den rejsende kan undlade at fastsætte en frist, hvis rejsearrangøren nægter at afhjælpe manglen, eller hvis øjeblikkelig afhjælpning er påkrævet.
Kan afhjælpning ikke kræves af de ovenfor anførte årsager, har den rejsende ret til et forholdsmæssigt afslag i prisen eller efter omstændighederne erstatning for direkte og henførbare, økonomiske tab.
Kan en væsentlig del af de aftalte rejseydelser ikke leveres, skal rejsearrangøren uden udgifter for den rejsende tilbyde denne alternative rejseydelser af en så vidt muligt tilsvarende eller højere kvalitet end aftalt.
Hvis de tilbudte alternative rejseydelser medfører, at pakkerejsen er af en lavere kvalitet end aftalt, har den rejsende krav på et forholdsmæssigt afslag i prisen, medmindre manglen skyldes den rejsendes egne forhold.
Den rejsende kan kun afslå de tilbudte alternative rejseydelser, hvis de ikke udgør en tilsvarende ydelse i forhold til aftalen eller det tilbudte forholdsmæssige afslag er utilstrækkeligt.
Kan rejsearrangøren ikke tilbyde alternative rejseydelser, eller afviser den rejsende de tilbudte rejseydelser grundet for lav kvalitet, kan den rejsende kræve et forholdsmæssigt afslag og efter omstændighederne erstatning for direkte økonomisk tab.
Hvis der foreligger væsentlige mangler, og pakkerejsen omfatter passagerbefordring, har den rejsende ret til, at rejsearrangøren uden unødig forsinkelse sørger for hjemtransport af den rejsende med et transportmiddel svarende til det aftalte uden omkostninger for den rejsende.
Påvirker en mangel pakkerejsen væsentligt, og har rejsearrangøren ikke afhjulpet den inden for en rimelig frist fastsat af den rejsende, kan den rejsende hæve aftalen om pakkerejsen.
Hæver den rejsende aftalen, skal rejsearrangøren tilbagebetale samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen, med fradrag af et beløb svarende til den værdi, som pakkerejsen har haft for kunden.
Den rejsende har krav på erstatning fra rejsearrangøren for ethvert økonomisk tab, som den rejsende lider som følge af en mangel, medmindre manglen skyldes:
1) den rejsendes egne forhold,
2) en uvedkommende tredjemand og er uforudsigelig eller uundgåelig eller
3) uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder.
Har manglen forvoldt den rejsende væsentlig ulempe, kan der tilkomme den rejsende en godtgørelse, medmindre manglen skyldes en af det ovenfor anførte forhold.
Er forpligtelsen til at betale erstatning for en tjenesteyder, der udfører en rejseydelse, begrænset af internationale konventioner, der er bindende for EU, finder de samme begrænsninger anvendelse på rejsearrangørens ansvar.
Er ansvaret for en tjenesteyder, der udfører en rejseydelse, ikke begrænset i internationale konventioner, kan den erstatning, som en rejsearrangør skal betale efter disse regler, begrænses i aftalen om pakkerejsen. Erstatningen kan dog ikke begrænses til mindre end tre gange pakkerejsens samlede pris.
Der kan dog ikke foretages en begrænsning i erstatningen for personskade og skade, som er forvoldt forsætligt eller uagtsomt.
Har den rejsende opnået erstatning eller forholdsmæssigt afslag efter sådanne forordninger og internationale konventioner, fratrækkes det modtagne beløb erstatningen eller det forholdsmæssige afslag, som gives efter pakkerejseloven.
Alle ankomsttider, der er angivet i udbudsmaterialet, på tilmeldingslinket og i rejsedokumentet m.v., skal betragtes som forventede. Rejsearrangøren kan ikke gøres ansvarlig for tab og gener, som skyldes mindre afvigelser i forhold til de oplyste ankomsttider.
Rejsearrangøren yder ingen kompensation for ulempe grundet forsyningssvigt på hoteller, herunder midlertidige afbrydelser af f.eks. varmt vand, varme og aircondition. Der ydes heller ikke erstatning, hvis swimmingpools og lign. faciliteter midlertidigt er ude af brug på grund af nødvendige reparationer eller vedligeholdelsesarbejde. Endelig fraskriver rejsearrangøren sig ethvert ansvar for oplysninger, som findes i hotellernes egne brochurer.
Den rejsende er selv ansvarlig for medbragte værdigenstande og penge samt opbevaring af disse under ferien. Rejsearrangøren er ikke ansvarlig for værdigenstande, som bortkommer fra hotellets deponeringsbokse eller lign.
Pkt. 6 - Luftfartsselskabets ansvar
For danske luftfartsselskaber samt andre luftfartsselskaber med operations licens udstedt i EU er der i følge EU Rådsforordning (EF) No 2027/97, som ændret ved forordning 889/02, ingen begrænsning i tilfælde af, at en passager bliver dræbt eller lider skade på legeme eller helbred ved en ulykke ombord i eller ved indstigning eller udstigning af et af deres fly.
Sådanne selskaber har ikke pligt til at betale mere end et beløb i lokal valuta svarende til SDR (Special Drawing Rights) 113.000, hvis selskabet kan bevise, at skaden ikke skyldes forsætlig eller uagtsom handling eller undladelse fra befordreren eller dennes ansattes eller dennes agenters side, eller skaden alene skyldes forsætlig eller uagtsom handling fra tredjemands side. Dog kan selskabet fritages helt eller delvis for erstatningsansvar såfremt passageren forsætligt eller uagtsomt er skyld i eller medvirkende til ulykken.
I tilfælde af en ulykke, vil selskabet udbetale et forskudsbeløb til dækning af umiddelbare omkostninger senest 15 dage efter, at den erstatnings berettigede person er blevet identificeret. I tilfælde af død skal et foreløbigt beløb ikke være mindre end et beløb svarende til SDR 16.000. Selskabet forbeholder sig ret til at kræve sådan betaling tilbage i tilfælde af, at modtageren fejlagtigt er blevet erstatningsberettiget, eller at betalingen overstiger selskabets erstatningspligt på grund af uagtsomhed af modtageren eller passageren.
I henhold til internationale bestemmelser er det af sikkerhedsmæssige grunde forbudt at transportere farligt gods i den indleverede bagage. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til luftfartsselskabet eller rejsearrangøren.
Vi gør opmærksom på, at luftfartsselskabets og dermed rejsearrangørens erstatningsansvar for ødelagt/bortkommen bagage er begrænset. Derfor opfordrer vi til, at der tegnes separat bagageforsikring.
For luftfartsselskaber, registreret i et EU-land, gælder forordning 261/2004 om passagerrettigheder. Eventuelle krav i henhold til denne forordning skal rettes direkte til luftfartsselskabet og ikke til rejsearrangøren.
Pkt. 6 Busselskabets ansvar
Busselskabet er forpligtet til at levere langtursbusser af en tilfredsstillende standard, som imødekommer nationale og EU’s trafik- og synsregler. Ydermere omfatter selskabets ansvar at alle chauffører har kendskab til ruten i form af erfaring, kort, gps eller lignende. Alle chauffører overholde samtlige nationale- og EU-regler inden for turist- og langturs-kørsel. Busselskabet planlægger efter at rejsens varighed er 24 timer hver vej og forpligter sig til at overholde alle tidspunkter med undtagelse af ekstraordinære omstændigheder.
Selskabet skal kunne håndtere og medbringe bagage for hver enkelt gæst: 1 rejsetaske/blød kuffert, 1 snowboard/ski, 1 støvletaske samt håndbagage. Bagagen skal begrænses til 20kg/rejsende.
Pkt. 8 - Den rejsendes pligter og ansvar
Den rejsende er forpligtet til at følge de anvisninger for rejsens gennemførelse, som rejsearrangøren eller dennes repræsentant samt flyselskab m.fl. fastsætter. Den rejsende skal respektere de ordensbestemmelser, som fastsættes med hensyn til transporten til og fra bestemmelsesstedet samt for ophold på hoteller m.v. Grove eller gentagen overtrædelse heraf kan medføre bortvisning fra rejseselskab og/eller hotel, således at videre ophold og hjemrejse må foretages på den rejsendes egen foranledning og for egen regning.
Den rejsende er forpligtet til at overholde og orientere sig om lovgivningen på den pågældende destination. Bødestraf og/eller andre sanktioner påhviler udelukkende den rejsende, og rejsearrangøren kan ikke stilles til ansvar for omkostninger o.lign. dette måtte medføre.
Den rejsende skal kunne tage vare på sig selv eller rejse med en, som kan hjælpe med personlig assistance, hvis det er påkrævet.
Den rejsende er erstatningsansvarlig i overensstemmelse med almindelige erstatningsregler for skader, han forvolder på ejendele, som tilhører medrejsende, rejsearrangøren, rejseledere, luftfartsselskab, hotel m.v.
Den rejsende er ansvarlig for at have gyldigt pas, visum, indrejsetilladelse. Oplysninger udover hvad der er givet af rejsearrangøren, fås ved henvendelse til det pågældende lands ambassade eller konsulat og hos Seruminstituttet. Udenlandske statsborgere skal kontakte respektive ambassader samt Seruminstituttet, hvor de kan få oplysninger om, hvilke krav der stilles til deres lands statsborgere. Rejsearrangøren kan ikke stilles til ansvar for omkostninger, som undladelse heraf måtte medføre for den rejsende.
Den rejsende skal selv afholde alle evt. udgifter, som skyldes mangler i ovennævnte formaliteter, eksempelvis hjemtransport som følge af manglende pas m.v., med mindre manglen skyldes dokumenterbar fejlinformation fra rejsearrangøren.
Den rejsende er ligeledes ansvarlig for eventuelle følger af sygdom, ulykkestilfælde og lignende. under rejsen, og det påhviler den rejsende selv at afholde udgifter til lægehjælp, hospitalsophold, særlig hjemtransport m.v. Den rejsende skal holde sig orienteret hos rejsearrangørens lokale repræsentant eller gennem opslag på hotellet om hjemrejsetidspunkt, herunder om eventuel ændring heraf i forhold til det på rejsebeviset anførte tidspunkt.
Møder den rejsende ikke rettidigt ved hjemrejsen, mister den rejsende retten til denne og må selv foretage hjemrejse for egen regning. Rejsearrangøren er ligeledes uden ansvar for, om rejsende, som selv sørger for transport til lufthavn ved hjemrejsen, foretager rettidigt check-in.
Den rejsende bærer ansvaret for, at såvel egen person som bagage er egnet til fly- eller bustransport. Det bemærkes, at gravide ikke må være passagerer i et fly, når de er i 8. eller 9. måned
Kaptajnen/chaufføren kan afsætte personer, som på grund af sygdom, beruselse eller andre årsager efter hans skøn er uegnede til at deltage i rejsen eller til gene for medpassagerer. Der ydes ikke refusion for eventuelle uudnyttede dele af rejsen, herunder udflugter eller andre arrangementer på bestemmelsesstedet.
Pkt 9. Rejsearrangørens bistand
Er en rejsende i vanskeligheder under rejsen, skal rejsearrangøren yde passende bistand uden unødig forsinkelse, navnlig ved at give oplysninger om lægehjælp, lokale myndigheder og konsulær bistand og ved at bistå den rejsende med at foretage fjernkommunikation og arrangere alternative rejsearrangementer.
Skyldes vanskelighederne den rejsendes forsætlige eller uagtsomme adfærd, er rejsearrangøren berettiget til at opkræve et rimeligt gebyr for sin bistand. Gebyret må ikke overstige rejsearrangørens reelle omkostninger.
Efterlysning af glemte sager må ske omgående efter hjemkomsten. Til dækning af omkostninger (administration, forsendelse m.v.) ved efterlysning kan rejsearrangøren opkræve et særligt gebyr, som betales, uanset om den efterlyste genstand tilvejebringes eller ej.
Pkt. 10 – Reklamationer
Eventuelle reklamationer skal med henblik på afhjælpning på stedet gøres gældende overfor rejselederen eller rejsearrangørens lokale repræsentant snarest muligt efter, at den rejsende har opdaget manglen. Undladelse heraf kan have indflydelse på behandlingen af kravet. Dette gælder dog ikke, hvis rejsearrangøren har handlet i strid med almindelig hæderlighed eller groft uagtsomt, eller såfremt kravet skyldes skade på den rejsendes person.
Reklamationer over fejl eller mangler, som ikke har kunnet rettes på rejsemålet, bør fremsættes skriftligt til rejsearrangøren snarest muligt og senest 4 uger efter rejsens afslutning men henblik på en hurtig behandling af sagen.
Såfremt parterne ikke kan opnå enighed om en pakkerejse, kan sagen indsendes til Pakkerejse-Ankenævnet, Røjelskær 11, 2840 Holte, info@pakkerejseankenaevnet.dk, hvis afgørelse rejsearrangøren er forpligtet til at følge. Er der alene tale om en flybillet, kan sagen indsendes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.
Et alternativ til at indsende en reklamation direkte til Pakkerejse-Ankenævnet er at sende reklamationen via Onlineplatformen. Onlineplatformen er en fælles indgangsportal i EU for forbrugere og erhvervsdrivende, som ønsker at bilægge tvister, der er opstået i forbindelse med salg via nettet. Platformen identificerer den kompetente klageinstans og overfører reklamationen til Pakkerejse-Ankenævnet f.s.v.a. pakkerejser eller til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen f.s.v.a. rene flybilletter eller indkvartering. Onlineplatformens hjemmeside hedder http://ec.europa.eu/odr.
Endelig kan sagen anlægges ved en domstol eller ved voldgift i Danmark.
Det påhviler kunderne at gemme alle relevante oplysninger og information i forbindelse med rejsen til brug for en eventuel reklamation over for rejsearrangøren.
Rejsearrangøren tager forbehold for trykfejl og eventuelle ændringer. Rejsearrangøren er dog forpligtet til at betale erstatning til en rejsende, der lider tab som følge af fejl, der skyldes tekniske mangler i rejsearrangørens bestillingssystem, medmindre fejlen skyldes den rejsende selv eller uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder.
General conditions - eksempler
Eksempler:
1. Jens Jensen (JJ) har glemt at indbetale restbeløbet i tide, og sidste frist for rettidig indbetaling af restbeløb er nu overskredet. Såfremt der stadig er plads på rejsen opkræves et rykkergebyr på kr. 200,00. Såfremt der ikke længere er plads på rejsen, annulleres rejsen/denne.
I tilfælde af at JJ når at indbetale restbeløbet samt rykkergebyret, inden rejsearrangøren har annulleret rejsen, er rejsen stadig gældende. Har JJ derimod kun indbetalt restbeløbet og ikke rykkergebyret, kan rejsen stadig annulleres.
2. JJ bliver syg kort inden rejsen og har rettidigt tegnet en sygeafbestillingsforsikring, og indsender også en lægeerklæring som foreskrevet. Lægeerklæringen indeholder dog ingen diagnose, og derfor bliver afbestillingen afvist. JJ når ikke at få indsendt en ny lægeerklæring med diagnose inden for de 7 dage, og derfor kan han ikke få rejsen refunderet.
3. JJ tilmelder sig en grupperejse med gruppen AA. JJ kan dog ikke finde nogen at bo sammen med og bliver derfor placeret i en lejlighed med 3 andre fra gruppen, som han umiddelbart ikke kender. JJ kan ikke kræve at få en lejlighed for sig selv, og kan ikke kræve kompensation for at blive placeret med andre rejsende. Har JJ ikke formelt kontaktet rejsearrangøren frafalder alle rettigheder til at blive flyttet. Ydermere kan rejsearrangøren ikke garantere at ønsker og forespørgsler bliver opfyldt.
4. JJ har bestilt sygeafbestillingsforsikring og har betalt den til tiden. 2 uger før afrejse viser det sig at hans knæskade ikke når at hele tilstrækkeligt og JJ kan ikke deltage i turen. Han indsender en lægeerklæring på dette. Denne bliver afvist da der er tale om en eksisterende skade og ikke et akut tilfælde.
5. Efter JJ har bestilt rejsen bliver en eller flere lifter på destinationen lukket af de lokale myndigheder. Rejsearrangøren fastholder rejsens pris, men informerer JJ om ændringen hurtigst muligt og i samråd med rejsende forsøger at finde en løsning.
a. JJ ønsker at annullere rejsen, men vender ikke tilbage inden for den givne tidsperiode. Hans manglende svar tolkes herved som stiltiende accept, hvorfor han ikke efterfølgende kan annullere købet af rejsen.
b. JJ ønsker ikke at annullere rejsen, men vil kort inden afrejse have erstatning pga. de lukkede lifter. Eftersom rejsearrangøren har informeret om de ændrede vilkår, og JJ ikke har ønsket at annullere købet, har han accepteret de nye betingelser for rejsen og kan derfor ikke kræve erstatning eller pris nedslag.
6. Den sportshal eller lign. som rejsearrangøren samarbejder med, lukker 2 uger før JJ skal af sted på sin ferie. Sportshallen når ikke at åbne igen, og derfor har rejsearrangøren ikke længere mulighed for at tilbyde arrangementer af samme grad som før. Da rejsens primære formål er skiløb må ændringen anses for bagatelagtig, og rejsearrangøren er derfor ikke forpligtet til at tilbyde JJ at hæve købet af rejsen.
7. Sene afmeldinger medfører at gruppen, som JJ rejser med, kun er 44 personer og dermed ikke nok til at fylde en hel bus alene. Rejsearrangøren ser sig derfor nødsaget til sætte JJ’s gruppe sammen med en anden gruppe, og dette medfører at afrejsestedet ændres, og rejsetiden forøges en smule. JJ’s gruppe er blevet informeret om ændringen inden afrejse, og ændringen er derfor gyldig.
8. JJ finder ud af, at han ikke kan rejse med på grund af en eksamen. Desværre er restbetalingsdatoen til rejsen overskredet, og da der ikke er tale om sygdom, kan JJ ikke få sit restbeløb refunderet. Hvis der er mindre end 21 døgn til afrejse kan JJ heller ikke overdrage din rejse til Bent Bentsen (BB).
9. JJ bestiller og betaler for skileje, men det viser sig, at JJ får et par ski i julegave. JJ kontakter rejsearrangøren d. 2 januar og ønsker at afbestille skilejen:
a. JJ skal først rejse mere end 21 døgn efter han kontakter rejsearrangøren og kan derfor godt annullere skilejen mod et gebyr på 200 kr.
b. JJ skal rejse mindre 21 døgn efter han kontakter rejsearrangøren og kan derfor ikke annullere sin bestilling af skileje.
10. JJ kommer for sent til morgenbussen, da togene er aflyst. Der er ikke plads på aftenbussen, og JJ’s sene fremmøde anses som en aflysning. JJ vil kunne genoptage rejsen, såfremt han snarest muligt kontakter rejsearrangøren og selv finder vej til destinationen.
11. JJ’s gruppe er under 45 personer og skal derfor dele bus med en anden gruppe. JJ’s gruppe bliver hentet sidst, dog er bussen kørt i en grøft og bliver derfor væsentligt forsinket. JJ bliver løbende holdt opdateret på status dog uden konkret tidsramme. Denne forsinkelse påhviler busselskabet og kan derfor ikke tilskrives rejseselskabet som ikke er erstatningspligtigt.
12. JJ overholder ikke ordensreglerne under transporten. Til trods for gentagne henvendelser og henstillinger fra guiden eller chaufføren fortsætter JJ med at bryde ordensreglerne eksempelvis ved overdreven beruselse, besiddelser af ulovlige rusmidler, ulovlige våben eller ved at være generende for andre gæster. Buschaufføren er nødsaget til at bortvise JJ på en rasteplads, og han er ikke længere velkommen på turen, hvorfor han må rejse hjem for egen regning.
13. På vejen ned til destinationen kører JJs bus igennem Schweiz. JJ er ikke EU eller EØS borger og har ikke de nødvendige papirer i orden og bliver derfor stoppet ved grænsen til Schweiz. Her vil grænsepolitiet ikke tillade JJs indrejse eller gennemrejse. JJ bliver nødsaget til at stå af bussen og rejse hjem for egen regning.
14. Vejene til en given skidestination lukkes pga. kraftigt snevejr, dette medfører at JJ’s bus ikke kan komme op af bjerget, og JJ bliver væsentlig forsinket. Da dette er en ekstraordinær omstændighed, kan JJ ikke kræve kompensation eller erstatning for den væsentlige forsinkelse.
15. JJ har bestilt morgenbus hjem (tidlig hjemrejse), men vil egentlig gerne med aftenbussen (sen hjemrejse). Derfor kontakter han en af rejsearrangørens repræsentanter med henblik på at skifte bus. Rejsearrangørens repræsentant kan ikke garantere JJ en plads, men vil undersøge mulighederne. JJ får ingen bekræftelse fra rejsearrangørens repræsentant på busbyttet, men formoder at han kan køre med aftenbus nu, hvor han har bedt om det.
Skulle JJ udeblive fra morgen-afgangen fordi han formoder, at der er plads på aften-afgangen, kan dette betragtes som en annullering af den fortsatte rejse og han kan således ikke være sikker på at komme hjem med en aftenbus. Bekræftelsen skal fremgå skriftlig fra rejsearrangørens repræsentanter.
16. JJ ankommer til destinationen og indkvarterer sig i sin lejlighed sammen med sine venner. Beboerne i lejligheden overtræder flere ordensbestemmelser på hotellet, idet der bl.a. er larm fra lejligheden efter kl. 22.00. Opførslen er så grov, at residensen beslutter at smide lejlighedens beboere ud, og de får trukket hele deres ansvarsdepositum.
Rejsearrangøren vil så vidt muligt assistere, men har ingen forpligtelse eller omsorgspligt for de rejsende.
a. Det viser sig, at JJ muligvis ikke har været i lejligheden, mens larmen har fundet sted. ”Hele lejligheden” er dog blevet smidt ud, og da JJ er en beboer i lejligheden, bliver han også smidt ud, da han som beboer er medansvarlig for opførslen i lejligheden.
b. Det viser sig, at JJ er under 18 år og hans værge/forældre bliver derfor kontaktet. Enten bliver JJ sendt hjem for egen regning, ellers må forældre/værge komme og hente JJ.
17. JJ ankommer til lejligheden sammen med de andre beboere, hvor de opdager, at der er cigarethuller i gulvtæppet, samt at en del af inventaret i lejligheden er beskadiget. De undlader at aflevere inventarlisten. Da lejligheden bliver kontrolleret, efter at JJ og de andre beboere har forladt lejligheden, bemærker hotellet/residensen skaderne i gulvet og på inventaret. Da JJ og de andre beboere i lejligheden ikke har indrapporteret nogle mangler i lejligheden, bliver de nødsaget til at erstatte det beskadigede inventar.
18. JJ ankommer til destinationen og bliver indkvarteret i sin lejlighed. Afløbet fra vasken er stoppet og bruseren på badeværelset virker ikke. JJ informerer på intet tidspunkt rejsearrangørens repræsentanter om manglerne i lejligheden. Da JJ kommer hjem, vælger han dog at klage og kræve erstatning for manglerne i lejligheden. Da JJ ikke har gjort rejsearrangøren eller dets repræsentanter opmærksomme på problemet eller manglen bortfalder muligheden for en direkte afhjælpning på rejsen, hvilket vil påvirke et senere krav om erstatning. I så fald at der er rettet henvendelse til rejsearrangørens guider på destinationen skal der kunne fremvises en skriftlig kvittering for dette i form af SMS eller underskrevet papir.
19. JJ kommer ved et uheld til at vælte et skab i den lejlighed, hvor han er indkvarteret. Skaderne er forholdsvist store og erstatning af det ødelagte og beskadiget overstiger ansvarsdepositummet. JJ skal herefter allerede på destinationen betale erstatningsbeløbet. I så fald JJ nægter at betale erstatningsbeløbet er rejsearrangøren ikke pålagt at have JJ med hjem, da han har overtrådt ordensreglementet. Når erstatningen er betalt kan JJ herefter evt. kontakte sit eget forsikringsselskab.
20. JJ og de andre beboere i lejligheden benytter ikke de dertil indrettede skraldespande til deres affald, men stiller i stedet affaldet efter på gangen/svalegangen. Erstatningen bliver trukket i deres ansvarsdepositum, eller skal betales direkte til residenset inden afrejse fra destinationen.
21. JJ og de andre beboere i lejligheden står for sent op på afrejsedagen og når ikke at gøre ordentlig rent i lejligheden. Derudover har de i løbet af ugen mistet en nøgle til lejligheden. JJ og de andre beboere er nødsaget til at betale erstatning for nøglen og en afgift for ekstra rengøring. Rejseselskabets repræsentanter kan ikke godkende rengøring o.lign. men kan kun anvise efter normal sund fornuft.
Værd at vide
Vi anbefaler, at du også læser Totally powered by écart’s rejsebetingelser. Værd at vide er en del af de vilkår, du accepterer, når du foretager en booking hos Totally powered by écart.
Totally powered by écart følger altid Udenrigsministeriet rejsevejledninger, som du kan læse her:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/
Bestilling og betaling
Bestilling
Totally powered by écart er en online rejsearrangør, og derfor er den eneste og hurtigste måde at bestille vores rejser igennem tilmeldingslinket.
Ordrebekræftelse og faktura
Når du har tilmeldt dig rejsen, modtager du en bekræftelsesmail på dette, samt login informationer til din personlige tilmeldingsside.
Vi beder dig venligst gennemgå din bestilling; er dit navn stavet i overensstemmelse med det i passet anførte, stemmer de anførte tilvalg samt indkvarteringsvalg, og hvis du rejser med bus, er opsamlingsstedet korrekt osv. Skulle der være misforståelser af nogen art, så lad os få dem rettet med det samme. Bemærk, at ordrebekræftelsen er en bekræftelse på din bestilling, og at det er dit ansvar at kontrollere indholdet. Ved indbetaling af depositum/rejsens pris har du accepteret vilkårene anført på ordrebekræftelsen samt på tilmeldingslinket, herunder alm. rejsebetingelser samt ”Værd at vide”.
Min personlige tilmeldingsside
Ved tilmelding af skituren modtager du login informationer til din personlige tilmeldingsside, hvor du kan du se alle detaljerne vedrørende din rejse. Du kan også betale og ændre i tilvalg frem til deadline for betaling af restbeløb. Bemærk at tilkøb af afbestillingsforsikring er bindende efter betaling af 1. rate.
Rejselængde
Den angivne rejselængde på Totally powered by écart’s rejser er angivet fra afrejsedato til hjemkomstdato. Dvs. at rejsedagene også indgår i den opgivne rejselængde.
1. Rate
Efter du har foretaget din bestilling, modtager du en ordrebekræftelse sammen med betalingsbetingelserne. 1. rate udgør kr. 1800 per person og skal betales inden for betalingsfristen på den pågældende skitur. Restbeløbet skal ligeledes betales inden for fristen gældende for skituren. Ved for sen eller manglende betaling uden skriftlig afmelding opkræves et rykkergebyr på kr. 100. Ved tilmelding efter anførte sidste rettidige dato opkræves et gebyr på kr. 200 for manuel oprettelse. Der kan i enkelte tilfælde være aftalt andre beløb deadlines.
Betalingsmetoder
Dankort
Du kan nemt og gratis betale med dankort på din tilmeldingsside. Loginoplysninger bliver sendt til din e-mail sammen med fakturaen.
Kreditkort
Der opkræves ingen ekstra gebyrer ved betaling med kreditkort.
Kun efter særlig aftale:
Bankoverførsel
Bank: Jyske Bank Bankkontonummer: Reg.nr. 5078 Kontonr. 1052696
Husk at oplyse dit deltager og bookingnummer som reference. Bemærk, at der vil gå 2-3 hverdage før Totally powered by écart kan se overførslen, og at straksoverførsel ikke er muligt. Ved bestilling senere end 14 dage før afrejse skal kvittering for overførsel fremsendes til Totally powered by écart.
Afrejseinformation
Ca. 7-10 dage før afrejse vil du modtage afrejseinformation på e-mail med de praktiske forhold samt eventuelle endelige afgangstider. Har du bestilt senere end 21 dage før afrejse, skal det fulde beløb betales med det samme. I dette tilfælde vil afrejseinformation blive fremsendt pr. e-mail, når betalingen er registreret.
Hvis du rejser med fly, modtager du din bookingreference ca. 7 dage før afrejse. Rejser du med bus, vil du først få tildelt sæde, når du kommer ombord på bussen. Du bedes være opmærksom på afrejsetiderne på de sene afgange. Hvis du er i tvivl om dagene, er du velkommen til at kontakte os.
Vi påtager os intet ansvar, hvis du møder for sent op i lufthavnen eller ved bussen.
Personlige oplysninger
De kontaktoplysninger, som du oplyser ved bestilling af rejsen (tlf.nr., e-mail osv.), skal være gældende under hele rejsen. Dvs. at hvis du flytter eller ændrer e-mailadresse, skal du kontakte os hurtigst muligt. Vigtige oplysninger og evt. ændringer vil blive sendt til din e-mailadresse. I tilfælde af uforudsete situationer, kan det desuden blive nødvendigt at kontakte dig pr. telefon eller sms under din ferie. Vi tager ikke ansvaret for, at vigtig information ikke når frem i tilfælde af, at e-mailadressen eller telefonnummeret er skiftet, eller at telefonen ikke er medbragt.
Dine personlige oplysninger videregives ikke til 3. mand, og dine oplysninger er sikret hos os.
Unge under 18 år
Rejsende under 18 år skal ved tilmelding udfylde e-mail på forældre/værge.
Unge under 18 år, som rejser uden voksne rejseledsagere, kan ved køb af rejsen blive bedt om at fremvise samtykkeerklæring fra mindst en forælder/værge.
Rejsende under 18 år har også mulighed for at tilkøbe eventarmbåndet, men skal dog være opmærksom på nedenstående:
Armbåndet giver ikke ret til at indtage alkohol på barer/diskoteker. Ligesom i Danmark er det i Frankrig ikke tilladt at indtage/købe alkohol når man er under 18 år. Vores samarbejdspartnere på barer og diskoteker har Totally powered by écart’s fulde opbakning til at klippe/konfiskere armbånd på gæster, som ikke indordner sig efter dette.
Til Totally powered by écart’s arrangementer i løbet af ugen vil det ligeledes ikke være tilladt at indtage alkohol. Eventarmbåndet er adgangsgivende til størstedelen af barerne og diskotekerne, dog kan visse steder afvise mindreårige. Hvis man er for fuld, kan man altid afvises, dette er op til dørmændene at vurdere.
Rejsens pris
Rejsens pris omfatter – hvor intet andet er anført – indkvartering i navngivet hotel/ferielejlighed/chalet, bustransport, liftkort, samt eventuelle tilvalg og guideservice i henhold til destinationsbeskrivelsen på hjemmesiden. Rejser du med fly, indgår transport mellem lufthavn og bestemmelsessted i rejsens pris. Udgifter til pas, visum, vaccinationer, forsikringer og lignende indgår ikke i rejsens pris. Ansvaret for disse påhviler altid den rejsende selv.
Rejsens pris er beregnet på grundlag af gældende tariffer, afgifter og valutakurser. Totally powered by écart forbeholder sig derfor ret til inden afrejsedag at foretage prisændringer, jf. alm. rejsebetingelser, artikel 2.
Værelsesantal på tilmeldingslinket
På tilmeldingslinket kan antallet af resterende værelser/lejligheder på en indkvartering være angivet. Bemærk, at dette kan være for en given værelses-/lejlighedstype, samt at det kun er et udtryk for, hvor mange værelser/lejligheder Totally powered by écart har tilbage på den pågældende indkvartering.
Ønsker
Har du specielle ønsker i forbindelse med rejsen; f.eks. placering af værelse eller lejlighed, udsigt o. lign., beder vi dig venligst informere om dette pr. mail allerede ved bestillingen. Det skal understreges, at vi ikke kan garantere, at disse ønsker opfyldes.
Værelsesfordelingen foretages af indkvarteringen på destinationen, og vi kan således ikke altid sikre os, at dine specielle ønsker imødekommes. Vi anmoder om, at der ikke rettes forhåndshenvendelser til vores guider eller til personalet på indkvarteringen, idet de heller ikke har mulighed for at stille garantier for dine ønsker inden ankomsten.
Forsikring
Afbestilling
Når du bestiller din rejse, anbefaler vi, at du tilkøber en afbestillingsforsikring, som dækker, hvis du bliver akut syg eller kommer til skade og derfor ikke kan deltage i rejsen. Du kan bestille den på tilmeldingslinket inden 1. rate betales.
Du kan læse mere om afbestillingsforsikringen på http://www.europaeiske.dk/Afbestillingsforsikring/
Rejseforsikring
Vi anbefaler ligeledes altid at tegne en rejseforsikring. Hos Totally powered by écart samarbejder vi med Europæiske Rejseforsikring, som sikrer dig assistance, hvis du har brug for det. Du kan bestille på tilmeldingslinket.
Du kan læse mere om rejseforsikringer på https://www.europaeiske.dk/rejseforsikringer/Arsrejseforsikring/verden/
Hvad gør jeg, hvis jeg skal gøre brug af min forsikring?
Du bør, for at få tilladelse til at foretage ekstra omkostninger, straks ringe til Europæiskes Alarmcentral i København (+45 70 10 90 30).
Dette gælder ved:
• Ulykke
• Alvorlig sygdom
• Hospitalsindlæggelse
• Nødtvunget tidligere hjemrejse
• Svigt i forbindelse med privat transportmiddel.
Vær’ opmærksom på, at Totally powered by écart ikke kan behandle forsikringssager og ikke kan afgøre evt. tvister mellem forsikringstager og forsikringsselskab. Ved evt. tvister eller reklamationer henvises til Ankenævnet for Forsikring: www.ankeforsikring.dk
Busrejsen
Busser
Vores busrejser udføres med 4-stjernede busser, som alle har toilet, tv og dvd-afspiller. Busserne er udstyret med vinterdæk, og såfremt det er nødvendigt, udstyres de med snekæder, så du hurtigt og sikkert kan rejse til din skidestination.
Når du rejser med bus med Totally powered by écart, vil der i nogle tilfælde forekomme skift af bus i forbindelse med fordeling af passagerer fra opsamlingsstederne. I løbet af rejsen, bliver der regelmæssigt holdt pause, så du kan strække benene, få noget at spise eller drikke, benytte et toilet eller ryge en cigaret. Har du spørgsmål eller lign., bedes du venligst kontakte guiden ombord. Det er muligt, at der ved eventuelle forsinkelser bliver skåret i antallet af stop på vejen. Totally powered by écart er ikke ansvarlig for forsinkelser, som opstår pga. vejret, uheld, tekniske fejl, trafik eller andre uforudsete forhold.
Rejselængde
Normalt er der afgang om fredagen og ankomst lørdag på destinationen. Når ferien er forbi, tager du af sted mod Danmark lørdag morgen eller aften, og du er således hjemme søndag. Der er derfor tale om en 10 dages rejse, hvor du har 8 dage (7 nætter) på din skidestination.
Angivelse af afgangs- og ankomsttider er tilgængeligt på tilmeldingslinket. De endelige informationer findes i afrejseinformationen. Du skal møde op ved bussen 30 minutter før anført afrejsetidspunkt.
Afrejse- og ankomsttid – hjemrejse
Afrejse- og ankomsttid for hjemrejsen vil fremgå af tilmeldingslink samt afrejseinformation udleveret på destinationen. Vi henviser til vores guider på destinationen, hvis der måtte være spørgsmål i henhold til dette. Ønsker om ændring af afgangstid fra f.eks. sen til tidlig kan som udgangspunkt ikke imødekommes.
Sædefordeling
Grundet sikkerhedsregler vil alle få en fast siddeplads i bussen. Fordelingen af siddepladser sker efter først til mølle princippet efter at guiden har checket passagerne af i pågældende bus.
Røgfrie busser
Totally powered by écart kører med røgfrie busser. Det er derfor ikke tilladt for hverken chauffør eller gæster at ryge i bussen.
DVD
Alle busser råder over et stereo-lydsystem, samt et DVD-system. I løbet af rejsen vil guiden sørge for lidt underholdning eller en god film.
Nattero
Omkring kl. 00.30 skal der være ro i bussen.
Soundbokse
Soundbokse og tilsvarende højtalersystemer er ikke tilladt at medbringe i bussen af sikkerhedsmæssige hensyn.
Bagage
Alle busser har en meget begrænset bagageplads. Der er plads til én taske eller kuffert (ikke hard-case) i normal størrelse (op til 20 kg, et par ski (med skistave og støvler) eller et snowboard (med støvler) samt håndbagage (max. 2 kg) pr. person. I en snowboardtaske bør der ikke være mere end ét snowboard (dvs. heller ikke anden bagage såsom snowboardstøvler, tøj osv.). Hvis du medbringer for meget bagage, har chaufføren ret til at afvise at tage det med. Husk altid at have et navn- og adresseskilt på din bagage. Du er selv ansvarlig for din egen bagage, og Totally powered by écart fralægger sig ethvert ansvar for glemt eller beskadiget bagage. Vi anbefaler dig at tegne en rejseforsikring med bagagedækning, se afsnittet om forsikring.
Chaufføren har ret til at afvise højtalere o.lign. medbragt som håndbagage i bussen af sikkerhedsmæssige hensyn.
Udelukkelse fra deltagelse
Overtrædelse af reglerne og uretmæssig adfærd kan medføre forbud mod at køre med bussen. Ansvaret for dette samt for de følger, det måtte have, ligger udelukkende hos den pågældende rejsedeltager.
Pas og visum
Husk at medbringe dit pas, og at dette skal pakkes i håndbagagen sammen med penge, værdigenstande og eventuelt medicin.
Der kræves ikke visum for danske statsborgere ved ferierejser til andre EU-lande. Er du af en anden nationalitet, eller rejser du på dansk flygtningepas eller fremmedpas, bedes du venligst kontakte ambassaden for det land, du rejser til. Ved rejser til EU, skal du medbringe passet for at kunne legitimere dig. Husk, at kontrollere udløbsdatoen i god tid. Totally powered by écart påtager sig intet ansvar for manglende visum, glemt eller ugyldigt pas.
Flyrejsen
Flyselskaber
Totally powered by écart samarbejder med anerkendte flyselskaber. Hvilket flyselskab, der benyttes på de enkelte ruter, fremgår af din email-bekræftelse på bestillingen samt din afrejseinformation.
Afgangstider – ændringer
Bemærk, at afgangstider kan være meget tidlige, eller at hjemrejsetider kan være meget sene. Vi forsøger i løbet af reservationsproceduren at gøre opmærksom på, hvis du har en meget sen aften- og/eller natflyvning, men vi er afhængige af oplysningerne fra det pågældende flyselskab. Det kan forekomme, at rejsetiderne bliver ændret kort før din afrejse, eller endda mens du er på ferie. I så fald vil du hurtigst muligt blive underrettet. Totally powered by écart har ingen indflydelse på afgangstider, og kan ikke drages til ansvar for disse. Flytiderne kan ændre sig løbende, og vi kan derfor kun oplyse om foreløbige flytider, hvis disse også fremgår af vores hjemmeside. Fremgår de ikke her, er de endnu ikke kendt af os. Det er dit eget ansvar at holde dig opdateret omkring ændringer og flyskifte.
Flyforsinkelser
Flyforsinkelse kan forekomme på både ud- og hjemrejsen. Det sker kun sjældent, men når situationen opstår, er det vores mål, i samarbejde med flyselskabet og lufthavnspersonalet, at gøre ventetiden så bekvem for vores gæster som muligt. En flyforsinkelse er udtryk for, at flyselskabet lægger stor vægt på din sikkerhed.
Vi påtager os ikke udgifter eller yder godtgørelse for forsinkelser, på hvilke vi ikke har indflydelse. I tilfælde af uforudsete forsinkelser fralægger vi os desuden ansvaret for eventuelle udgifter til videre transport mellem lufthavn og hjemmet. Både ud- og hjemrejsetidspunkter kan du kontrollere på lufthavnens hjemmeside.
Ønsker man at søge erstatning for en flyforsinkelse med henvisning til EU-forordning 261/2004, skal man selv søge direkte hos flyselskabet. Totally powered by écart er ikke ansvarlig for at yde erstatning eller bistå i erstatningskrav i henhold til EU-forordningen for flyselskaber.
Mødetidspunkt
På udrejsedagen beder vi dig venligst huske din bookingreference samt boardingkort. Vi anbefaler, at du møder op i lufthavnen ca. 2 timer før anførte afgangstidspunkt. For sent fremmøde kan medføre, at du mister retten til flyrejsen. Totally powered by écart påtager sig ikke ansvaret for tabt flyrejse ved for sent fremmøde.
Bagagemærker
Det er en god idé at benytte bagagemærker til din kuffert. Vi anbefaler dig at bruge dine egne bagagemærker, samt evt. at notere navn og adresse på indersiden af din kuffert.
Transport af ski/snowboard
Transport af ski/snowboard-bagage er et ekstra tilkøb og er derfor ikke inkluderet som et stykke bagage på vores flyafgange.
Overvægt
Overvægt, udover den bagage, som er inkluderet i prisen, afregnes direkte til lufthavnens personale. Prisen varierer afhængigt af hvilket flyselskab, der benyttes. Vi anbefaler, at du overholder vægtgrænserne, da afregning af overvægt i lufthavnen kan være dyrt. Bemærk desuden, at du, grundet begrænset bagageplads, kan blive nægtet at medbringe overvægt på flyvningen.
Håndbagage
Pas, penge, værdigenstande og medicin skal medbringes i håndbagagen, som du selv har ansvaret for.
Det er tilladt at medbringe ét stk. håndbagage pr. rejsende. Den maksimale størrelse og vægt for håndbagage varierer fra flyselskab til flyselskab.
Forsinket/beskadiget/bortkommenbagage
Bliver din bagage beskadiget eller forsvinder på rejsen, skal du henvende dig til ankomstservice i bagageudleveringen umiddelbart efter ankomsten til lufthavnen. Der skal udfærdiges en PIR-rapport (Property Irregularity Report) med henblik på senere henvendelse til fly- og forsikringsselskab. Det er ikke muligt at kræve erstatning for forsinket, beskadiget eller mistet bagage, hvis der ikke er udfærdiget en PIR-rapport i ankomstlufthavnen.
Du har selv ansvar for at få lavet en PIR-rapport, inden lufthavnen forlades, såfremt du vil gøre krav på erstatning. Totally powered by écart kan ikke være behjælpelig med at få udfærdiget en rapport, efter at du har forladt lufthavnen.
Har du ikke købt en rejseforsikring med bagagedækning, henvises til din indboforsikring. Det er også muligt at rette erstatningskrav til flyselskabet. Dette skal ske direkte til det pågældende flyselskab. Vær’ opmærksom på, at behandlingstiden kan være længere end forventet. Totally powered by écart kan ikke holdes økonomisk ansvarlig for forsinket, beskadiget eller mistet bagage.
Transfer
Transfer er inkluderet i prisen, når du tilvælger flytransport på din rejse med Totally powered by écart. Transferbussen køres af lokalt personale. Det er vigtigt, at du indfinder dig ved bussen hurtigst muligt efter bagageudleveringen og tolden. Bussen venter kun i begrænset tid efter, at ”strømmen” af passagerer ophører, men det må påregnes at der vil være noget ventetid i bussen, indtil alle gæster er ude af lufthavnen. Transfer gennemføres med almindelige busser, mini- eller midibusser med flere trin op og ned, og det er dit eget ansvar, at du selv kan komme ind og ud af bussen.
Bemærk, at det er dit eget ansvar, at din bagage kommer på og af transferbussen, både på udrejsen og hjemrejsen. Totally powered by écart påtager sig intet ansvar, såfremt du glemmer at få din bagage på eller af bussen.
Der vil på afrejseinformationen fremgå et nødnummer, hvis der måtte opstå problemer eller lignende omkring transferen.
Vi gør opmærksom på, at de angivne køretider for transfer er eksklusiv eventuelle stop for forplejning, toiletbesøg samt afsætning af gæster på andre indkvarteringer.
Afgangstiden fra destinationen vil du blive oplyst om af enten Totally powered by écart repræsentant på destinationen eller af transferselskabet på sms. Bemærk, at afrejsetider fra destinationen kan påvirkes meget af f.eks. vejr-, trafik- og uforudsete forhold, hvorfor disse først kan oplyses tæt på afrejsen.
Indkvarteringen
Hos Totally powered by écart bestræber vi os altid på at lave samlet indkvartering for alle grupper. Fælles for indkvarteringerne er at der minimum skal være en over 18 år i hver lejlighed jf. fransk lov. Ved lejligheder som udelukkende er beboet af mindreårige forbeholder indkvarteringen sig retten til udsmidning. I dette tilfælde har Totally powered by écart intet ansvar ift. genhusning.
Val Thorens
Vi benytter os hovedsageligt af Les Olympiades som er beliggende på snetorvet med kort afstand til både pister og natteliv. Vi indkvarterer også grupper på Temple Du Soleil som er beliggende i den nedre bydel. Denne indkvartering byder på ski in/out, restaurant i bygningen, samt indkøbscenter i kælderen. Lejlighederne varierer i størrelse og kan huse imellem 2-12 personer, men vil oftest være til 4 personer. Disse indkvarteringer er perfekt til grupper.
Alpe d’Huez
I Alpe d’Huez placerer vi, som udgangspunkt, altid vores grupper på Les Berges i den østlige del af byen, som har en fantastisk placering med ski in/out og kun kort gang til byens centrum. Lejlighederne er 4-6 personers og godt indrettet til unge mennesker.
St. Sorlin
I Saint Sorlin D’Arves har man fordelen af altid at være indkvarteret i Chalet, dvs. en smule mere rummelige lejligheder med glimrende indretning. Størrelserne varierer imellem 3-10 personers, så alles behov kan blive dækket.
Avoriaz
I Avoriaz indkvarterer vi oftest vores grupper på Saskia Falaise, som ligger i den øverste del af Avoriaz, i hjertet af Falaise-bydelen. Der er kort afstand til både indkøb, busparkering og byliv, samt ski in/out. Lejlighederne varierer imellem 4-6 personers. I nogle tilfælde indkvarterer vi også grupper i bydelen Festival, som er placeret i midten af Avoriaz.
Lejlighederne
Totally powered by écart indkvarteringer er ofte meget simpelt indrettede med få fællesfaciliteter og begrænset service.
De fleste lejligheder er udstyret med et mindre køkken med begrænset udstyr. Køkkenet er for det meste integreret i sove- eller opholdsrummet og består som oftest af 1-2 kogeplader, minikøleskab, vask og begrænset køkkenservice. Du kan således ikke regne med, at der findes samme udstyr som hjemme i dit eget køkken. Køkkenet er beregnet til at lave te/kaffe og tilberede f.eks. morgenmad eller simple retter. Nogle køkkener har flere faciliteter som f.eks. kaffemaskine, elkedel eller mikroovn.
Soverummet er ikke nødvendigvis adskilt fra de øvrige værelser med en væg eller dør. Der kan f.eks. blot være en åbning eller adskillelsen kan være i form af en rumdeler eller et gardin. Senge kan ikke forventes at være af samme størrelse og standard, som man er vant til i Danmark. Standardmålene for alm. senge er 70x180 cm. Topmadrasser indgår sjældent, og sengene kan af den grund være hårdere eller blødere end normalt. Der vil på de fleste indkvarteringer være uldtæpper i stedet for dyner.
Hvis din indkvartering har en inventarliste, anbefaler vi, at du gennemgår denne straks efter ankomst og informerer guiderne eller receptionen om eventuelle mangler. Bemærk, at da depositum betales direkte til indkvarteringen, vil Totally powered by écart ikke have indflydelse på eller ansvar for eventuelle tvister i forbindelse med dette.
Ankomst- og hjemrejse
Nøgleudleveringsproceduren varierer fra indkvartering til indkvartering. Den procedure som gør sig gældende for netop din indkvartering kan læses i afrejseinformationen.
Fælles er dog, at lejlighederne oftest er til rådighed fra kl. 18.00. Der vil i de fleste tilfælde være mulighed for at få opbevaret bagagen indtil værelset/lejligheden er klar. Bemærk, at denne opbevaring vil være på eget ansvar.
På afrejsedagen er udcheckning som regel mellem kl. 8.00-10.00. Har du tidlig ankomst eller sen afrejse, vil du således ikke have dit værelse/lejlighed til rådighed fra ankomst til afrejse. Den procedure som gør sig gældende for netop din indkvartering kan læses i afrejseinformationen.
Spørgsmål om ankomst- og hjemrejse rettes til guiderne på destinationen.
Nøgleudlevering og -aflevering
Du kan på din afrejseinformation læse, hvor du får udleveret din nøgle. Nøgleudleveringen finder ikke nødvendigvis sted på selve indkvarteringen, men kan også finde sted på en nærliggende placering. Anvisning til dette vil ligeledes være at finde i din afrejseinformation.
Ved afrejse skal nøglen afleveres efter den procedure beskrevet i afrejseinformationen, som bliver udleveret sidst på ugen på destinationen. Spørgsmål og lignende rettes til guiderne på destinationen.
Ønsker du udcheckning før angivet tid bedes du ligeledes kontakte guiderne med henblik på at aftale tid/sted for nøgleaflevering.
Generelle regler for indkvarteringer
De fleste indkvarteringer har egne regler for deres gæsters ophold. Overholdes disse ikke kan det sanktioneres med bødestraf.
Ansvarsdepositum
Uanset indkvartering vil du blive opkrævet et ansvarsdepositum ved ankomst. Ansvarsdepositum betales enten kontant eller på kort afhængigt af residens. Denne information vil fremgå af afrejseinformationen. Depositummet tilbagebetales såfremt alt er i orden, når du forlader indkvarteringen. Ansvarsdepositum lagt på kreditkort reserveres i 30 dage, hvorefter det frigives.
Bemærk, at da ansvarsdepositum betales direkte til indkvarteringen, vil Totally powered by écart ikke have indflydelse på eller ansvar for eventuelle tvister i forbindelse med dette.
På rejsemålet
Guideservice
På alle Totally powered by écart’s destinationer vil der være guider. Guidernes primære ansvar er socialt og de er der for at sikre at du får den bedst mulige tur. Vi forventer ikke, at guiderne er eksperter på destinationen, den relevante busrute eller kan alle priser i hovedet. Derimod hjælper de gerne til med at finde svaret på dine spørgsmål. Møder du dem rundt omkring i byen eller på pisterne, er de altid friske på at hjælpe dig hvis du skulle have et spørgsmål eller et problem.
I visse uger med mange gæster vil Totally powered by écart have sikkerhedsguider på destinationen. Sikkerhedsguidens rolle er meget lig den almindelige guider. Formålet med netop denne rolle er, at du kan blive mødt i øjenhøjde af en autoritær ”voksen” med andre kompetencer qua deres daglige virke, som kan hjælpe og vejlede dig. Sikkerhedsguiderne har en anderledes farve jakker på og vil i tæt samarbejde med guideteamet løse ugens opgaver af sikkerhedsmæssig karakter. Dette kunne blandt andet være konfliktløsning eller opretholdelse af ro og orden.
Nødtelefon/servicetelefon
Du kan komme i kontakt med Totally powered by écart på flere måder under din skitur.
Nødtelefonen er til nødstilfælde og kan kontaktes døgnet rundt, dog henvises til servicetelefonen ved mindre problematikker som eksempelvis forkert liftkorttype.
Servicetelefonen besvarer opkald alle hverdage mellem 9-17, derudover besvares spørgsmål på SMS mellem 10-22 alle dage.
Telefonnumrene findes i app’en og i afrejseinformationen.
Liftkort
Liftkortet er som regel gyldigt fra dagen efter din ankomst, og det antal dage som er angivet på din tilmeldingsside. Totally powered by écart er ikke ansvarlig for eventuelle udelukkelser f.eks. i forbindelse med vejrforhold. Skulle der opstå uventede situationer, hvor du af sygdomsmæssige grunde ikke længere kan gøre brug af liftkortet, skiundervisningen eller lejet skiudstyr, bør du selv forespørge omkring refundering hos liftkortselskabet, skiskolen eller skiudlejningen. Totally powered by écart har ikke mulighed for at hjælpe dig med dette efter din ferie.
Bemærk, at liftkortet i de fleste tilfælde bliver udleveret i velkomstkuverten eller hos guiden. Dette kan være inden for et bestemt tidsrum. Nærmere information om dette kan du finde i din afrejseinformation.
Skileje og skiundervisning
Har du bestilt leje af udstyr og/eller skiundervisning gennem Totally powered by écart, kan du finde nærmere information om dette i dit velkomstbrev.
Ved eventuel skade af udstyr eller tyveri har du erstatningspligt. En sådan erstatning vil som regel kunne dækkes af ens egen indboforsikring. SKISET butikken tilbyder forsikring af udstyr. Forsikringen koster ca. 2€ pr. dag. Forsikringen tegnes ved udlevering af udstyret.
Forsikringen dækker ødelagt, stjålet eller bortkommet skiudstyr, men vær opmærksom på selvrisiko. Forsikring betales direkte til SKISET. Forsikringen er ikke obligatorisk, men en god idé at tegne.
Ugeprogram - eventarmbånd
Der vil oftest være et ugeprogram med forskellige aktiviteter til gæster, der har tilkøbt eventarmbåndet. De forskellige aktiviteter vil fremgå af app’en.
Efter hjemrejse
Glemte sager
Efterlysning af glemte sager må ske omgående efter hjemkomsten. Til dækning af omkostninger (administration, telefonudgifter m.v.) ved efterlysning opkræver vi et administrationsgebyr på 300 kr. Dette gebyr betales, uanset om den efterlyste genstand tilvejebringes eller ej og dækker ikke forsendelse til hjemmeadresse. Bemærk, at det kan tage lang tid at hjemføre glemte genstande. Hvis den efterlyste genstand tilvejebringes, vil den kunne afhentes på Totally powered by écart’s kontor i København. Ønskes genstanden sendt fra vores kontor i København til f.eks. din hjemmeadresse, vil du blive pålagt forsendelsesudgifterne.
Totally powered by écart tager ikke ansvar for beskadigelse eller bortkomst af glemte sager i Totally powered by écart’s besiddelse.
Reklamationer
Eventuelle reklamationer over din rejse skal med henblik på afhjælpning på stedet gøres gældende øjeblikkeligt over for guiderne på destinationen.
Tomsengsgebyr
Totally forbeholder sig retten til at opkræve tomsengsgebyr i så fald en lejlighed ikke er fyldt. Det er de rejsendes eget ansvar at sørge for at fylde lejligheden op. Er dette ikke muligt kan Totally selv placere en given person i lejligheden i så fald gebyret ikke bliver betalt. I ekstreme tilfælde kan Totally også splitte hele lejligheden hvis dette findes nødvendigt. Bemærk at 1. rate ikke hæfter for en tomseng i tilfælde af afmelding
Covid-19. Spørgsmål?
Er Totally en del af Rejsegarantifonden?
Ja, vi er medlem af den Hollandske hvilket er fuldt lovligt, som gæst er du dækket på lige vis som hos alle andre selskaber. I tilfælde af en konkurs vil alle blive fuld refunderet som loven påskriver.
Kan jeg forsikre mig imod COVID-19?
Ja, hvis vælger afbestillingsforsikringen så bliver du fuldt refunderet i det tilfælde at du bliver smittet inden afrejse. Du behøver ikke at udvise symptomer, en normal lægeerklæring er nok, denne skal dog sendes inden afrejsetidspunkt
Hvordan forholder jeg mig til et nyt udbrud på min rejsedestination?
Hos Totally forholder vi os til Udenrigsministeriets vejledninger, og frarådes rejser, aflyser vi selvsagt turen og refunderer indbetalte. UM er den eneste vejledende instans vi følger og vi forholder os ikke til personlige overvejelser eller bekymringer.
Hvordan forholder jeg mig til et udbrud under selve rejsen?
Hos Totally arbejder vi sammen med et eksternt firma ved navn Cristall som har udarbejdet procedurer på vores destinationer i tilfælde af udbud. Her tages der både hensyn til isolation af smittetilfælde ligeså vel som evakuering fra destinationen
Hvis jeg er smittet inden afrejse hvad gør jeg så?
I så fald at du bliver konstateret smittet inden afrejse kan du ikke deltage på turen, er du forsikret vil du blive refunderet, I så fald du ikke er forsikret er det ikke muligt at få refunderet sit indbetalte beløb og du er ikke tilladt at deltage på turen grundet smittefaren og rene etiske årsager.