Spring til indhold

Opdag de sjoveste vandlande på Kreta

Af Danny
  • Udgivet den:
  • Læsetid: 4 minutter

Når du tænker på Grækenland, så er det meget sandsynligt, at du også tænker på øen Kreta. Vidste du, at Kreta er et ultimativt rejsemål for vandentusiaster? Pak badebukserne, håndklædet og solcremen og gør dig klar til den ultimative solferie på Kreta fyldt med vandsjov, vandrutsjebaner og vilde vandforlystelser. Det går bestemt ikke stille for sig i disse helt magiske og eventyrlige vandlande.

1. Acqua Plus vandland

Kan det ikke blive for hurtigt for dig, og kan du ikke vente med at suse ned ad en vandrutjsebane i en oppustelig badering? Så er Acqua Plus vandland lige noget for dig! Det er et af de største og mest populære vandlande på Kreta i Chersonissos. Her finder du store og spektakulære vandrutsjebaner og attraktioner med navne, der får dit hjerte til at slå hurtigere. Prøv for eksempel Extreme Kamikaze & Tornados, Black Holes og Crazy River? Begynder adrenalinen allerede at pumpe nu? Selvom du ikke er en eventyrlysten type, er der stadig masser at opleve for alle aldre i Acqua Plus Vandland. Der er rutsjebaner og legeområder til de små, og en Lazy Booze Bar, hvor du kan slappe af, nyde solen og noget koldt at drikke. Du finder også en farverig have fyldt med blomster og palmer, som fuldender hele oplevelsen i dette magiske vandland.

Prøv vandrutsjebanen Space Bowl i Acqua Plus Water Park
Foto: Prøv vandrutsjebanen Space Bowl i Acqua Plus Water Park

2. Star Beach vandland

Vil du gerne have mere end blot en vandrutsjebane, og vil du gerne have endnu mere action på din solferie til Kreta? Så led ikke længere! Star Beach Vandland ligger midt i Chersonissos ved den velkendte strand Star Beach og er også et af de mest berømte vandlande på Kreta. Grundet den gratis adgang til vandlandet, er det en meget besøgt vandpark med uendelige faciliteter. Tag en tur i Lazy River, hop på bananbåden eller tag kampen op mod bølgerne på en jetski. Fordi parken består af forskellige områder, er der også noget for enhver smag her. De små kan more sig i børnebassinerne og på de små rutsjebaner, og til de unge bliver der fløjet verdensberømte dj’s ind til at give sprudlende koncerter. Du kan også slappe af i wellnessområdet i dette vandland på Kreta. Det er umuligt ikke at nyde livet her i dette skønne, skønne vandland på den græske ø Kreta.

Det er ikke uden grund, at dette vandland er placeret på vores liste over de 9 sjoveste vandlande i Europa.

Der er gratis indgang i Star Beach Water Park
Foto: Der er gratis indgang i Star Beach Water Park

3. Limnoupolis vandland

I nærheden af Chania finder du Limnoupolis Vandland. Dette vandland fokuserer på flora og fauna, hvilket giver en helt anderledes atmosfære end i de andre vandlande. Og det er ikke alt. Parken ligger ved foden af det imponerende Lefka Ori bjerg og har en helt fantastisk udsigt over det smukke kretensiske landskab. Måske endda det smukkeste vandland på Kreta. Spring i det 1.500 m2 store svømmebassin med en dybde på 3,80 m eller nyd de panoramiske udsigter, som Crazy River giver dig langs grotter og vandfald. Kan det ikke blive ekstremt nok for dig? Prøv da Free Fall, hvis altså du tør…

Kreta er en ø fyldt med mange sjove vandlande
Foto: Kreta er en ø fyldt med mange sjove vandlande

4. Watercity Waterpark Anapolis

Har du nogensinde spekuleret på, hvordan det er at komme ind i en cyklon? Eller tror du, at du er den hurtigste af dine venner? Udfordre dine venner til et kapløb! Du må i hvert fald ikke gå glip af en tur til Watercity Waterpark Anapolis under din ferie på Kreta. Et kvarter fra Chersonissos finder du dette 80.000 m2 store vandland fyldt op med forskellige sjove vandforlystelser. Her finder du attraktioner med navne såsom Turbo Cyclone og Kamikaze, der begge får hjertet til at slå lidt hurtigere. Rejser du med mindre børn, så finder du også ganske finurlige og fantastiske børnebassiner. Dette vandland er egnet til både vennegrupper, par eller familier. Alle der besøger dette vandland vil bestemt få en meget sjov og helt uforglemmelig dag.

Prøv den sjove Turbo Cyclone i Watercity Waterpark Anapolis
Foto: Prøv den sjove Turbo Cyclone i Watercity Waterpark Anapolis

Kan du forestille dig at rutsje ned af massevis af vandrutsjebaner hver dag eneste dag på din ferie på Kreta? Det lyder som den perfekte børneferie. Hos Sunweb finder du et stort udvalg af familievenlige hoteller på Kreta, find dit yndlingshotel og book med det samme din drømmeferie. Du kan også finde hoteller med egne vandrutsjebaner eller All inclusive hoteller, valget er dit! Skab ferieminder med familien, der varer for evigt og få den bedste familieferie på den græske ø Kreta.

Relaterede artikler:

Find din næste ferie til Kreta

Fandt du denne artikel nyttig?

Fortæl os, hvad du synes.

Del denne artikel

Halløj! Jeg hedder Danny, er 38 år og eventyrlysten til fingerspidserne!<br /> Jeg elsker at rejse ud i verden – helst der, hvor kortet bliver lidt uskarpt og wifi-forbindelsen svigter. Det er dér, jeg finder de største oplevelser, de mest uforglemmelige eventyr og de bedste historier. Uanset om det er bjergtoppe, lokale markeder eller uventede møder med fremmede på tværs af kulturer, så jagter jeg det ægte og det autentiske.<br /> Læs med, og måske finder du inspiration til dit næste eventyr.

Populære artikler