Forfatter |Publiceret den 01 marts, 2024|3.4 min læsning|

Familieferie, voksenferie eller en afslappende, hyggelig og autentisk ferie. På Korfu kan du holde lige præcis den ferie, du drømmer om. Korfu er en af Grækenlands smukkeste øer, her kan der i høj grad tilskrives øens frodige natur, som grænser op til det indbydende turkisblå hav, samt de mange smukke seværdigheder. Går du og overvejer en ferie på Korfu, har jeg her samlet 5 ting du skal opleve på Korfu, Grækenland.

1. Korfu by – Den gamle bydel

Den gamle bydel i Korfu by er et absolut must at besøge under din ferie på Korfu. Bydelen har en fantastisk smuk beliggenhed helt ned til vandet. Og selv om her er masser af seværdigheder at kaste sig over, så er den største oplevelse i virkeligheden blot at lade sig føre rundt i de smalle gader og se, hvad der gemmer sig bag den næste hjørne. Den gamle bydel er lidt af et sammensurium af arkitektur. Hvilket skaber en helt fantastisk atmosfære, som bestemt er værd at opleve i løbet af ferien.

Gå en hyggelig tur i de smalle gader i Korfu by

Gå en hyggelig tur i de smalle gader i Korfu by

2. Aqualand

Aqualand ligger midt på Korfu og siges at være blandt Europas største vandland. Med hele 125.000m2 pools, 38 vandrutsjebaner, rafting og Lazy River er der ingen tvivl om, at familiens vandhunde vil elske en dag i Aqualand. Uanset om der skal fuld fart på ned af de mange rutsjebaner, eller om du foretrækker at slappe af i en badering i Lazy River, så er Aqualand perfekt til en skøn dag med masser af vandpjaskeri. Overrask dine børn med en ferie til Korfu og et besøg i dette magiske Auqaland. Se også andre feriedestinationer med sjove vandlande.

3. Paradise Beach

Paradise Beach- Det lyder ret lækkert, ikke?! Det er det bestemt også. Den lange kridhvide stenstrand strækker sig midt mellem det klare turkisblå hav og de stejle klippevægge, og det er et syn som er noget ganske særligt!  Det krystalklare vand giver dig de perfekte forhold til at opleve det betagende liv under havets overflade. Opdag hvor mange forskelligartede fisk lever langs de stejle klipper.

Bad i det azurblå hav på den pragtfulde strand Paradise beach

Bad i det azurblå hav på den pragtfulde strand Paradise beach

4. Spianada Square

At gå en aftentur på Spianada Square er noget, som virkelig kan sætte gang i romantikken. Spianada Square siges at være Europas største plads og ligger i hjertet af Korfu by. Når mørket falder på, bades den store plads i en romantisk belysning, som skaber de helt rigtige rammer for en hyggelig slentretur med en du holder af. I dagstimerne kan du slappe af på den store plæne eller sætte dig på en af caféerne og nyde skyggen fra de høje træer på pladsen.

Gå en romantisk aftentur ved Spianada Square på Korfu

Gå en romantisk aftentur ved Spianada Square på Korfu

 5. Det gamle fort

Lige ved Spianada Square troner det gamle fort over Korfu by. Fortet blev opført i den 15. århundrede, da Korfu var under venetiansk styre. Det ligger på sin egen lille halvø og byder på en fantastisk udsigt over byen og indsejlingen til Korfu. Fortet er et imponerende bygningsværk og ud over at fungere som turistattraktion for byens mange besøgende, er fortet også vært for mange kulturelle begivenheder i løbet af sommeren.

Korfu er særdeles kendt for Det gamle fort

Korfu er særdeles kendt for Det gamle fort

Book lige den ferie på Korfu du ønsker dig her hos Sunweb. Denne græske perle er et fantastisk rejsemål for en ferie med både sol og strand, men også kultur og historie. Med disse 5 ting du skal opleve på Korfu, Grækenland, håber vi du er blevet inspireret til dit næste græske eventyr. Er en græsk ø ikke nok for dig? Så tag på en rundrejse rundt i Grækenland.

01 marts, 2024

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar