Vil du gerne opleve noget mere end “bare” de klassiske badebyer Antalya og Alanya. Så er Side den perfekte destination for dig, hvis du leder efter din næste solferie i Tyrkiet. Vi har samlet top 5 oplevelser i Side i Tyrkiet, du bare må opleve med egne øjne. Denne stemningsfulde tyrkiske by består af både sandstrand, kultur og historiske overraskelser.
I denne artikel:
1. Det græske/romerske amfiteater
Tag på en rejse tilbage i tiden. Når du går rundt i den gamle bydel, vil du konstant opdage ruiner fra oldtiden. Teateret har eksisteret siden det 2. århundrede. Det græske/romerske amfiteater ligner næsten et museum. Med sin imponerende størrelse kan amfiteateret rumme hele 17.000 gæster – det siges endda, at det kan rumme endnu flere. Den dag i dag opføres der stadig forskellige forestillinger her, og du kan blandt andet se forestillinger om fortidens gladiatorkampe, der fandt sted her. Kan du forestille dig, hvilke voldsomme og vilde scener, der har udspillet sig her engang? Tag afsted og udforsk dette vidunderlige oldtidsfund!

2. Panoramisk udsigt fra Apollons tempel
Endnu en sand historisk perle er Apollons tempel. Et romersk bygget tempel, der er særligt kendt for sin imponerende arkitektur. Templet er dedikeret til Apollon, den græske/romerske gud for musik, harmoni og lys. Ruinerne af templet, der er omringet af sandstrande, danner rammerne for et fuldkommen fantastisk friluftsmuseum. Du kan ikke overse dette tempel, når du går rundt i byen Side, da denne bygning står helt majestætisk med sine høje, slanke søjler på toppen af en klippe. Det er derfor det bedste sted i Side at nyde udsigten over byen. Det kan især anbefales at besøge Apollons tempel ved solnedgang.

3. Bådtur fra havnen i Side
I byen Side på Tyrkiets Sydkyst finder du selvfølgelig også en havn. Hvad kan man så lave der? Her er der masser af butikker og restauranter. Men vigtigst af alt er aktiviteterne på vandet. I havnen kan du nemt booke en sjov bådtur, hvor du kan sejle til en af de andre store badebyer på Tyrkiets Sydskyst. Her kan du udforske nye strande. Du kan også vælge at kaste anker og hoppe ud i bølgen blå fra selve båden af – husk dykkerbrillerne og din snorkel, hvis du vil udforske verdenen under havets overflade. Valgmuligheder er der mange af. Du kan booke forskellige bådudflugter i havnen eller muligvis på dit hotel. Book for eksempel en bådtur til skønne Green Canyon, hvor du kan opleve endnu et højdepunkt – smaragdvandet!
4. Manavgat Grand Bazaar
Manavgat Grand Bazaar er den største bazar i Side, og her kan du finde næsten alt, hvad du har brug for og særligt mange lokale specialiteter. Basaren er et traditionelt tyrkisk marked. Her samles købmænd fra provinsen dagligt for at sælge deres varer til de mange turister. Markedet er kæmpestort, men stadig overskueligt og nemt at navigere rundt i. Find din indre forhandler frem og gør dig klar til at prutte om priserne her. Men vigtigst af alt kommer man længst med venlighed.

5. Badning i kilderne i Pamukkale og Saldasøen
Hvis du alligevel er i nærheden af byen Pamukkale, så skal du uden tvivl planlægge en dagstur til naturkilderne i Pamukkale. Her kan du udforske Pamukkales travetiner (en form for hvide kalksten) og Salsasøens turkiske vand. Dette er et af de mest kendte steder i Tyrkiet. Det forstår vi i den grad godt, for kalkaflejringerne er utroligt smukke. Vandet bruges som kursted, så tag dit badetøj med. Pamukkale og Saldasøen ligger dog en god køretur fra Side, men er bestemt hele turen værd. Lej en bil og gør denne udflugt til et dagsprojekt, hvor du kan holde små pitstop på vejen derhen og hjem igen.

Har du set alle seværdighederne i Side? Så er der stadig masser at opleve i områderne ved siden af. Blot 50 kilometer væk ligger byen Antalya. Denne store by er et sandt shoppingparadis og har også seværdigheder til historieentusiasten. Derudover finder du mange hoteller, hyggelige havne og et livligt natteliv i Antalya. Lyder det som din næste feriedestination? Se alle vores hoteller i Antalya.
Oplev det stemningsfulde Side med Sunweb. Side er en historisk by, der emmer af kultur og er fyldt med seværdigheder. Vi har gjort det nemt for dig med denne guide til top 5 oplevelser i Side. Så hvad venter du på? Find din afbudsrejse til Side her hos Sunweb. Du kan også få endnu mere inspiration her: En feriedag i Side, Tyrkiet.
Relaterede artikler
-
Læs også her: Shopping i Tyrkiet
-
Læs også her: Hvordan er vejret i Tyrkiet i oktober?
Find din næste ferie til Tyrkiet
Fandt du denne artikel nyttig?
Fortæl os, hvad du synes.
Del denne artikel
Halløj! Jeg hedder Danny, er 38 år og eventyrlysten til fingerspidserne!<br /> Jeg elsker at rejse ud i verden – helst der, hvor kortet bliver lidt uskarpt og wifi-forbindelsen svigter. Det er dér, jeg finder de største oplevelser, de mest uforglemmelige eventyr og de bedste historier. Uanset om det er bjergtoppe, lokale markeder eller uventede møder med fremmede på tværs af kulturer, så jagter jeg det ægte og det autentiske.<br /> Læs med, og måske finder du inspiration til dit næste eventyr.