Forfatter |Publiceret den 05 april, 2024|6 min læsning|

Jeg er vild med Kreta, og det er mange, mange andre rejsende også. Det forstår vi helt bestemt godt hvorfor. Jeg er så heldig at jeg har rejst meget rundt på øen. Jeg vil i dette blogindlæg dele ud af min førstehåndsviden og fortælle om de 5 feriebyer på Kreta, jeg har holdt ferie i. Byerne er meget forskellige, og alle har sin helt egen charme. Bliv klogere på de 5 feriebyer her, og forstå hvorfor jeg elsker Grækenland så højt. Besøg disse 5 herlige feriebyer på Kreta og udvælg din favorit. Book din kommende ferie på Kreta her hos Sunweb, og start før-ferie-følelsen allerede i dag.

1. Chania

Chania er absolut min favoritby på Kreta. Chanias havn er både charmerende, smuk og farverig. Om aftenen er der et livligt natteliv i havnebyen, hvor man kan spise på et bredt udvalg af små og unikke restauranter, eller nyde en drink med sin rejsepartner. Den Gamle Bydel er fyldt med charmerende arkitektur, traditionelle taverner, butikker og håndværksbutikker, og er helt bestemt et besøg værd. Hvis du er til shopping, anbefaler jeg at gå en tur ned af læderstreet, som ligger i Chania centrum. Her er et stort udvalg af lokale butikker, hvor du kan købe unikke lædervarer til en rimelig pris. Chania byder også på flere forskellige smukke strande. Chania er også skandinavernes absolut favoritsted, og du vil møde en masse danskere, svenskere og nordmænd rundt omkring i byen.

Gå på opdagelse i blandt Sunwebs mange rejser til Chania på Kreta.

Se de smukke pastelfarvede huse der pryder havnen i Chania

Se de smukke pastelfarvede huse der pryder havnen i Chania

2. Rethymnon

Rethymnon er en stor og livlig by på Kreta. Her er både store, moderne hoteller og små, familiedrevne hoteller. Her er et stort udvalg af restauranter, og jeg kan varmt anbefale at spise på ’Sympligades’, som ligger i den gamle bydel i Rethymnon. I den gamle bydel kan du også udforske de smalle, brostensbelagte gader. Du finder derudover også smukke venetianske og osmanniske bygninger, traditionelle taverner, butikker og håndværksbutikker. Du kan også slentre en tur langs Rethymnon havn, hvor du kan se fiskerbåde, små både og lystbåde. Der er også flere taverner og caféer, hvor du kan nyde en drink eller et måltid med udsigt over havet.

Besøg Fortezza, en imponerende venetiansk fæstning beliggende på en bakke over byen. Udforsk de gamle mure, tårne og ruiner og nyd den fantastiske udsigt over Rethymnon og det omkringliggende område. Når du tager på stranden i Rethymnon, oplever du en lang, bred og smuk sandstrand. Der er en masse butikker i nærheden af stranden, som holder åbent det meste af døgnet. I Rethymnon kan du samtidig opleve et livligt natteliv med et stort udvalg af barer, som passer til enhver smag.

Udforsk alle vores rejser til Rethymnon på Kreta, og udvælg din egen favorit.

Udforsk den skønne by Rethymnon på Kreta

Udforsk den skønne by Rethymnon på Kreta

3. Stalis

Stalis ligger på den nordlige kyst af Kreta og er beliggende mellem de livlige feriebyer Hersonissos og Malia. Stalis er et noget mere roligt og fredeligt område sammenlignet med de to nærliggende feriebyer. I Stalis er det oplagt at nyde nogle dage på den smukke strand. Solbadning, en dukkert i vandet og ren afslapning. Stranden er attraktiv for både par som ønsker stilhed, familier som vil nyde stranden, og de aktive som ønsker at afprøve en masse forskellige vandsportsaktiviteter. I Stalis finder du både bjerge og grøn natur. Dermed er det oplagt at udforske området til fods eller på cykel. Udforsk smukke udsigter, traditionelle landsbyer og skjulte perler. Det er primært det britiske publikum, som besøger byen.

Opdag en bred vifte af indkvarteringer i Stalis på Kreta hos Sunweb.

4. Heraklion

Heraklion er Kretas svar på en storbyferie. Det er nemlig Kretas hovedby og den 5. største by i Grækenland. Heraklion ligger på Kretas nordøstlige del og er en klassisk storby med en blanding af historiske monumenter og moderne arkitektur. Oplev byens pulserende atmosfære, seværdigheder og charmerende gader, hvor handelslivet blomstrer. Her finder du et hav af butikker, både store og små lokale græske butikker. Heraklion udvikler sig og bliver mere og mere moderne. Under overfladen gemmer byen på hyggelige restauranter, spændende seværdigheder og en venlig lokalbefolkning. Udforsk byen på en sightseeingtur med en af byens busser, besøg den store havn med det venetianske fort og det arkæologiske museum, som rummer en fascinerende samling af øens historie. Heraklion ligger kun ca. 25 minutter væk fra feriebyen Hersonissos.

Se alle vores mange rejser til Heraklion på Kreta.

Kretas svar på en storbyferie: Heraklion

Kretas svar på en storbyferie: Heraklion

5. Georgioupolis

Georgioupolis er en charmerende græsk ferieby, centralt placeret mellem Chania og Rethymnon på Kretas nordkyst. Georgiopolis er en lokal græsk by, som byen også bæger præg af. Byens centrale torv er hjertet af byen, hvor du kan nyde solen og observere det lokale liv, mens små handelsgader med butikker og restauranter strækker sig derfra. Georgioupolis tilbyder en lille strand inde i byen og en bredere sandstrand mod øst, samt Kalyvaki strand mod nord, ideel til at slappe af uden forstyrrelser. Nyd det lækre græske køkken på de mange tavernaer og restauranter, og tag en afslappende drink på torvet for at fuldende dagen.

Hvis du tager til Georgioupolis anbefaler jeg at se Agios Nikolaos kapellet, som er bemærkelsesværdigt på grund af dens placering. Agios Nikolaos kapellet er nemlig placeret mit ude på havet, og du skal gå på en mole af sten over havet for at nå derud. En anden anbefalelsesværdig oplevelse, var at besøge Kournas Lake, som særligt er kendt for de mange skildpadder og fisk som befinder sig her. Korunas Lake er et meget hyggeligt sted, hvor man også kan bade og nyde solen.

Hos Sunweb finder du et varrieret udbud af ferier i Georgioupolis på Kreta.

Georgioupolis er en charmerende græsk ferieby

Georgioupolis er en charmerende græsk ferieby

Er du også lige så forelsket i Kreta som jeg er? Lad mig guide dig til den bedst mulige ferie. Vil du gerne bo på Vestkreta? Så udforsk disse spektakulære indkvarteringer på Vestkreta og tag på roadtrip på Vestkreta. Skal du på en familieferie med børn? Så vil jeg anbefale dig at læse denne blog: Familieferie på den græske ø Kreta. Vil du du derimod gerne have en ferie med luksus i hovedrollen? Så udforsk disse smukke luksushoteller på Kreta. En All inclusive ferie på Kreta er noget alle drømmer om. Søger du blot endnu flere seværdigheder og oplevelser på Kreta? Så læs med her: Spinalonga og seværdigheder på Kreta. Uanset hvilken ferie du går og drømmer om, så står Sunweb klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige ferie for dig.

Hej alle sammen! Mit navn er Amalie, 23 år gammel, og jeg er rejseblogger hos Sunweb. Jeg elsker at opleve verdenen og dele ud af mine oplevelser. Nogle af mine yndlings destinationer er de græske øer, samt de kanariske øer. Når jeg rejser vægter jeg gastronomiske oplevelser i højsædet, smukke naturperler og kultur højt. Jeg håber at, du kan blive inspireret til endnu en rejse.
05 april, 2024

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar