Forfatter |Publiceret den 27 april, 2023|5.5 min læsning|

Længes du efter at kunne nyde solen på stranden, gå lange ture i den flotte natur eller blot at sidde på terrassen i en solstråle? På De Kanariske Øer kan du hurtigt få opfyldt dit D-vitamin behov og nyde livet i fulde drag! Her finder du alt fra travle badebyer med store, luksuriøse resorts og hoteller til idylliske landsbyer og øde strande. Vi har samlet 5 øer du skal besøge på De Kanariske Øer! 

De Kanariske Øer

De Kanariske Øer er et tropisk stykke af Spanien kun 4,5 timers flyvetur væk! Øerne byder på et subtropisk klima, en smuk natur og et bredt udvalg af luksushoteller, smukke lejligheder og særlige hytter at besøge. Men hvilken ø har den smukkeste natur, er mest velegnet til vandreture eller har de smukkeste strande? Selv på de mest turistede øer Gran Canaria og Tenerife kan du stadig finde masser af autentiske steder! Der er i alt 7 øer, og vi tager dig med til de 5 smukkeste af dem.

Behageligt klima året rundt på Tenerife

Tenerife er den største, og med dens store kontraster mellem det grønne nord og det solrige syd, måske også den mest varierede ø i hele det kanariske øhav. Det er en yderst smuk ø, som bl.a. byder på Spaniens højeste bjerg, Pico del Teide, autentiske kanariske landsbyer og afsidesliggende strande. Øen er elsket af mange naturelskere pga. de grønne områder og naturparker, men den er også ideel til en familieferie. Der er nemlig flere børnevenlige strande og vandland! Tenerife kan faktisk opdeles i to dele:

  1. De typiske turistbyer med velbesøgte strande på den ene side (såsom Playa de las Americas, Los Christianos og Costa Adeje)
  2. “Resten af øen” på den anden side, som består af det indre af Tenerife, som er grønnere og ideelt til at tage på tur.

Husk også at besøge Tenerifes livlige hovedstad Santa Cruz. Foretrækker du derimod at slentre rundt i en mindre landsby? Så kan du køre til landsbyerne La Oratava eller Garachico, som begge byder på smalle gader omgivet af typiske kanariske hvide eller pastelfarvede huse og stemningsfulde terrasser. 


Foto: Nationalparken, Teide, Tenerife.

Gran Canaria: Den største ø på De Kanariske Øer

Gran Canaria er en vulkanø, og er den tredjestørste ø på De Kanariske Øer, hvor du både kan finde smukke strande, betagende natur og historiske seværdigheder. Gran Canaria er en meget alsidig ø, hvor du kan finde noget for en hver smag. Øen byder på en solbeskinnet sydlig del, en meget grøn nordlig del, takkede klipper (op til 1.000 meter) i vest og en konstant vind i øst, som gør stedet ideelt for windsurfere. Øen byder derudover på sol, hav, strand og store luksushoteller i populære badebyer som Playa del Ingles, Maspalomas eller Puerto Rico.

Men der er mere, for Gran Canaria er en stor ø! Her finder du også rolige strande, som Playa de Güi og Faneroque, hvor der ikke er skyggen af bygninger og næsten ingen turister er. Husk også at besøge det smukke historiske kvarter La Vegueta i hovedstaden Las Palmas, som kom på UNESCO’s verdensarvsliste i 1990. Eller dyk ned i det barske, bjergrige indre af øen og besøg den autentiske landsby Gáldar, der ligger mellem to golde vulkaniske bakker i den nordlige del af øen. Der er en masse at lave på Gran Canaria. Få inspiration til 5 byer du skal besøge på Gran Canaria.

gran canaria
Foto: Maspalomas-klitterne, Gran Canaria.

Solrige Fuerteventura 

Denne solrige ø er gennemskåret fra nord til syd af en række uddøde vulkaner. Der er stadig en del sorte lavasten på øen, men strandene byder for det meste på smukke, hvide og gyldne sandstrande, hvor du kan nyde solens stråler.

Fuerteventura er også kendt for sine mange sandklitter, som er meget smukke og yderst fotogene! Så hvis du mangler noget indhold til din Instagram, er de helt klart et besøg værd! Takket være de mange cykelstier er det også en populær ø for cyklister, og du kan altså nemt få nogle gode kilometer i benene inden, at du slapper af ved stranden hele dagen. Derudover er Fuerteventura også en populær for windsurfere, som elsker at besøge øen og især Corralejo.

fuerteventura på de kanariske øer
Foto: Playa de Cofete, Fuerteventura.

Autentiske landsbyer og grønne bakker på Lanzarote

På Lanzarote finder du både smukke autentiske landsbyer, golde dale og grønne bakker og natur. På øen vil du finde både ørkenlandskaber, vulkankegler, kaktusser og vinområder. I syd ligger de charmerende badebyer Puerto del Carmen og Playa Blanca, mens hovedstaden Arrecife ligger i midten af det hele og byder bl.a. på en hyggelig lille fiskerhavn.

Lanzarote er også en bæredygtig ø, hvilket den faktisk har vundet flere priser for. César Manrique sørgede for, at bygningerne ikke måtte være højere end 4 etager. Bortset fra det luksuriøse Gran Hotel i Arrecife er dette blevet overholdt.

lanzarote
Foto: Costa Teguise, Lanzarote.

La Palma: Den grønneste ø på De Kanariske Øer

La Palma er den grønneste ø på De Kanariske Øer og er også populært kendt som “Isla Bonita”. Det er et ideelt rejsemål for naturelskere med øens snedækkede bjerge om vinteren, et vulkansk landskab, regnskov, en nationalpark og sorte lava-sandstrande! Der er 2 “store” byer på La Palma, Santa Cruz og Los Llanos, hvor halvdelen af de ca. 83.000 indbyggere, der er på hele øen bor. Men en stor del af øen er faktisk ubeboet, da ca. 35 % er beskyttet naturreservat.

La Palma er også øen med hyggelige, farverige byer. Hovedstaden Santa Cruz de La Palma er med sin farverige samling af gamle huse med træbalkoner og den store havn, hvor krydstogtskibe lægger til, et dejligt sted.

Sjove fakta om De Kanariske Øer

  • Guancherne er de oprindelige indbyggere på øen. Hvordan de endte her er stadig uklart. 
  • Klimaet på De Kanariske Øer er subtropisk, hvilket betyder, at der altid er et behageligt klima! 
  • Afrika ligger tættere på De Kanariske Øer end Europa. 
  • Under vandet kan du bl.a. finde fem forskellige slags havskildpadder, delfiner og munkesæler. 
  • Navnet “Canary” stammer ikke fra den kanariske fugl, men fra de store hunde, der boede her. Det latinske ord “Canariae Insulae” betyder “øen med hunde”. Nogle hævder, at der var tale om sæler og ikke hunde.
Hej! Mit navn er Camilla, og jeg er rejseblogger for Sunweb. Jeg elsker at rejse, og specielt Spanien og Grækenland er to af mine yndlingsdestinationer, når jeg skal nyde en ferie med mine nærmeste. Efter min datter blev født sætter jeg pris på familievenlige rejser på hoteller med faciliteter og underholdning til hele familien. Følg med og få tips til din næste rejse!
27 april, 2023

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar